Medicinske nyheder

TCI-klinik reducerer risiko for apopleksi med 80%

> Lancet

Hurtig evaluering og behandling af transitorisk cerebral iskæmi (TCI)-tilfælde reducerer risikoen for apopleksi med 80% i de efterfølgende tre måneder, konkluderer to artikler publiceret i henholdsvis Lancet og Lancet Neurology.

Peter Rothwell, Radcliffe Infirmary, Oxford, etablerede en specialiseret TCI-klinik, som vurderede og behandlede patienter efter skriftlige henvisninger fra praktiserende læger. Dette ambulante udredningsprogram varede nogle dage. I løbet af en to-års-periode blev 310 patienter med TCI og let apopleksi henvist til klinikken.

I de efterfølgende to år ændrede forfatterne proceduren, således at skriftlige henvisninger ikke længere var nødvendige, og patienterne blev med det samme sendt til klinikken af praktiserende læger. I denne fase blev 281 patienter udredt.

Med procedureændringen faldt tidsrummet indtil den første medicinordination fra 20 til én dag. Den tre måneders risiko for apopleksi faldt fra 10,3 til 2,1%, hvilket svarer til en 80% reduktion.

I den anden artikel etablerede Philippa Lavallée, fra Denis Diderot University, i Paris, en specialiseret døgnklinik for TCI, hvor praktiserende læger, kardiologer og øjenlæger kunne henvise patienter med mistanke om TCI.

I en to-års-periode blev 1.085 patienter udredt, hvoraf 701 havde en TCI eller en mindre apopleksi. Denne hurtige indsats førte til en 90-dages-apopleksirate på 1,24%, hvor den forventede rate var på 5,96% (79% reduktion i den relative risiko).

Gudrun Boysen, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »Det har været almindelig praksis i Danmark at starte antitrombotisk behandling så hurtigt som muligt ved TCI og let apopleksi. Det nye i det engelske forsøg er den akutte start også af blodtryks- og statinbehandling. Det har hidtil ikke været praksis i Danmark.

De to artikler inspirerer til at ændre vores hjemlige retningslinjer for håndtering af TCI og let apopleksi. Oprettelse af akutklinikker for transitorisk cerebral iskæmi med fri henvendelse må overvejes.«

Rothwell PM, Giles MF, Chandratheva A et al. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor stroke on early recurrent stroke (EXPRESS study). Lancet 2007;370:1432-42.

Lavallée PC, Meseguer E, Abboud H et al. A transient ischaemic attack clinic with round-the-clock access (SOS-TIA). Lancet Neurol 2007;6:953-60.

Antioxidanter virker ikke som primær prævention mod aldersrelateret maculadegeneration

> BMJ

Antioxidanter forebygger ikke aldersrelateret maculadegeneration (AMD), konkluderer en metaanalyse publiceret i oktober i British Medical Journal.

Elaine Chong, University of Melbourne, Australien, identificerede ni prospektive kohortestudier og tre randomiserede interventionsstudier med opfølgning på mindst et år af effekten af antioxidanter på AMD-incidens. Studierne vurderede blandt andet A-,C- og E-vitamin, zink, alfa- og betakaroten.

De ni kohortestudier omfattede i alt 150.000 personer, med 1.878 tilfælde af incident AMD. Studierne blev gennemført i industrialiserede lande på deltagere i normal ernæringstilstand.

Ifølge forfatterne viste de ni kohortestudier, at antioxidanterne havde ringe eller ingen forebyggende effekt på tidlig AMD. De tre randomiserede undersøgelser viste heller ikke, at antioxidanttilskud forebyggede AMD. »Undtagelsen var dog E-vitamin, som i høje doser var forbundet med en beskeden beskyttende effekt (odds ratio 0,83)«, skriver forfatterne, som fortsætter: »Tobaksrygning er fortsat den eneste modificerbare risikofaktor i den primære prævention af AMD«.

Michael Larsen, Øjenafdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Et meget stort studie har vist, at indtagelse af høje doser af vitaminerne A, C, E samt zink og kobber hæmmer progression fra tidlig til sen AMD. Derfor er det tankevækkende, at antioxidanter ikke synes at spille nogen rolle for udviklingen af AMD som grundsygdom, dvs. tidlig AMD. Arvelige egenskaber i komplementsystemet er hovedansvarlige for sen AMD, men sygdommens primære patogenese ved vi meget lidt om«.

Chong EW-T, Wong TY, Kreis AJ et al. Dietary antioxidants and primary prevention of age related macular degeneration. BMJ 2007 doi: 10.1136/bmj.39350.500428.47.

Inflammation kan ikke associeres med prostatitis-symptomer

> J Urol

Der er ingen klinisk betydningsfuld association mellem nonbakteriel prostatainflammation og prostatitis-lignende symptomer, konkluderer en prospektiv undersøgelse publiceret i september i Journal of Urology.

»Den antagelse, at symptomer på kronisk prostatitis/kronisk pelvic pain-syndrome og prostatainflammation kan korreleres, skal tages op til revision«, anbefaler førsteforfatteren Curtis Nickel, Queen's University i Kingston, Canada.

I studiet indgik 5.597 mænd med et prostataspecifikt antigen (PSA) mellem 2,5 og 10 ng/ml. De var mellem 50 og 75 år gamle. Akut prostatitis var et eksklusionskriterium. Undersøgelsen er et delstudie af en stor, randomiseret undersøgelse, som vurderer effekten af dutasterid på prostatacancer.

Deltagerne fik taget en prostatabiopsi og fik målt prostatitis-symptomer ved National Institutes of Health Chronic Prostatitis Symptom Index.

I alt havde 78% af biopsierne kronisk inflammation. Der blev konstateret et kronisk prostatitis-lignende syndrom på 6,9% af deltagerne. Der var små statistisk signifikante korrelationer mellem symptomerne og inflammationen, men ifølge forfatterne havde de ingen klinisk betydning.

Jørgen Nordling, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Dette arbejde lægger endnu et argument til den stadigt stigende dokumentation for, at kronisk abakteriel prostatitis sandsynligvis intet har med prostata at gøre, men formentlig snarere hører til i gruppen af muskulotendinøse smertelidelser i bækkenet. Betydningen af at få flyttet fokus fra organsygdom til et smertesyndrom (med sandsynligvis multiple ætiologier) har væsentlige konsekvenser for udredning og behandling. Her vil vi forhåbentlig se fremskridt inden for en forholdsvis kort årrække efter årtiers stilstand og frustration i behandlingen af disse tilstande.«

Nickel JC, Roehrborn CG, O'Leary MP et al. Examination of the relationship between symptoms of prostatitis and histological inflammation. J Urol 2007;178:896-901.

DNA-testning for humant papillomvirus kan øge screeningsinterva

> Lancet

Testning for DNA af højrisiko humant papillomvirus (HPV)-typer, i kombination med konventionel cervikal cytologi, fører til tidligere detektion af højrisikolæsioner og tillader derfor længere screeningsinterval. Dette konkluderer en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret online i oktober i Lancet.

I studiet indgik 17.155 kvinder mellem 29 og 56 år, som deltog i et konventionelt cervikalt screeningsprogram i Holland. Chris Meijer fra VU University Medical Center i Amsterdam, allokerede 8.575 kvinder til HPV DNA-testning ud over den konventionelle cytologiske testning. De resterende 8.580 kvinder blev allokeret til en kontrolgruppe, hvor de fortsatte med cervikal cytologi alene.

Forskerne identificerede 70% flere cervikalintraepitelialneoplasier, grad 3 eller værre, (CIN3+)-læsioner i interventionsgruppen en d i kontrolgruppen (69 vs. 40).

Fem år senere blev kvinderne i begge grupper screenet med begge testningsteknikker. Nu fandt forskerne 55% færre CIN3+-læsioner i interventionsgruppen (24 vs. 54).

Ifølge forfatterne peger resultaterne på, at de højgradslæsioner, som blev identificeret i den første runde med DNA-testning, ikke ville regrediere, som nogle kritikere havde antydet, og de har derfor klinisk betydning.

Beth Bjerregaard, Patologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Resultaterne er meget lovende. Det er vigtigt, at vi i Danmark følger med udviklingen for anvendelse af test for HPV i forbindelse med screening for livmoderhalskræft. Indtil resultaterne fra flere igangværende internationale undersøgelser om anvendelse af HPV-test som primær screeningsmetode foreligger, anbefaler Sundhedsstyrelsen supplerende HPV-test hos kvinder, der har fået påvist atypiske (uklare) eller lette celleforandringer.«

Bulkmans NWJ, Berkhof J, Rozendaal L et al. Human papillomavirus DNA testing for the detection of cervical intraepithelial neoplasia grade 3 and cancer. Lancet 2007; Published Online October 4, 2007. DOI:10.1016/S0140-6736(07)61450-0.