Medicinske nyheder

Carotis-stent medfører større risiko for apopleksi end endarterektomi> N Engl J Med

Patienter, som får anlagt en carotis-stent, har to til tre gange større risiko for død eller apopleksi end patienter, som får foretaget en carotis-endarterektomi. Dette konkluderer en fransk undersøgelse publiceret i oktober i New England Journal of Medicine. På grund af den større risiko forbundet med carotis-stenting blev studiet standset før tid.

I alt indgik i studiet 527 patienter med symptomatisk carotis-stenose på mindst 60%. Patienterne blev randomiseret til enten stentning eller endarterektomi på 30 franske behandlingscentre.

Efter 30 dage var incidensen af apopleksi eller død blandt endarterektomi-patienterne 3,9%, mod 9,6% i stenting-gruppen. Dette svarer til en relativ risiko på 2,5. Den relative risiko for invaliderende apopleksier eller død var 2,2% (1,5 vs. 3,4%). Efter seks måneder var incidens for død eller apopleksi 6,1% blandt endarterektomi-patienterne, mod 11,7 blandt stent-patienterne.

Et andet studie, publiceret i oktober i The Lancet, har heller ikke kunnet eftervise, at carotis-stentning ikke er endarterektomi underlegen.

Henrik Sillesen, Karkirurgiske Afdeling, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Undersøgelserne viser samlet at carotis-stentning er en teknik, der endnu ikke er færdigudviklet eller har fundet sin endelige indikation. Lige nu, hvor vi ikke mindst i Danmark har lave komplikationsrater ved åben kirurgi, synes det klogest at fastholde carotis-endarterektomi som første valg og bruge stentning i de situationer, hvor kirurgi ikke er attraktiv. Endelig er det vigtigt at huske på, at carotis-stentnings langtidseffekt endnu er ukendt, og eftersom der er tale om en forebyggende operation, er dette jo ikke uvæsentligt.«

Mas J, Chatellier G, Beyssen B et al. Endarterectomy versus stenting in patients with symptomatic severe carotid stenosis. N Engl J Med 2006;355:1660-71.

The SPACE Collaborative Group. 30 day results from the SPACE trial of stent-protected angioplasty versus carotid endarterectomy in symptomatic patients: a randomised non-inferiority trial. Lancet 2006;368:1239-47.

Mutation fordobler risikoen for autisme
> Proc Natl Acad Sci USA

Forskere fra USA og Italien har identificeret et gen, som er tilknyttet en fordobling af risikoen for udvikling af autisme, ifølge en artikel publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences i oktober.

Daniel Campbell og kollegaer fra Vanderbilt University valgte at undersøge MET-genet, som koder for MET-receptor-tyrosinkinase. Genet ligger på kromosom 7, som tidligere har været korreleret til autisme. Genets protein er involveret i en række processer, blandt andet immunfunktion og gastrointestinal regeneration. Disse processer kan være involveret i de immunologiske og gastrointestinale symptomer, som ses ved autisme. Desuden er det for nylig blevet påvist, at MET påvirker udviklingen af cerebellum og hjernens cortex. Dysfunktion i disse strukturer er involveret i autisme.

I studiet indgik 1.231 personer med autisme. Forskerne fandt, at en allelvariation var stærkt korreleret med autisme (p = 0,0005). Hos familier med mere end et tilfælde af autisme, var korrelationen endnu stærkere (p = 0,000007). En bestemt genotype (CC) var tilknyttet en relativ risiko for autisme på 2,3 i forhold til en mere almindelig forekommende sekvens (GG).

»Disse data tyder på en nedsat MET-ekspression i forbindelse med autisme«, konkluderer forfatterne.

Karen Brøndum-Nielsen, Kromosomlaboratoriet, Kennedy Institut, kommenterer: »Kromosom 7q31, som huser MET-genet, er tidligere udpeget som kandidatregion. Det er interessant, at der er fundet en sekvensvariant i promoterregionen af MET-genet, som er associeret med især familiær autisme, og som fører til nedsat transkription af genet. Men mutationen er ikke diagnostisk. 47% af befolkningen har varianten. Det vil være nødvendigt at bekræfte fundet i uafhængige patientmaterialer.«

Campbell DB, Sutcliffe JS, Ebert PJ et al. A genetic variant that disrupts MET transcription is associated with autism. Proc Natl Acad Sci USA 2006;103:16834-9.

Patienter med kønssygdomme bør screenes efter tre måneder
> Ann Intern Med

Patienter, som er blevet behandlet for Chlamydia trachomatis, Neisseria gonorrhoeae og Trichomonas vaginalis, bør screenes for reinfektioner efter tre måneder. Nye tal publiceret i oktober i Annals of Internal Medicine viser, at reinfektion forekommer hos 26% af kvinderne og hos 15% af mændene. De fleste af reinfektionerne (62%) er asymptomatiske.

»Nogle af infektionerne kan være associeret til behandlingssvigt, mens andre kan skyldes manglende behandling af partnere«, skriver Thomas Peterman fra Centers for Disease Control and Prevention, Atlanta.

Ifølge førsteforfatteren er det tidligere vist, at 11 til 15% af de kvinder, som er behandlet for klamydia, får en reinfektion tre til fire måneder efter behandlingen. »Men der manglede data vedrørende incidensen af reinfektion hos mænd samt af reinfektion med N. gonorrhoeae samt T. vaginalis - og også vedrørende langtidsopfølgning.«

Dataene stammer fra en tidligere publiceret undersøgelse, som vurderede effektiviteten af rådgivning mod hiv-infektion. I alt blev 2.419 personer fulgt i et år på tre amerikanske kønssygdomsambulatorier.

Ud af 1.236 kvinder fik 25,8% en eller flere nye infektioner. T. vaginalis var den hyppigste infektion (12,8%), efterfulgt af klamydia (11,9%) og N. gonor-rhoeae (6,3%). Blandt 1.183 mænd fik 14,7% en ny infektion (klamydia hos 9,4% og N. gonorrhoeae hos 7,1%).

Berit Andersen, Afdeling for Sundhedsfremme, Socialmedicinsk Enhed, Århus, kommenterer: »I Sundhedsstyrelsens klamydiavejledning fra 2005 angives, at fornyet test ikke bør anbefales rutinemæssigt, men at der i stedet bør fokuseres på partneropsporing og information om anvendelse af kondom. Den her publicerede undersøgelse bør ikke ændre de danske anbefalinger, da den undersøgte population adskiller sig væsentligt fra danskere smittet med seksuelt overførbare infektioner, og der yderligere ikke er rapporteret om antibiotikaresistens for azithromycin i Danmark.«

Peterman TA, Tian LH, Metcalf CA et al. High incidence of new sexually transmitted infections in the year following a sexually transmitted infection. Ann Intern Med 2006;145:564-72.

Rygeforbud reducerer symptomer og inflammation hos ansatte på værtshuse
> JAMA

Et rygeforbud på værtshuse, caféer og lignende fører til en bedring af luftvejssymptomer og systemiske inflammatoriske markører hos personalet, konkluderer en prospektiv, observationel undersøgelse publiceret i oktober i JAMA, The Journal of the American Medical Association.

Baggrunden for undersøgelsen er et rygeforbud i alle offentlige indendørs lokaler i Skotland fra slutningen af marts måned. Daniel Menzies og kollegaer fra Ninewells Hospital and Medical School i Dundee, undersøgte før og efter rygeforbuddet en række symptomer og markører hos 77 personer, der arbejder på værtshuse. I studiet indgik både astmatikere og ikkeastmatikere.

Før rygeforbuddet havde 79% af deltagerne luftvejssymptomer (bl.a. åndenød, pibende vejrtrækning og hoste) samt øjenirritation, halsgener, nysen og næsesekretion. Efter indførelsen af rygeforbuddet havde kun 53% af deltagerne disse symptomer. Samtidig faldt serum-kotinin fra 5,15 ng/ml til 3,22 ng/ml.

Forceret eksspiratorisk volumen i 1. sekund (FEV1) steg fra 96,6% til 104,8%. B-Leukocyt- og neutrofiltallet faldt henholdsvis fra 7.610 til 6.980 celler/l og fra 4.440 til 4.030 celler/l.

Blandt astmatikere skete der en reduktion i luftvejsinflammationen målt ved ekshaleret nitrogenoxid, der faldt fra 34,3 til 27,4 ppb. Juniper-livskvalitetsskema viste en øgning i livskvalitet fra 80 til 88 point.

Philip Tønnesen, Lungemedicinsk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Dette udmærkede studie viser som en række andre studier, at passiv rygning påvirker helbredet negativt både hos raske og syge. Denne videnskabelige evidens bør medføre at der snarest indføres rygeforbud på alle arbejdspladser herhjemme.«

Interesserekonflikter: Philip Tønnesen har deltaget i advisory boards, har holdt foredrag, og deltaget som investigator i lægemiddelafprøvninger og modtaget honorarer af flere lægemiddelfirmaer, der fremstiller rygeafvænningsmidler.

Menzies D, Nair A, Williamson PA et al. Respiratory symptoms, pulmonary function, and markers of inflammation among bar workers before and after a legislative ban on smoking in public places. JAMA 2006;296:1742-48.