Medicinske nyheder

Tricyklisk antidepressivum effektivt ved Parkinsons sygdom> Neurology

Et ældre tricyklisk antidepressivum - nortriptylin - er bedre end et nyere præparat - paroxetin - til behandling af depression hos patienter med Parkinsons sygdom.

Dette konkluderes i den hidtil største randomiserede og placebokontrollerede undersøgelse, hvor man vurderede behandling af depression hos denne patientgruppe. Resultaterne blev publiceret i marts i Neurology.

Ifølge førsteforfatteren Mathew Menza fra Robert Wood Johnson Medical School i Piscataway, USA, har op til halvdelen af patienterne med Parkinsons sygdom depression.

I alt blev 52 patienter med Parkinsons sygdom og depression rekrutteret. De var i gennemsnit 63 år gamle og havde haft Parkinsons sygdom i syv år. De blev randomiseret til enten placebo, nortriptylin eller paroxetin.

Efter otte uger havde signifikant flere patienter i nortriptylingruppen oplevet en lindring på mindst 50% i depressive symptomer målt med Hamilton-skalaen, som er et valideret scoringssystem (53% vs. 11% i paroxetingruppen og 24% i placebogruppen).

Nortriptylin var også signifikant bedre end paroxetin på en række sekundære effektmål, herunder angst og søvn.

Grethe Andersen, Neurologisk Afdeling F, Århus Universitetshospital, kommenterer: »Dette velgennemførte studie i en forholdsvis begrænset population viser for første gang, at patienter med Parkinsons sygdom responderer på antidepressiv behandling, og at behandlingen er veltålt og derudover forbedrer en række sekundære parametre bl.a. livskvalitet, søvn og angst.

Undersøgelsen indikerer, at nortriptylin 50 mg dagligt er mere effektivt end paroxetin 30 mg dagligt, og skift af den anbefalede behandlingsstrategi med selektive serotoningenoptagelseshæmmere som førstevalg til nortriptylin bør overvejes«.

Interessekonflikter: Grethe Andersen har holdt foredrag ved symposier sponsoreret af Lundbeck og modtaget honorar for dette.

Menza M, Dobkin RD, Marin H et al. A controlled trial of antidepressants in patients with Parkinson disease and depression. Neurology 2009;72:886-92.

SSRI associeres med øget risiko for præeklampsi
> Am J Psychiatry

Behandling med en selektiv serotoningenoptagelseshæmmer (SSRI) i graviditeten er forbundet med en øget risiko for hypertension og præeklampsi, konkluderes det i en artikel publiceret i martsnummeret af American Journal of Psychiatry.

»Men vi kunne ikke afklare, om risikoen skyldes selve behandlingen, den underliggende affektive lidelse eller en kombination af begge«, skriver førsteforfatteren Sengwee Toh fra Harvard School of Public Health i Boston.

I studiet indgik data vedrørende 5.731 gravide. Dataene blev indsamlet retrospektivt ved et telefonisk interview. Kvinder, som fik konstateret hypertension efter den 20. gestationelle uge, og kvinder med præeklampsi (proteinuri) blev fundet. Blandt de 5.532 kvinder, som ikke blev behandlet med en SSRI, fik 9,0% konstateret hypertension mod 19,1% af de 199 kvinder, som fik en SSRI.

Blandt de 107 kvinder, som kun fik SSRI i det første trimester, blev 13,1% hypertensive, mod 26,1% af dem, der fortsatte behandlingen efter det første trimester.

Incidensen af præeklampsi var 2,4% blandt dem, der ikke fik SSRI, mod 3,7% blandt dem, der fik behandlingen i det første trimester (relativ risiko: 1,4) og 15,2% hos dem, der fik længere behandling (relativ risiko: 4,9).

Poul Videbech, Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov, kommenterer: »Undersøgelsen har forskellige metodologiske svagheder, og man kan ikke udtale sig om kausalitet bl.a. pga. risikoen for confounding by indication, men der peges dog på vigtigheden af at screene for gestationel hypertension hos kvinder, der får SSRI under en graviditet«.

Toh S, Mitchell AA, Louik C et al. Selective serotonin reuptake inhibitor use and risk of gestational hypertension. Am J Psychiatry 2009;166:320-8.

Oxycodon giver den bedste smertelindring ved herpes zoster
> Pain

Nu er der et evidensbaseret grundlag for behandling af akutte smerter forårsaget af herpes zoster-infektioner: man bør vælge opioidagonisten oxycodon frem for gabapentin eller placebo.

Dette konkluderes i en artikel publiceret i martsnummeret af Pain.

»Selv om akutte smerter hos herpes zoster-patienter kan være svære (...), er der ikke lavet randomiserede undersøgelser, der vurderede behandlinger med perorale lægemidler«, skriver førsteforfatteren Robert Dworkin fra University of Rochester i USA.

I studiet blev 87 patienter rekrutteret. De var i gennemsnit 66 år gamle og havde fået de første udslæt inden for seks dage før randomiseringen. De blev randomiseret til enten placebo, oxycodon (10 mg stigende til 120 mg dagligt i løbet af 28 dage) eller gabapentin (300 mg stigende til 1.800 mg dagligt). Alle blev endvidere behandlet med famciclovir.

Flere af de patienter, der blev behandlet med oxycodon, end de patienter, der fik placebo, havde en 30%'s reduktion af smerteintensiteten i de første 14 dage (79,3% vs. 44,8%). Forskellen i forhold til behandlingen med gabapentin nåede ikke statistisk signifikans.

Effekten af oxycodonbehandlingen svandt dog efter 28 dage. »Dette kan skyldes sygdomsforløbet, hvor smerten forsvinder efter to til tre uger«, skriver forfatterne.

Niels-Henrik Jensen, Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital, kommenterer: »Resultatet er overbevisende og svarer til klinikken - den akutte smerte behandles symptomatisk med nonopioid(er) evt. suppleret med et svagt eller stærkt virkende opioid i relevant dosering«.

Interessekonflikter: Niels-Henrik Jensen har været rådgiver og/eller underviser for Janssen-Cilag A/S, norpharma a/s, Nycomed Danmark og Pfizer Danmark.

Dworkin RH, Barbano RL, Tyring SK et al. A randomized, placebo-controlled trial of oxycodone and of gabapentin for acute pain in herpes zoster. Pain 2009;142:209-17.

Multimodal teknik øger screeningsspecificitet ved ovariecancer
> Lancet Oncol

Med en screeningsalgoritme kan man identificere ovariecancer med næsten 90%'s sensitivitet og næsten 100%'s specificitet, konkluderes det i en stor prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i april i Lancet Oncology.

Usha Menon og kollegaer fra United Kingdom Collaborative Trial of Ovarian Cancer Screening (UKCTOCS) rekrutterede over 200.000 postmenopausale kvinder til undersøgelsen. De var mellem 50 år og 74 år gamle.

Halvdelen blev randomiseret til ingen screening (kontrol), 50.000 til årlig CA125-screening efterfulgt af transvaginal ultralydsskanning om nødvendigt (multimodal screening) og 50.000 til årlig transvaginal ultralydsskanning. Alle, der havde abnorme resultater, blev testet igen, og ved vedvarende abnorme resultater blev de vurderet klinisk eller kirurgisk.

I alt blev 8,7% og 12,0% af kvinderne i multimodal- hhv. ultralydsskanningsgrupperne testet igen, mens 0,2% hhv. 1,8% blev henvist til klinisk vurdering. Der blev identificeret 42 hhv. 45 cancertilfælde.

Dette svarer til en sensitivitet på 89,4% i multimodalgruppen mod 84,9% i ultralydsskanningsgruppen (ingen signifikant forskel), mens specificiteten var 99,8% og 98 ,2% (statistisk signifikant forskel). Den positive prædiktive værdi var 43,3% hhv. 5,3%. Data vedrørende mortaliteten forventes først efter 2014.

Berit Jul Mosgaard, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen bekræfter, at kombination af blodprøve (CA-125) og ultralydsskanning er bedre end én modalitet alene. Screening for ovariecancer er dog fortsat problematisk med voldsomt mange undersøgelser pr. positivt fund og fortsat lav positiv prædiktiv værdi. Knap halvdelen af de patienter, som blev diagnosticeret som følge af screeningsprogrammet, var i stadie III-IV, og adskillige patienter med negativt screeningsresultat fik ovariecancer inden næste kontrol«.

Menon U, Gentry-Maharaj A, Hallett R et al. Sensitivity and specificity of multimodal and ultrasound screening for ovarian cancer, and stage distribution of detected cancers. Lancet Oncol 2009;10:327-40.