Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

15. aug. 2008
6 min.


Bypasskirurgi har lavere mortalitet end koronarangioplastik efter seks år

> Circulation

Koronar bypasskirurgi er forbundet med en lavere mortalitet efter seks år end perkutan koronarintervention (PCI), konkluderer man i en randomiseret undersøgelse publiceret i juli i Circulation.

Artiklen bekræfter resultaterne fra den toårsopfølgning, som tidligere er publiceret.

Forskerne bag Stent or Surgery (SoS)-studiet rekrutterede i 1996-1999 patienter med flerkarssygdomme fra 53 centre i 11 lande. De blev randomiseret til enten bypasskirurgi eller PCI med bare-metal stent.

Efter seks år var 34 (6,8%) af patienterne fra bypass-gruppen døde, mod 53 (10,9%) fra PCI-gruppen (hazard ratio 1,66). Hverken diabetesstatus eller koronarsygdomens og anginas sværhedsgrad påvirkede resultaterne signifikant.

I alt var mere end 40% af dødsfaldene ikkekardielle med en overvægt af cancerrelateret mortalitet i angioplastikgruppen (20 vs. otte tilfælde). Ifølge førsteforfatteren Jean Booth fra Royal Brompton Hospital i London kan denne ubalance påvirke konklusionens pålidelighed.

Henning Kelbæk, Hjertemedicinsk Klinik B, Rigshospitalet, kommenterer: »Der er foretaget en række randomiserede studier, som sammenligner effekten af PCI og koronar bypassoperation. SoS-studiet adskiller sig fra de øvrige dels ved en lang opfølgningstid, dels ved en usædvanlig lav mortalitet i den opererede gruppe. Individuel patientbehandling må imidlertid baseres på resultaterne fra større meta-analyser, som viser, at patienter, der PCI-behandles, oftere skal have gentaget behandlingen pga. reste-nose, men at der ikke er forskel på mortaliteten ved de to behandlingsformer. Det kan diskuteres, om operation skal foretrækkes hos patienter med diabetes og sygdom i flere koronarkar. Svaret på dette fås ved opgørelse af igangværende undersøgelser«.

Booth J, Clayton T, Pepper J et al. Randomized, controlled trial of coronary artery bypass surgery versus percutaneous coronary intervention in patients with multivessel coronary artery disease. Circulation 2008;118:381-8.

Patientvejledning før lægesamtale har begrænset effekt

> BMJ

Vejledning og motivering af patienterne mht. at stille spørgsmål om deres symptomer før lægesamtalen har begrænset effekt, fremgår det af en metaanalyse publiceret i juli i British Medical Journal.

Førsteforfatteren Paul Kinnersley, fra University of Cardiff, Storbritannien, identificerede 33 randomiserede forsøg, hvor man vurderede en række interventioner før samtalen. Alle interventionerne havde til hensigt at hjælpe patienten med at stille spørgsmål og samle oplysninger om vedkommendes tilstand. Der blev inkluderet fortrykt materiale, personlig vejledning, computerprogrammer og videooptagelser.

Studierne omfattede i alt 8.244 patienter. Meta-analyserne identificerede en begrænset, men dog statistisk signifikant effekt på antallet af stillede spørgsmål (standardised mean difference 0,27) og patienttilfredshed (standardised mean difference 0,09). Der var ingen signifikant forskel på samtalens varighed, på hvor meget patienten lærte under samtalen eller på patientens angstniveau før eller efter samtalen.

Der var heller ingen forskel mellem de interventioner, hvor man anvendte fortrykt materiale, og dem, der var baseret på personlig vejledning.

De interventioner, som inkluderede oplæring af lægerne, gav ikke bedre resultater end dem, der baseredes på patienterne alene.

Frede Olesen, Forskningsenheden for Almen Medicin, Aarhus Universitet, kommenterer: »Over-sigtsartiklen afspejler den højst relevante stigende interesse i forskning, som skal sikre høj patienttilfredshed, og som kan styrke patientens evne til egenomsorg og indsigt i egen sygdom.

Undersøgelsen tyder på, at målrettede interventioner, som styrker dialogen, øger patienternes tilfredshed, men effekten er svag.

Artiklen illustrerer også, at forskningsområdet metodemæssigt endnu er ret nyt, idet det måske er naivt at forestille sig store effekter af interventioner rettet mod en enkelt kontakt, når man tænker på, at patienter ofte over tid har mange og intensive kontakter med behandlere. I disse kontakter læres et interaktionsmønster, som formentlig kun ændres ved længere tids påvirkning af behandler-patient-relationen«.

Kinnersley P, Edwards A, Hood K et al. Interventions before consultations to help patients address their information needs by encou-raging question asking. BMJ 2008;337:a485.

Kirurgisk sårprofylakse en halv time før et indgreb mister effektivitet

> Ann Surg

Profylaktisk behandling med cefuroxim i den sidste halve time før kirurgi, er forbundet med en 50% højere risiko for sårinfektion end behandling mellem en time og en halv time før operationen, konkluderer man i en prospektiv, observationel undersøgelse publiceret i juni i Annals of Surgery.

»Ifølge nuværende retningslinjer kan antibiotika gives i de sidste to timer før operationen og jo tættere på incisionens tidspunkt jo bedre«, skriver førsteforfatteren Walter Weber fra Basel University Hospital i Schweiz.

Forfatterne fulgte 3.800 konsekutive kirurgiske patienter. Alle fik 1,5 g cefuroxim som enkeltdosis. De patienter, som skulle gennemgå kolorektale opera-tioner, fik også 500 mg metronidazol.

Raten af sårinfektion var 4,7% (180 patienter). I 49% af tilfældene blev patienterne behandlet i den sidste halve time før incisionen, og disse patienter havde en risiko for sårinfektion, der var to gange højere end risikoen hos dem, der blev behandlet 59-30 minutter før incisionen (odds ratio 1,95). Profylaksen 120 og 60 minutter før incisionen blev også associeret med en højere risiko for sårinfektion (odds ratio 1,74).

Finn Gottrup, Videncentret for Sårheling, Bispe-bjerg Hospital, kommenterer: »I Danmark gives profylaktisk antibiotika inden for en time før operationens start [1]. Det er interessant ny viden, at de sidste 30 minutter før et indgreb er mindre velegnet end 30-59 minutter før. Dette bør implementeres i de danske anbefalinger«.

Weber WP, Marti WR, Zwahlen M et al. The Timing of surgical antimicrobial prophylaxis. Ann Surg 2008;247:918-26.

1. Gottrup F, Jørgensen PH, Bekhøj L. Sårinfektioner, præ, per- og postoperativ infektionsprofylakse. Ugeskr Læger 2007:169:4150-5.

Chipanalyse af perifert blod identificerer cirkulerende lungecancerceller

> N Engl J Med

En ny »chip«-teknik kan identificere og isolere cirkulerende lungecancerceller fra perifert blod og dermed hjælpe med til at bestemme den bedste behandling til den enkelte patient, viser en artikel publiceret i juli i New England Journal of Medicine.

Førsteforfatteren Shyamala Maheswaran fra Massachusetts General Hospital i Boston og kollegaer identificerede cirkulerende tumorceller med mutationer i epidermal growth factor receptor (EGFR).

Cirka 10% af patienterne (i populationer fra Europa og Nordamerika) med ikkesmåcellet lungecancer har tumorer med EGFR-mutationer, som kan korreleres til gode chancer for behandlingsrespons med præparater målrettet receptoren.

Chippen rummer 78.000 »brønde« hver med antistoffer mod epitelceller. Ti milliliter blod pumpes igennem chippen, og på den måde lykkedes de t forskerne at isolere 74 cancerceller pr. milliliter blod fra 27 patienter med metastatisk ikkesmåcellet lungecancer.

Hos 11 ud af de 12 patienter, hvor lungebiopsier også var tilgængelige, identificerede forskerne mutationer i EGFR - dette svarer til en sensitivitet på 92%.

Hos de patienter, hvor flere blodprøver blev taget, fandt forskerne en korrelation mellem antallet af cirkulerende celler og sygdomsstatus, dvs. et signifikant fald ved respons og en markant stigning ved progression.

Kell Østerlind, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Den nye chipteknik øger ,fangsten` af cirkulerende tumorceller i blod fra patienter med hyppigt forekommende kræftsygdomme som lunge-, bryst-, prostata- og coloncancer med op til en faktor 100.

Brug af metoden i større målestok i kliniske forsøg kræver betydelig optimering og automatisering af teknikken. Det banebrydende perspektiv i artiklen er således ikke muligheden at påvise EGFR-mutationer i cirkulerende lungecancerceller, men derimod at den ny mikrochipteknologi virkelig ser ud til omsider at åbne mulighed for rutinemæssig, large scale, kvantitativ plus kvalitativ analyse af cirkulerende tumorceller hos cancerpatienter«.

Maheswaran S, Sequist LV, Nagrath S et al. Detection of mutations in EGFR in circulating lung-cancer cells. N Engl J Med 2008;359:366-77.