Medicinske nyheder

D-vitamin reducerer mortalitet uanset årsag

> Arch Intern Med

Dagligt indtag af D-vitamin kan føre til 7% mortalitetsreduktion uanset årsag, konkluderer en metaanalyse publiceret i september i Archives of Internal Medicine.

Metaanalysen inkluderede 57.000 deltagere fra 18 randomiserede, kontrollerede undersøgelser (de fleste af dem placebokontrollerede). Studierne blev identificeret i PubMed, ISI Web of Science, EMBASE og Cochrane Library. Ingen af studierne havde mortalitet som primært endepunkt.

Den gennemsnitlige daglige D-vitamin-dosis var 518 IE (12,95 g), men den varierede fra 300 til 2.000 IE. I alt døde 4.777 personer i en gennemsnitlig opfølgningsperiode på 5,7 år.

I ni af studierne var der en 1,4 til 5,2-fold ændring i serum 25-hydroxyvitamin D mellem interventions- og kontrolgrupperne. Tilsammen viste studierne en relativ risiko for mortalitet uanset årsag på 0,93. Denne relative risiko var ikke påvirket af calciumtilskud.

Ifølge førsteforfatteren Philippe Autier fra International Agency for Research on Cancer, Lyon, Frankrig, bør man gennemføre en stor, placebokontrolleret undersøgelse med mortalitet som endepunkt for at bekræfte resultaterne.

Leif Mosekilde, Medicinsk Afdeling C, Århus Sygehus, kommenterer: »Den refererede metaanalyse over den totale mortalitet ved behandling med D-vitamin bekræfter tidligere økologiske og epidemiologiske undersøgelser, der viser en association mellem D-vitamin-status og/eller soleksposition og risikoen for livstruende sygdomme som cancer og hjerte-karsygdomme.

En nylig metaanalyse har desuden dokumenteret den forebyggende effekt af et calcium- og D-vitamin- tilskud på risikoen for frakturer. Endelig har en randomiseret, dobbeltblind undersøgelse vist, at calcium og D-vitamin reducerer risikoen for kræft hos postmenopausale kvinder. Som forfatteren anfører, er det vigtigt at få undersøgelsen bekræftet i et stort placebokontrolleret studie, ligesom den optimale dosering af D-vitamin bør fastlægges. Det foreliggende resultat taler dog for, at der snarest muligt tages initiativer til at bedre D-vitamin-status i den danske befolkning.«

Autier P, Gandini S. Vitamin D supplementation and total mortality. Arch Intern Med 2007;167:1730-7.

Epoetin alfa reducerer ikke behovet for blodtransfusioner

> N Engl J Med

Epoetin alfa, som er et rekombinant humant erytropoietin, reducerer ikke behovet for blodtransfusioner hos patienter på intensiv terapi-afdeling (ITA). Præparatet blev associeret med øget risiko for trombose, men der var også en reduktion i mortaliteten, især hos de patienter, som blev indlagt på grund af trauma.

Det er hovedkonklusionerne på en artikel publiceret i september i New England Journal of Medicine.

I dette prospektive, randomiserede og placebokontrollerede studie indgik 1.460 medicinske, kirurgiske og traumapatienter. Deres gennemsnitlige alder var 50 år.

Mellem 48 og 96 timer efter overflytning til ITA blev de randomiseret til enten placebo eller epoetin alfa (40.000 IE) en gang om ugen i op til tre uger.

Epoetin alfa reducerede hverken andelen af patienter, som fik en blodtransfusion, eller antallet af portioner blod, som blev transfunderet.

Mortaliteten var lavere hos epoetin alfa-behandlede patienter både 29 og 140 dage efter randomiseringen (hazard ratio 0,79 hhv. 0,86). Denne reduktion på mortaliteten var mere udtalt blandt traumapatienterne (hazard ratio 0,37 hhv. 0,40). Selv om mortalitetsreduktion ikke var studiets primære effektmål, er det, ifølge forfatteren Howard Corwin fra Dartmoth-Hitchcock Medical Center, New Hampshire, det vigtigste fund i studiet.

Der var en øget risiko for trombose i interventionsgruppen (hazard ratio 1,41).

Else Tønnesen, Anæstesiologisk-intensiv Afdeling N, Århus Sygehus, kommenterer: »Resultaterne fra dette studie er overraskende - nok ikke mindst for forfatterne selv, som i to kliniske studier tidligere har vist en blodbesparende effekt af epoetin alfa hos intensivpatienter.

I dette studie kan de ikke genfinde denne effekt men finder i stedet en gunstig effekt på overlevelsen. Resultaterne illustrerer formentlig epoetins antiinflammatoriske effekter, af hvilke den antiapoptotiske effekt er interessant.«

Corwin HL, Gettinger A, Fabian TC et al. Efficacy and safety of epoetin alfa in critically Ill patients. N Engl J Med 2007;357:965-76.

Folinsyre og B-vitaminer reducer ikke mortaliteten blandt patienter med nyresvigt

> JAMA

Behandling med høje doser folinsyre og B-vitaminer reducerer ikke mortaliteten hos patienter med kronisk nyreinsufficiens, konkluderer en prospektiv, randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i september i JAMA: The Journal of the American Medical Association.

Mellem 2001 og 2006 blev 2.056 patienter på 26 Veterans Affairs behandlingscentre i USA randomiseret til enten behandling eller placebo. Patienterne var mindst 21 år gamle og var enten i dialysebehandling (751 patienter) eller havde en kreatinin-clearance på højst 30 ml/min (1.305 patienter). Alle havde en plasmahomocysteinkoncentration på mindst 15 mikromol/l (gennemsnitlig koncentration på 24 mikromol/l).

Behandlingen bestod af daglig indtagelse af 40 mg folsyre, 100 mg B6-vitamin samt 2 mg B12-vitamin. Opfølgningsperioden var på cirka tre år. Allerede efter tre måneders behandling skete en 25% reduktion i homocysteinkoncentrationen i interventionsgruppen, mod 1,7% i placebogruppen.

Der var ingen forskel på mortalitet grupperne imellem (448 dødsfald i vitamingruppen vs. 436 i placebogruppen, hazard ratio 1,04). Der var heller ingen forskel på en række sekundære endepunkter, såsom myokardieinfarkt, apopleksier eller amputationer.

Klaus Ølgaard, Nefrologisk Klinik P, Rigshospitalet, kommenterer: »Kronisk uræmiske patienter suppleres generelt med vandopløselige vitaminer, pga. tab bl.a. i dialysatet. Homocystein har hos ,ikkeuræmiske patienter` været relateret til kardiovaskulær mortalitet, og da koncentrationen er specielt høj hos patienter med svært nedsat nyrefunktion, har man behandlet med meget høje doser folinsyre og B-vitaminer.

Det skal understreges, at resultaterne af denne undersøgelse ikke ændrer ved den sædvanlige indikation for vandopløselige vitaminer hos dialysepatienter, og at resultatet af undersøgelsen ikke er overraskende for nefrologer.«

Jamison RL, Hartigan P, Kaufman JS et al. Effect of homocysteine lowering on mortality and vascular disease in advanced chronic kidney disease and end-stage renal disease. JAMA 2007;298:1163-70.

Dronedaron beskytter mod atrieflimren uden alvorlige bivirkninger

> N Engl J Med

Dronedaron, et nyudviklet antiarytmisk præparat, mere end halverer risikoen for et recidiv af atrieflimren eller atrieflagren i forhold til placebo - uden at øge risikoen for bivirkninger i lungerne, leveren eller thyroidea. Dette konkluderer en artikel publiceret i september i New England Journal of Medicine.

Artiklen rapporterer resultaterne fra to identiske prospektive, randomiserede og placebokontrollerede undersøgelser. Den ene blev gennemført i 12 europæiske lande, mens den anden blev gennemført i USA samt i fem andre lande.

Ifølge førsteforfatteren Bramah Singh fra University of California i Los Angeles, var idéen bag stud ierne at teste et alternativ til amiodaron, som har en del bivirkninger. I studierne blev der i alt givet dronedaron til 828 patienter, som havde mindst en EKG-verificeret atrieflimrenepisode i de forudgående tre måneder (og var i sinusrytme mindst en time før randomiseringen). Patienterne fik 400 mg dronedaron to gange dagligt. Som kontrol blev 409 patienter allokeret til placebo. Der blev fulgt op på deltagerne i 12 måneder.

I det europæiske studie, gik der blandt kontrolpatienterne 41 dage inden et arytmirecidiv, mod 96 dage i interventionsgruppen. De tilsvarende resultater i det andet studie var 59 henholdsvis 158 dage.

Ved recidiverne var den ventrikulære frekvens højere i placebogrupperne: 118 mod 103/min (europæisk studie) og 117 vs. 105/min (ikkeeuropæisk studie).

Der var ikke øget forekomst af toksiske bivirkninger i lunger, ej heller af lever- eller thyroideadysfunktion. Der var dog øget serumkreatininkoncentration blandt interventionspatienterne.

Henrik Steen Hansen, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Bivirkningsprofilen forekommer umiddelbart acceptabel, men der mangler langtidsstudier, hvor dronedaron sammenlignes direkte med konventionelle antiarytmika. I forhold til prognose er en behandlingsstrategi baseret på rytmekontrol dog ikke overlegen sammenlignet med frekvenskontrol«.

Singh BN, Connolly SJ, Crijns HJGM et al. Dronedarone for maintenance of sinus rhythm in atrial fibrillation or flutter. N Engl J Med 2007;357:987-99.