Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

1. maj 2006
6 min.

Glucosamin og kondroitin er ikke bedre end placebo til knæartrose> N Engl J Med

Glucosamin og kondroitinsulfat, enten givet alene eller i kombination, er ikke bedre end placebo til behandling af smerter hos patienter med osteoartrose i knæet - og de er mindre effektive end celecoxib. Men hos patienter med moderate til svære smerter er kombinationsterapi derimod placebo overlegen.

Dette konkluderer et prospektivt, randomiseret forsøg med 1.600 patienter (gennemsnitsalder 59 år, 64% kvinder) publiceret i februar i New England Journal of Medicine.

Inden randomiseringen blev patienterne stratificerede ifølge smertescoring (mild, moderat eller svær). Patienterne blev derefter delt i fem grupper: 1.500 mg glucosamin dagligt, 1.200 mg kondroitinsulfat dagligt, kombinationsterapi, placebo eller 200 mg celecoxib dagligt. Patienterne måtte supplere behandlingen med op til 4 g paracetamol dagligt. Det primære effektmål var en reduktion i knæsmerter på 20% efter 24 uger.

Mellem 60 og 65% af patienterne i placebo- og interventionsgrupperne nåede effektmålet, og der var ingen statistisk signifikant forskel på grupperne. Signifikant flere (70%) af patienterne i celecoxib-gruppen nåede dog effektmålet.

Blandt patienterne med moderat til svær knæsmerte var kombinationsterapi signifikant bedre end placebo (79 vs. 54%). Der var ingen forskel i anvendelsesmønstret af paracetamol grupperne imellem.

Kristian Stengaard-Pedersen, Reumatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, kommenterer: »Studiet er af høj kvalitet, og dets resultater er i god overensstemmelse med en Cochrane oversigt fra 2006. Også Institut for Rationel Farmakoterapi fremhæver nu på deres hjemmeside, at glukosamin har mindre effekt end tidligere antaget.

Ved glukosamins anerkendelse som lægemiddel i 2003 var Cochrane-oversigten positiv, men der har kunnet rejses kritik mod flere af de tidligere RCT-studier bag denne konklusion. Både det store nyanmeldte RCT-studium, Cochrane-oversigten for 2006 og Institut for Rationel Farmakoterapi fremhæver nu, at glukosamin ikke er bedre end placebo til knæartrose.

Det er bemærkelsesværdigt, at glukosamin stadig er registreret som et lægemiddel til lindring af symptomer ved let/moderat osteoartrose, når der ved knæartrose er evidens for manglende effekt og ved andre artroseformer næsten ingen undersøgelser.«

Clegg DO, Reda DJ, Harris CL et al. Glucosamine, Chondroitin Sulfate, and the two in combination for painful knee osteoarthritis. N Engl J Med 2006;354:795-808.

Depressive teenagere har større risiko for at blive voldsofre i voksenalderen
> Arch Pediatr Adolesc Med

Kvinder, som har haft depressive symptomer i puberteten, har en øget risiko for senere at blive udsat for vold fra kærester eller mænd, fremgår det af en landsdækkende amerikansk undersøgelse publiceret i Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine i marts måned.

»Forebyggelse, diagnosticering og behandling af depressive symptomer blandt disse teenagere kan være med til at reducere risikoen«, skriver førsteforfatteren Jocelyn Lehrer fra University of California i San Francisco.

Undersøgelsen var prospektiv og baseret på data fra interviews mellem 1995 og 2002 fra National Longitudinal Study of Adolescent Health. Forskerne identificerede 1.659 kvinder, som havde et fast forhold til en mand fem år efter det første interview. Effektmålet var eksponering for fysisk overgreb i året før det sidste interview. Gennemsnitsalder ved det første interview var 16 år.

»Høj baseline symptom-niveau korreleredes med en 1,9 gange højere risiko for senere eksponering til moderat eller svær vold fra kæreste eller mand«, skriver forskere.

Den øgede risiko var uafhængig af etnisk baggrund, forældres uddannelsesniveau, overgreb i barnealderen eller tidligere eksponering for vold fra kærester.

Birgit Petersson, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Panum Institut, kommenterer: »Undersøgelsen understøtter den forebyggelse, som bl.a. Sundhedsstyrelsen søger fremmet i forhold til unge kvinder, hvor »tillært hjælpeløshed«, der er en medvirkende faktor ved udvikling af depression og selvdestruktiv adfærd, skal modvirkes ved en styrket selvtillid, som er det bedste værn mod vold.«

Lehrer JA, Buka S, Gortmaker S et al. Depressive symptomatology as a predictor of exposure to intimate partner violence among US female adolescents and young adults. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:270-6.

Ny metaanalyse sætter spørgsmålstegn ved hoftebeskytter
> BMJ

Hoftebeskyttere nedsætter ikke risikoen for hoftefrakturer blandt hjemmeboende ældre, og blandt ældre på institutioner er effekten usikker.

Dette konkluderer en opdatering af en systematisk litteraturgennemgang og metaanalyse publiceret i marts i British Medical Journal.

Førsteforfatteren Martin Parker fra Peterborough District Hospital, Storbritannien, analyserede data fra undersøgelser, der sammenlignede incidensen af frakturer blandt ældre, som blev randomiseret enten til hoftebeskyttere eller ingen intervention.

Tidligere studier, herunder tidligere metaanalyser, havde tydet på, at hoftebeskyttere kunne reducere frakturincidensen.

Den nye metaanalyse poolede data fra tre randomiserede forsøg med i alt 5.135 hjemmeboende ældre, og konkluderede, at hoftebeskyttere ikke reducerer risikoen for frakturer. Derudover viste poolede data fra 11 undersøgelser, som blev gennemført blandt plejehjemsbeboere, en reduktion i frakturincidens (relativ risiko på 0,77), men resultatet var behæftet med et stort sikkerhedsinterval (0,62 til 0,97).

Forfatterne observerer, at komplians var ringe.

Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital, kommenterer: »Artiklen har ophedet diskussionen om hoftebeskyttere jævnfør en række af efterfølgende ,Letters to the editor` i BMJ. Hoftebeskyttere er per se effektive til forebyggelse af hoftebrud, og måske det mest effektive vi har. Effekten i randomiserede undersøgelser blandt hjemmeboende ældre er dog ikke dokumenteret i videnskabelige undersøgelser, da forekomsten af hoftebrud hos denne gruppe af personer er lav ligesom brugerraten af hoftebeskyttere. Brugerraten stiger med nyere design af hoftebeskyttere. Artiklen skubber til behovet for internationale standarder, som ligger til godkendelse hos EU-landenes myndigheder. Hoftebeskyttere er en vigtig del af den mulitifaceterede forebyggelse af hoftebrud blandt ældre med faldtendens og osteoporose, og dokumenteret hos plejehjemsbeboere.«

Parker MJ, Gillespie WJ, Gillespie LD. Effectiveness of hip protectors for preventing hip fractures in elderly people. BMJ 2006;332:571-4.

JBL er konsulent og/eller bestyrelsesmedlem for Surgical Dressing Manufactures Agency, Tytex A/S, Hopro A/S samt Cartificial A/S

Placebonål virker bedre end placebotablet
> BMJ

Placebointerventioner virker ikke ens - i hvert fald for patienter med smerter i overekstremiteter. Et forsøg publiceret i British Medical Journal viser, at placeboakupunkturnåle (validerede falske, ikke penetrerende akupunkturnåle) er mere effektive end placebotabletter. Forskellen var primært på bedring af subjektive ef fektmål.

Ted Kaptchuk fra Harvard Medical School og kollegaer behandlede i en prospektiv, randomiseret og kontrolleret undersøgelse 270 patienter med enten placebo-akupunkturnåle to gange ugentligt i seks uger eller med placebotabletter en gang dagligt i otte uger. Alle havde skulder-arm-hånd-syndrom, og de hyppigste diagnosegrupper var tendinit, epicondylit og neuralgi.

Patienterne rekrutteredes fra to undersøgelser, hvor der sammenlignedes amitryptilin vs. placebo henholdsvis akupunktur vs. placebo. Det primære effektmål var smerter i overekstremiteten ifølge en tipointskala.

Patienterne i placebonålgruppen havde en signifikant større smertereduktion end de tabletbehandlede patienter (0,33 vs. 0,15 point, p<0.0001). Der var ingen signifikant forskel på de sekundære effektmål, som inkluderede funktionsparametre (eksempelvis skrivning og åbning af syltetøjsglas).

»Forskellen var begrænset til selvrapporterede parametre, hvilket tyder på, at [placebos] effekt er begrænset til de subjektive effektmål«, skriver forfatterne.

Mogens Claësson, Medicinsk-Anatomisk Institut, Panum Instituttet, kommenterer: »Desværre er der i nærværende undersøgelse ikke inddraget en forløbsgruppe af ubehandlede patienter, et problem forfatterne selv er opmærksomme på. Vi har således intet kendskab til symptomændringerne ved sygdommens naturlige forløb. Måske ville smerterne være klinget hurtigere af i en forløbsgruppe - og i så fald har placebobehandlingen ført til forskellige grader af noceboeffekt. Men det forhold, at to forskellige placebobehandlinger giver signifikant forskellige grader af smertelindring, viser klart, at rent psykologiske forhold kan påvirke smertefulde tilstande i bevægeapparatet.«

Kaptchuk TJ, Stason WB, Davis RB et al. Sham device v. inert pill: randomised controlled trial of two placebo treatments. BMJ 2006; 332:391-7.