Medicinske nyheder

Tamoxifen virker mod mani

> Arch Gen Psychiatry

Hæmning af proteinkinase C (PKC)-enzymgruppen med tamoxifen fører til en signifikant bedring på maniske symptomer, konkluderer en randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i marts-nummeret af Archives of General Psychiatry.

Baggrunden for undersøgelsen var tidligere resultater, der pegede på, at PKC-aktivitet er ændret i manisk tilstand, og at både litium og valproat, som er kendte behandlinger ved bipolar sygdom, hæmmer PKC i hjernen. Tamoxifen er kendt for at hæmme PKC centralt.

Aysegül Yildiz, Dokuz Eylül University, Izmir, Tyr-kiet, rekrutterede sammen med kollegaer fra USA og Tyskland, 66 patienter med bipolar sygdom. Patienterne var indlagt på et universitetsbehandlingscenter i Tyrkiet.

De var i mani, med eller uden psykotiske symptomer, med en gennemsnitlig score på cirka 38 på Young Mania Rating Scale (YMRS).

Patienterne blev randomiseret til enten placebo-tabletter eller tamoxifen (40 mg stigende til 80 mg dagligt) i tre uger. Op til 5 mg lorazepan p.n. var tilladt.

Hos patienterne i tamoxifengruppen observeredes en signifikant bedre effekt ved målingerne (fald på 5,84 point per uge vs. en stigning på 1,50 i placebogruppen). Responsraten (mindst 50% bedring på rating) var 48% - hvilket, ifølge forfatterne, er den samme rate, man ser ved behandling med litium og valproat.

Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Center, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Det er opmuntrende med undersøgelse af stoffer med en helt ny virkningsmekanisme ved mani. Studiet er veldesignet, og de præliminære resultater peger på overbevisende effekt hos patienter med svær mani illustreret ved 48% responsrate ved tamoxifen sammenlignet med kun 5% i placebogruppen og høj tolerabilitet med gennemførelsesrate på 83% ved tamoxifen sammenlignet med 68% ved placebo«.

Yildiz A, Guleryuz S, Ankerst DP et al. Protein kinase C inhibition in the treatment of mania. Arch Gen Psychiatry 2008;65:255-63.

Underkropspræsentation ved fødsel er arvelig

> BMJ

Mødre og fædre, som selv er blevet født efter en underkropspræsentation, har en dobbelt så stor risiko for, at deres første barn også ligger i underkropspræsentation ved fødslen. Hvis begge forældre blev forløst ved en sædefødsel, er risikoen for en ny underkropspræsentation endnu større. Dette fremgår af en registerbaseret undersøgelse publiceret i april i BMJ.

Tone Nordtveit, Universitetet i Bergen, brugte oplysninger fra blandt andet et fødselsregister med 2,2 millioner fødsler i 1967-2004. Hun identificerede 233.000 moder-barn-enheder (enkeltfoster ved termin, førstefødte barn) og 155.000 tilsvarende fader-barn-enheder.

I forhold til mødre født efter hovedpræsentation, havde de mødre, som selv var blevet født efter underkropspræsentation, en højere risiko for, at deres første barn ligeledes blev født efter underkropspræsentation (odds-ratio 2,2). Fædrene havde den samme øgede risiko. Men hvis begge forældre var blevet født efter underkropspræsentation, var risikoen for en ny underkropspræsentation tre gange højere (odds-ratio 3,1). Denne øgede risiko var kun til stede blandt forældre, der var blevet født til terminen.

Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afde-ling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Underkrops-præsentation til tiden forekommer med en hyppighed på ca. 3%. Det foreliggende arbejde synes at dokumentere, at underkropspræsentation til terminen er en genetisk betinget tilstand, der nedarves fra såvel fader som moder. Der er andre kendte disposi-tioner til underkropsstilling (uterine misdannelser, fibromer, vækstretarderet foster, abnorm placentaposition m.m.). Disse faktorer må fortsat overvejes, når man finder en underkropspræsentation ved terminen - men det er interessant for læge og jordemoder at vide, at underkropspræsentation ,kan arves`«.

Nordtveit TI, Melve KK, Albrechtsen S et al. Maternal and paternal contribution to intergenerational recurrence of breech delivery. BMJ 2008:doi:10.1136/bmj.39505.436539.BE.

Kolesterolabsorptionshæmmere har ingen effekt på carotis intima-media-tykkelse

> N Engl J Med

Adjuverende behandling med ezetimibe - en kolesterolabsorptionshæmmer - sænker LDL-kolesterol-koncentrationen yderligere hos patienter i simvastatinbehandling, men har ingen effekt på intima-media-tykkelse i hverken a. carotis eller femoralis. Dette konkluderer en artikel publiceret i april i New England Journal of Medicine.

John Kastelein og kollegaer bag ENHANCE-studiet, Academic Medical Center, Amsterdam, randomiserede 720 patienter med familiær hyperkolesterolæmi til enten simvastatin (80 mg dagligt) samt placebo eller simvastatin samt ezetimibe (10 mg dagligt).

Efter 24 måneder var koncentrationen af LDL-kolesterol næsten 20% lavere i interventionsgruppen (3,65 vs. 4,98 mmol/l), ligesom triglycerid- og CRP-koncentrationerne var lavere. Men der var ingen signifikant forskel på det primære effektmål: ændringen i intima-media-tykkelse i a. carotis var 0,0111 mm, mod 0,0058 mm i kontrolgruppen (p = 0,29). Der var heller ikke nogen signifikant forskel på a. femoralis-målingerne.

Bivirkningsprofilen var den samme i grupperne.

Henrik Sillesen, Karkirurgisk Afdeling, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Fundene er overraskende af flere grunde. For det første så anses udviklingen af aterosklerose i høj grad for at være afhængig af LDL-koncentrationen, hvorfor det var ventet, at patienterne i kombinationsbehandling havde en langsommere vækst i intima-media-tykkelse. For det andet har tidligere studier i samme patientgruppe vist, at mere aggressiv LDL-sænkning med potent statin har bedre effekt end mindre potent statin. Eftersom det valgte surrogatendepunkt, intima-media-tykkelse af a. carotis, i talrige studier er vist at have en sammenhæng med senere død, myokardieinfarkt og apopleksi, og næsten alle statiner er vist at have en positiv effekt på intima-media-tykkelse, rejser resultatet spørgsmålet om metoden er valid da eller om ezetimibe har den ønskede kliniske effekt. Resultatet af de igangværende kliniske undersøgelser afventes med ekstra spænding«.

Interessekonflikter: Henrik Sillesen har ingen økonomiske interesser, der påvirkes af undersøgelsen. Henrik Sillesen har haft funktioner i advisory boards og undervist for MSD, Schering Ploug, Pfizer og AstraZeneca.

Kastelein JJP, Akdim F, Stroes ESG et al. Simvastatin with or without ezetimibe in familial hypercholesterolemia. N Engl J Med 2008;358:1431-43.

Multivitamin giver ingen sikker kataraktprofylakse hos ældre

> Ophthalmology

Dagligt tilskud af en multivitamin- og mineralpille har ingen virkning på udvikling af synstab som følge af katarakt, konkluderer en prospektiv, randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i april-nummeret af Ophthalmology.

»Vi kan derfor ikke anbefale det daglige multivitamin- og mineraltilskud for at påvirke risikoen for katarakt«, skriver forskerne bag artiklen.

Giovanni Maraini og kollegaer, University of Parma i Italien, randomiserede 1.020 personer til enten en daglig multivitamin- og mineraltablet (Centrum) eller placebo. Deltagerne var mellem 55 og 75 år ved studiestart og havde ingen eller kun begyndende katarakt. Det primære effektmål var en k ombination af stigende linseopacitet og kataraktoperation. Efter ni års behandling var der en signifikant lavere risiko for at nå det primære effektmål i interventionsgruppen (hazard ratio 0,82). Sekundære effektmålsanalyser viste, at den gunstige effekt skyldtes en reduktion i især nukleær katarakt (hazard ratio 0,66), men en fordobling af forekomsten af posterior subkapsulær katarakt (hazard ratio 2,0).

Behandlingen havde ingen statistisk signifikant effekt på synsstyrken eller på raten af kirurgi.

Toke Bek, Øjenafdelingen, Århus Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsen kan ikke bekræfte hypoteser om, at vitaminer og mineraler i kosten kan have betydning for udvikling af katarakt. Undersøgelsen bringer os således ikke nærmere en forståelse af patogenesen bag udvikling af katarakt, som kunne danne grundlag for nye medicinske behandlingstilbud til sygdommen. Operation for katarakt vil derfor fortsat være det hyppigste kirurgiske indgreb i Danmark«.

Clinical trial of nutritional supplements and age-related cataract study group. A randomized, double-masked, placebo-controlled clinical trial of multivitamin supplementation for age-related lens opacities. Ophthalmology 2008;115:599-607.