Medicinske nyheder

Præoperativ EKG har ikke mere prædiktiv værdi end anamnese

> Ann Surg

Selv om nogle abnorme fund ved præoperative EKG'er kan relateres til postoperativ myokardieinfarkt og død under indlæggelsen, øger de ikke den prædiktive værdi for disse hændelser i forhold til anamnestiske oplysninger. Dette konkluderer et registerbaseret studie publiceret i august i Annals of Surgery.

»Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved indikationen af den præoperative EKG, selv blandt de patienter, som er i øget risiko for hjertekomplika-tioner«, skriver Wilton van Klei, University Medical Center i Utrecht, Holland.

Førsteforfatteren undersøgte, sammen med hollandske og canadiske kollegaer, data vedrørende i alt 2.967 patienter fra det hollandske universitetshospital (postoperativ infarktrate på 1,2%) samt fra behandlingscentre i Toronto (2,9%). Patienterne var over 50 år gamle og havde gennemgået en ikkekardiologisk operation.

Der var en dokumenteret EKG for 2.422 patienter (80%), hvoraf 1.087 (45%) viste mindst et abnormt fund.

Statistisk anvendte forfatterne en model kaldet receiver operating characteristic curve (ROC)-areal, som viste, at de uafhængige anamnestiske prædiktorer iskæmisk hjertesygdom og højrisikokirurgi havde et ROC-areal på 0,80. To EKG-fund, som associeredes med postoperativ myokardieinfarkt var venstre og højre grenblok-, men disse faktorer havde ingen indflydelse på den statistiske model. Dataene påvirkede heller ikke den statistiske model vedrørende dødeligheden.

Peter Clemmensen, Kardiologisk Klinik, Rigs-hospitalet, kommenterer: »Præoperativt EKG er ,abnorm` hos ca. 45% i denne aldersgruppe, og som screeningsredskab vil det være vigtigt for at sikre optimal medicinsk behandling efterfølgende. F.eks. fandtes i undersøgelsen sikre tegn på tidligere myokardieinfarkt hos mere end 8% og atrieflimren hos ca. 4% af populationen. I praksis kunne man anbefale EKG-optagelse hos alle uden tidligere EKG, eller hvor dette er mere end fem år gammelt, samt hos individer, som har oplevet kardiovaskulære symptomer siden sidste EKG. Hos de patienter, som peri- og postoperativt mistænkes for akut koronart syndrom, kan sammenligning af det akutte EKG med det præoperative være helt afgørende for valg af medicinsk og invasiv behandlingsstrategi.«

van Klei WA, Bryson GL, Yang H et al. The value of routine preoperative electrocardiography in predicting myocardial infarction after noncardiac surgery. Ann Surg 2007;246:165-70.

Tre interventioner forebygger idrætsskader

> Arch Intern Med

Skoindlæg, støttende bandager eller et øvelsesprogram mere end halverer risikoen, hver for sig, for læ-sioner hos idrætsudøvere, konkluderer en metaanalyse publiceret i august i Archives of Internal Medicine.

Sari Aaltonen, University of Jyväskylä, Finland, identificerede 32 randomiserede undersøgelser, som sammenlignede en række interventioner til forebyggelse af læsioner hos idrætsudøvere. Undersøgelserne omfattede i alt cirka 25.000 deltagere.

I fem studier blev 2.500 unge værnepligtige mænd randomiseret til enten skoindlæg eller til ingen inter-vention. Risiko for underekstremitetslæsioner blev reduceret med mindst 50% i alle studierne. På samme måde blev 10.300 deltagere randomiseret til enten støttende bandager eller kontrol i syv studier. Risikoreduktion for læsioner i ankel, håndled eller knæ blev reduceret med mindst 50%.

I seks studier med i alt 2.800 deltagere blev øvelsesprogrammer ligeledes associeret med mindst 50% risikoreduktion for læsioner.

Andre præventive metoder mod idrætsskader, herunder opvarmnings- og strækøvelser, viste blandede resultater.

Morten Storgaard, Idrætsklinikken, Nordsjællands Hospital i Frederikssund, kommenterer: »Artiklens budskab om, at skoindlæg, støttende bandager eller et målrettet træningsprogram mere end halverer skaderne hos atleterne, er ikke nyt, men pointen har ikke haft den fornødne opmærksomhed i Danmark, hverken i hospitalsvæsnet eller i primærsektoren.

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab og Fagforum for Idrætsfysioterapi har gennem år arbejdet med at udbrede budskabet via informationsmateriale og kurser, men budskabet er ikke nået ud over den snævre kreds med interesse for idræt på trods af det store potentiale, der er ved profylaktiske tiltag.«

Aaltonen S, Karjalainen H, Heinonen A et al. Prevention of sports injuries. Arch Intern Med 2007;167:1585-92.

Alzheimer-behandling har ringe effekt på vaskulær demens

> Lancet Neurol

Kolinesterasehæmmere og memantin har kun ringe terapeutisk virkning hos patienter med vaskulær demens, konkluderer en metaanalyse publiceret i septembernummeret af Lancet Neurology.

Ifølge førsteforfatteren Harish Kavirajan, Univer-sity of California, Los Angeles, er kolinesterasehæmmere og memantin godkendte i det mest af verden til behandling af Alzheimers demens, men ikke vaskulær demens.

Metaanalysen inkluderede randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser med patienter med vaskulær demens. Forfatterne identificerede studier, der vurderede donepezil (tre studier), galantamin (to studier), rivastigmin (et studie) samt memantin (to studier).

I alt 3.093 patienter indgik i interventionsgrupperne, og 2.090 patienter indgik i kontrolgrupperne. Undersøgelserne varede seks måneder.

Kognitive effekter ved Alzheimer's Disease Assessment-skala var signifikante for alle præparaterne, fra -1,1 (rivastigmin) til -2,2 (donepezil). Men forfatterne fandt ingen funktionelle eller adfærdsmæssige gavnlige virkninger (bortset fra en 0,95 point-forskel på Alzheimer's Disease Functional Assessment and Change-skala, efter behandling med donepezil 10 mg dagligt).

I forhold til kontrolpatienterne var bivirkninger hyppigere blandt interventionspatienterne (anorek-si, kvalme, diaré og søvnløshed).

Forfatterne konkluderer, at de beskedne effekter har tvivlsom klinisk betydning for patienter med mild til moderat vaskulær demens.

Finn Rønholt Hansen, Medicinsk Afdeling C, Gentofte Hospital, kommenterer: »Den signifikante effekt på kognition ved behandling med acetylkolinesterasehæmmere ved vaskulær demens må bl.a. tilskrives det kolinerge deficit, som også findes hos denne type demenspatienter. I henhold til guidelines for behandling af vaskulær demens skal en evt. behandling med acetylkolinesterasehæmmere imidlertid sættes i et realistisk forhold til den begrænsede kliniske gevinst, som denne behandling giver [Good Practice Point]. Der bevilges på nuværende tidspunkt ikke enkelttilskud til behandling af vaskulær demens med de nævnte lægemidler.«

Interesssekonflikt: Finn Rønholt Hansen har tidligere været medlem af advisory board hos Pfizer, Novartis og Janssen Cilag.

Kavirajan H, Schneider LS. Efficacy and adverse effects of cholin-esterase inhibitors and memantine in vascular dementia. Lancet Neurol 2007; 6: 782-92.

Tilsætningsstoffer gør børn hyperaktive

> Lancet

Farve- og konserveringsstoffer øger hyperaktivitetsniveauet hos børn, konkluderer en prospektiv, dobbeltblindet og placebokontrolleret undersøgelse publiceret på The Lancets hjemmeside (early online) i september.

Førsteforfatteren Donna McCannan, University of Southampton, Storbritannien, rekrutterede, sammen med kollegaer, 153 børn i 3-4 års-alderen s amt 144 børn i 8-9-års-alderen fra det lokale samfund.

Børnene blev randomiseret til tre grupper. De fik enten en placebolæskedrik, mikstur A eller mikstur B. De aktive miksturer indeholdt begge konserveringsstoffet natriumbenzoat, men havde forskellige koncentrationer af en række farvestoffer, som bl.a. afspejlede det gennemsnitlige farvestofindtag hos børn i Storbritannien. Hyperaktivitetsniveau blev målt ved hjælp af global hyperactivity aggregate scores. De ældre børns opmærksomhed blev vurderet med et computerprogram.

Børnene fik drikkene i seks uger. De 3-4-årige, som fik mikstur A, havde højere hyperaktivitetsscorer end deres jævnaldrende, der fik enten placebo eller mikstur B (effect size 0,32). Blandt de 8-9-årige var der højere hyperaktivitetsscorer både blandt dem, der fik mikstur A, og dem der fik mikstur B, i forhold til placebo (0,12 hhv. 0,17).

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: »Det er velkendt, at de ekstremt hyperaktive kan opnå en forbedring i deres tilstand, hvis man eliminerer en række drikke- og fødevarer med et højt indhold af tilsatte farvestoffer og konserveringsmidler.

Denne undersøgelse dokumenterer, at et gennemsnitligt indtag af disse tilsætningsstoffer påvirker almindelige børns adfærd, så der er ikke tale om ekstreme mængder, men om helt almindelig mængder.«

Interessekonflikt: Arne Astrup modtager foredragshonorarer og sidder i en række ekspertkomiteer inden for mejeriforskning. Hans institut modtager forskningsstøtte fra en bred vifte af fødevarevirksomheder.

McCann D, Barrett A, Cooper A et al. Food additives and hyperactive behaviour in 3-year-old and 8/9-year-old children in the community. Published Online on September 6, 2007. DOI: 10.1016/S0140-6736(07)61306-3