Medicinske nyheder

Folsyre har gavnlig effekt på nogle kognitive funktioner

> Lancet

Daglig folsyre har en gunstig effekt på nogle kognitive funktioner hos ældre.

En artikel publiceret i januar i The Lancet viser, at 800 mikrogram folsyre om dagen gavner hukommelse og informationsbearbejdningshastighed, men ikke andre kognitive domæner, som målt ved for eksempel Mini Mental State Examination og scorer for flydende tale. Den globale kognitive funktion, som blev defineret som et gennemsnit af fem kognitive domæner, blev også signifikant bedre.

Resultaterne stammer fra et prospektivt, randomiseret og placebokontrolleret studie, hvori 818 personer mellem 50 og 70 år fik enten folsyre eller placebo. Alle havde forhøjet plasmahomocystein og normal serum-B12-vitamin. Studiets primære endepunkt var at måle folsyres effekt på markører for aterosklerose efter tre års behandling. Virkningen på kognition var et sekundært effektmål.

Folsyres effekt på kognition blev målt ved hjælp af en række scoringssystemer.

Førsteforfatteren Jane Durga fra Nestlé Research Center i Lausanne, Schweiz, og kollegaer fra hollandske forskningscentre skriver, at lignende undersøgelser bør vurdere folsyres effekter på andre befolkningsgrupper, såsom ældre med lette kognitive nedsættelser.

Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Forhøjet homocystein er en risikofaktor for cerebrovaskulær og koronar sygdom. Det har hidtil ikke været vist, at nedsættelse af homocystein ved tilførsel af folinsyre, B12 og B6 nedsætter risiko for vaskulære hændelser.

Nærværende forsøg viser, at tilførsel af 800 mg folinsyre dagligt til personer med forhøjet homocystein uden B12-mangel kan bedre kognitiv funktion hos personer, der ikke er demente.

Der blev anvendt meget følsomme test. Der sås ingen ændring i Mini Mental State Examination.

Da behandling med folinsyre er enkel og billig, støtter forsøget behandling til personer med forhøjet homocystein.«

Durga J, van Boxtel MPJ, Schouten EG et al. Effect of 3-year folic acid supplementation on cognitive function in older adults in the FACIT trial. Lancet 2007;369:208-16.

Abdominale smerter hos børn associeres med mødrenes angst

> Arch Pediatr Adolesc Med

Kvinder, hvis børn lider af recidiverende abdominale smerter (RAS), har en seks gange større risiko for depression eller angst, end kvinder med børn uden RAS. Dette konkluderer et case-kontrol-studie publiceret i februar i Archives of Pediatric and Adolescent Medicine.

Ifølge forfatteren John Campo fra Ohio State University bør funktionelle RAS hos børn (tre tilfælde inden for tre måneder samt påvirkning af barnets dagligdag) forstås som en emotionel forstyrrelse frem for en forstyrrelse i den gastrointestinale funktion.

I studiet indgik 59 mødre, hvis børn (8-15 år) havde RAS, og 76 kontrolkvinder (barnets henvendelse til lægen var ikke på grund af mavesmerter). Børn og mødre blev vurderet ved hjælp af validerede spørgeskemaer.

I forhold til kontrolkvinderne havde mødre til børn med RAS en større risiko for colon irritabel (odds-ratio 4), migræne (odds-ratio 2), angst (odds-ratio 5), depression (odds-ratio 5) og somatoforme forstyrrelser (odds-ratio 16). De henvendte sig ofte med henblik på somatisk - men ikke psykisk - udredning og behandling.

Multivariatanalyse viste, at børn med RAS havde den tætteste association med depression og angst hos mødrene (odds-ratio 6).

Steffen Husby, Børneafdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Man kender ikke årsagen til funktionelle mavesmerter hos børn, der er almindeligt forekommende. Funktionelle mavesmerter kan i bred forstand hænge sammen med en reaktionsform i familien. En case-kontrol-undersøgelse som denne stiller store krav til udvælgelsen af cases og kontroller. Deltagerne blev betalt for at deltage. Som konfounder var caseforældrene hyppigere aleneforældre. Alligevel er undersøgelsen interessant.«

Campo JV, Bridge J, Lucas A et al. Physical and emotional health of mothers of youth with functional abdominal pain. Arch Pediatr Adolesc Med 2007;161:131-7.

Angioplasti udløser mikroinfarkter

> Circulation

Perkutan koronar intervention (PCI) udløser mikroemboli, som kan være en direkte årsag til et nyt non-ST-elevations-myokardieinfarkt (NSTEMI), konkluderer et studie publiceret i februar i Circulation.

Procedural NSTEMI (pNSTEMI) er en kendt komplikation til PCI. Philipp Bahrmann fra Friederich Schiller University i Jena i Tyskland undersøgte, hvorvidt pNSTEMI er korreleret til mikroemboli udløst af PCI. Ved hjælp af en intrakoronar Doppler-guidewire, identificerede og kvantificerede forskeren forekomsten af koronar mikroembolisme under en PCI hos 52 konsekutive patienter. 22 patienter: havde en efterfølgende pNSTEMI, mens de øvrige 30 blev anvendt som kontrol.

De patienter, som fik en pNSTEMI, havde flere mikroembolier (27 vs. 16). Højsensitivitet-C-reaktivt protein (CRP) var også højere, og multivariatanalyse viste, at mikroemboli var den eneste prædiktive faktor for post-PCI-forhøjelse af cardiac troponin I (cTnI).

»Hvis man brugte 20 mikroemboli som prædiktor for pNSTEMI, var sensitiviteten 77% og specificiteten 63%«, skriver forfatterne.

Kari Saunamäki, Hjertemedicinsk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »I et større tidligere studie fandtes post-PCI-CKMB, men ikke troponin, relateret til senere mortalitet. Forfatterne har ikke undersøgt relationen mellem antal mikroembolier og CKMB. Forhøjet post-PCI-CKMB forekommer hos ca. 15% af patienterne, mens forhøjet troponin ses ca. tre gange hyppigere. Artiklen oplyser heller ikke om relationen mellem plaquebyrden og antal embolier. Hvis plaquebyrden skulle vise sig at være prædiktiv for stort antal embolier og eleveret CKMB, kunne denne oplysning bruges til at vælge risikopatienter til distal protektion med filterwire i forbindelse med PCI. Distal protektion anvendes allerede ved primær PCI for STEMI.«

Bahrmann P, Werner GS, Heusch G et al. Detection of coronary microembolization by doppler ultrasound in patients with stable angina pectoris undergoing elective percutaneous coronary interventions. Circulation 2007;115:600-8.

Polysomnografi mister relevans ved obstruktiv søvnapnø

> Ann Intern Med

Der er ingen terapeutisk fordel ved at foretage en polysomnografi hos patienter med høj sandsynlighed for at have obstruktiv søvnapnø (OS). Undersøgelsen kan tværtimod være koblet til en lavere behandlings-compliance i forhold til patienter, som bliver sat i behandling uden en polysomnografi. Dette konkluderer et randomiseret studie publiceret i februar i Annals of Internal Medicine.

»Polysomnografi er den anbefalede metode til diagnosticering af OS på trods af, at den er en dyr og svært tilgængelig undersøgelse«, skriver Alan Mulgrew fra University of British Columbia i Canada.

Forfatterne rekrutterede 68 patienter med høj sandsynlighed for moderat til svær OS (mindst 15 episoder i timen). De blev screenet med standardiserede scoringssystemer og natlig oximetri. Patienterne blev randomiseret til enten polysomnografi efterfulgt af standardbehandling med continuous positive airway pressure (CPAP) eller CPAP med det samme. Efter tre måneders behandling var der ingen statistisk signifikant forskel på det primære endepunkt, apnø-hypopnø-indeks - patienterne havde 3,2 hhv. 2,5 episoder i timen under CPAP-behandling. Der var heller ingen forskel i de sekundære endepunkter (scoringssystemer). Der var dog en signifikant bedre compliance til CPAP-behandling blandt de patienter, som ikke fik foretaget polysomnografien.

Poul Jørgen Jennum, Center for Søvnforstyrrelser, Glostrup Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen dokumenterer, at ambulatorisk adgang til undersøgelse og behandling af OS er en effektiv og mere økonomisk måde at håndtere almindelig søvnapnø.

Dette er også konklusionen i en dansk MTV, hvor det konkluderes, at ambulant udredning med partiel polygrafi (kardiorespiratorisk monitorering) og efterfølgende behandling er den mest sundhedsøkonomiske effektive håndtering af OS. Denne model har været udgangspunktet for håndtering af OS i Danmark. Det skal samtidig pointeres, at dette alene vedrører håndtering af patienter med OS, der er i stand til at varetage denne udredning og behandling i ambulant regi. Der foreligger ikke systematiske analyser vedrørende søvnrelaterede respirationssygdomme hos patienter med vidtgående ko-morbiditet«.

Mulgrew AT, Fox N, Ayas NT et al. Diagnosis and initial management of obstructive sleep apnea without polysomnography. Ann Intern Med. 2007;146:157-6.