Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

22. feb. 2008
6 min.

Calciumtilskud øger kardiovaskulære sygdomme hos postmenopausale kvinder

> BMJ

Calciumtilskud hos postmenopausale kvinder øger risikoen for kardiovaskulære sygdomme, især akut myokardieinfarkt (AMI), konkluderer en artikel publiceret i BMJ i februar.

Ian Reid, University of Auckland, New Zealand, anvendte data fra en randomiseret og kontrolleret undersøgelse, som primært vurderede effekten af calciumtilskud på frakturincidensen. I undersøgelsen var 1.471 kvinder blevet randomiseret til enten calciumtilskud eller placebo i fem år.

Selv om dataene blev indsamlet retrospektivt, var analysen prædefineret af forfatterne. Dataene blev indsamlet primært fra patienterne eller deres pårørende.

Det kombinerede effektmål (bl.a. død, AMI, apopleksi, angina, apopleksi, transitorish cerebral iskæmi) forekom hyppigere i calciumgruppen (101 hændelser hos 69 kvinder) end i placebogruppen (52 hændelser hos 42 kvinder). Især AMI var hyppigere (24 hændelser hos 21 kvinder vs. 10 hændelser hos 10 kvinder, relativ risiko på 2,12).

Forfatterne kontrollerede derefter de data, som blev oplyst af patienterne eller deres pårørende, med data fra diagnose- og proceduredatabaser. Det kombinerede effektmål var stadigvæk hyppigere i calciumgruppen (76 hændelser hos 60 kvinder vs. 54 hændelser hos 50 kvinder, relativ risiko på 1,21). AMI havde en tendens til at være hyppigere, men forskellen nåede ikke statistisk signifikans (36 hændelser hos 31 kvinder vs. 22 hændelser hos 21 kvinder), relativ risiko 1,49 (p=0,058).

Leif Mosekilde, Medicinsk Afdeling C, Århus Sygehus, kommenterer: »Forfatternes forsigtighed ved at konkludere, at calciumtilskud hos raske postmenopausale kvinder er ledsaget af en tendens til en øgning i antallet af kardiovaskulære hændelser, er velbegrundet, da de kardiovaskulære endemål ikke er de primære, hvilket giver anledning til varierende resultater afhængig af datakilderne, og fundene ikke er signifikante for verificerede kardiovaskulære hændelser.«

I Danmark gives calcium gerne som calciumkarbonat i kombination med D-vitamin, der i sig selv kan have en forebyggende effekt på den kardiovaskulære risiko. Denne kombination var i betydelig større studier ikke ledsaget af en øget risiko for kardiovaskulære hændelser.

Bolland MJ, Barber PA, Doughty RN et al. Vascular events in healthy older women receiving calcium supplementation. BMJ 2008;336:262-6.

Tjekliste før operation reducerer antallet af kommunikationsfejl

> Arch Surg

Et møde, hvor kirurgen følger en tjekliste umiddelbart før operationen, kan reducere antallet af kommunikationsfejl, ifølge en artikel publiceret i januar i Archives of Surgery.

I løbet af en femmåneders periode dokumenterede Lorelei Lingard og kollegaer fra University of Toronto 86 operationer på et akademisk hospital. De observerede antallet af kommunikationsfejl mellem de involverede parter omkring kirurgierne (kirurger, sygeplejersker, anæstesiologer og øvrigt personale).

På baggrund af disse oplysninger udviklede de en tjekliste, som indeholdt punkter omkring patientinformation (fx anamnese, allergier) og procedurer (fx operativ plan, antibiotika).

Tjeklisten blev i løbet af de efterfølgende fem måneder systematisk anvendt på afdelingen, hvor 86 nye operationer blev observeret.

Antallet af kommunikationsfejl per operation faldt fra 3,95 (i perioden uden tjeklisten) til 1,31 (med tjeklisten). Ved hjælp af tjeklisten blev der identificeret og løst problemer på 34% af møderne.

Forfatterne dokumenterede ikke effekten af tjeklisten på kliniske endepunkter.

Peter Funch-Jensen, Kirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus, kommenterer: »I Danmark er der - på foranledning af Sundhedsstyrelsen - indført et tilsvarende system. Dette sigter primært mod at undgå forvekslingskirurgi, men det aktuelle studium peger på, at det kunne være nyttigt at inddrage andre aspekter.

Det er interessant, at der i studiet peges på, at kommunikationsfejl ofte medførte en dårlig tone på stuen med risiko for yderligere fejl.

Ronkedorernes tid på en operationsstue må siges endegyldigt at være slut.«

Lingard L, Regehr G, Orser B et al. Evaluation of a preoperative checklist and team briefing among surgeons, nurses, and anesthesiologists to reduce failures in communication. Arch Surg 2008;143:12-7.

Bronkodilaterende midler associeret med ringere forløb blandt hjertesvigtpatienter

> Ann Emerg Med

Bronkodilaterende midler, til dyspnøiske patienter på skadestuen, er associeret med øget behov for respirator og aggressiv farmakologisk behandling, hvis det viser sig, at patienten havde akut hjerteinsufficiens. Dette konkluderer en registerbaseret undersøgelse publiceret i januar i Annals of Emergency Medicine.

»Mange patienter med akut hjertesvigt, uden anamnese for kronisk obstruktiv lungesygdom, bliver behandlet med inhaleret bronkodilaterende midler på skadestuen«, skriver førsteforfatteren Adam Singer, Stony Brook University, New York.

Forfatterne analyserede data fra en amerikansk hjertesvigtdatabase vedrørende patienter, hvis udskrivningsdiagnose var akut hjerteinsufficiens. De identificerede 7.299 patienter, som ikke havde kronisk obstruktiv lungesygdom, og som blev akut indlagt via 76 skadestuer i USA på grund af dyspnø.

De patienter, som blev behandlet med bronkodilaterende midler, fik oftere behov for intravenøse vasodilaterende præparater end dem, der ikke blev behandlet med bronkodilaterende midler (28 vs. 17%, odds-ratio 1,40). De blev også oftere behandlet med respirator (6 vs.2%, odds-ratio 1,69). Mortaliteten under indlæggelsen var dog den samme.

Niels-Henrik Holstein-Rathlou, Panum Instituttet, kommenterer: »Undersøgelsen indikerer således, at man bør være tilbageholdende med bronkodilaterende behandling til dyspnøiske patienter uden anamnese for obstruktiv lungesygdom. Der foreligger dog den mulighed, at den bronkodilaterende behandling fortrinsvis blev givet til de dårligste patienter, og at der således foreligger selektionsbias. Der er derfor behov for yderligere undersøgelser for at afklare, om bronkodilaterende behandling er skadelig for patienter med akut hjertesvigt og dyspnø men uden anamnese for obstruktiv lungesygdom.«

Singer AJ, Emerman C, Char DM et al. Bronchodilator therapy in acute decompensated heart failure patients without a history of chronic obstructive pulmonary disease. Ann Emerg Med 2008;51:25-34.

Forskere identificerer nyt dystonisyndrom

> Lancet Neurol

Et internationalt hold identificerede et nyt dystonisyndrom og den genetiske mutation, som kan være årsag til syndromet, ifølge en artikel som skal publiceres i martsnummeret af Lancet Neurology.

Sarah Camargos, National Institute of Aging, Bethesda, Maryland, identificerede, sammen med forskere fra Brasilien, England, USA og Portugal, patienter i to ikkebeslægtede familier i Brasilien, som har en progressiv, generaliseret dystoni. Syndromet involverer især den aksiale muskulatur, men patienterne kan også præsentere med oromandibular- og larynxdystoni samt parkinsonisme. Symptomdebut sker tidligt (7-11 år) og responderer ikke til levodopa-behandling.

De afficerede familier blev identificeret af to forskere på en klinik specialiseret i bevægelsesforstyrrelser i byen Belo Horizonte i Brasilien. Forskerne lavede derefter kromosom- og genanalyser hos familiernes medlemmer og sammenlignede resultaterne med tilsvarende analyser fra cirka 2.000 personer (som inkluderede patienter med andre former for dystonier fra Brasilien, USA og Europa samt raske kontroller).

De kom frem med et locus på kromosom 2, som de kaldte DYT16 (2q31.2). Sekvensen indebærer 11 gener eller formodede gener. Et at generne (PRKRA) havde en mutation, som blev korreleret til det nye syndrom.

Lena Elisabeth Hjermind, Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Der er fundet overraskende få patienter i Danmark med mutation i generne bag eller kobling til hidtil kendte DYT-loci, og der vil formentlig heller ikke findes mange patienter med DYT16. Men fundet af en ny DYT-type med såvel dystone som parkinsonistiske symptomer og isolering af det formodet kausale gen, PRKRA, kan alligevel få stor betydning for national - og international forskning af formodede fælles patogene mekanismer ved udvikling af neurodegenerative sygdomme og basalganglielidelser, hvilket på længere sigt vil bedre forståelsen af sygdommene og dermed forhåbentlig også give mulighed for mere specifik behandling.«

Camargos S, Scholz S, Simón-Sánchez J et al. DYT16, a novel young-onset dystonia-parkinsonism disorder: identification of a segregating mutation in the stress-response protein PRKRA. Lancet Neurol 2008: DOI:10.1016/S1474-4422(08)70022-X.