Medicinske nyheder

MR-scanning identificerer flere tumorer end mammografi

> Lancet

Magnetisk resonans (MR)-scanning er bedre end mammografi til detektion af karcinom in situ, konkluderer en prospektiv, observationel undersøgelse publiceret i august i Lancet.

Ifølge forfatteren Christiane Kuhl, University of Bonn, har MR-scanninger længe været betragtet som mindre sensitive end mammografier.

I studiet indgik 7.319 kvinder, som i løbet af en femårig periode blev henvist til et specialiseret center. Næsten alle fik foretaget både en mammografi og en MR-scanning.

I alt blev diagnosen duktal karcinom in situ (DCIS) stillet postkirurgisk hos 193 kvinder, men heraf havde kun 167 fået foretaget både MR-scanning og mammografi.

Kun 93 (56%) af disse 167 tilfælde blev identificeret ved mammografien, hvorimod 153 (92%) blev diagnosticeret ved MR-scanningen.

Ud af de 89 high grade DCIS (som associeres til en højere risiko for udvikling til invasiv mammacancer) blev næsten halvdelen (43 tilfælde eller 48%) overset ved mammografien - mens MR-scanningen identificerede alle disse 43 tilfælde. MR-scanningen identificerede 87 (98%) af alle high grade DCIS, mens de to oversete tilfælde blev diagnosticeret ved mammografien.

Der var ingen forskel teknikkerne imellem i forhold til alder, menopausal status eller brystcancer- anamnese.

Henrik Segelcke Thomsen, Røntgenafdeling X, Herlev Hospital, kommenterer: »Hvis dette kan reproduceres i et større multicenterstudie, er det starten på enden for mammografien. Det vil være et betydeligt diagnostisk fremskridt.«

Kuhl CK, Schrading S, Bieling HB et al. MRI for diagnosis of pure ductal carcinoma in situ. Lancet 2007;370:485-92.

Metaanalyse bekræfter den beskyttende effekt af calcium og D-vitamin

> Lancet

En metaanalyse af 29 randomiserede undersøgelser med over 60.000 deltagere viser, at behandling med calcium og D-vitamin kan reducere risikoen for frakturer hos personer over 50 år. Resultaterne blev publiceret i Lancet i august.

Ifølge førsteforfatteren Benjamin Tang fra Uni-versity of Western Sydney har tidligere studier givet modstridende data omkring virkningen af calcium og D-vitamin i frakturprofylakse.

I de 29 studier, der indgik i metaanalysen, deltog i alt 63.897 personer. Det primære effektmål i analysen var frakturer uanset type samt ændringer i knogledensitet. Behandlingen varede i gennemsnit 3,5 år.

Der var 17 studier (52.635 deltagere), der rapporterede fraktur som endepunkt. Behandlingen var associeret med en reduktion på 12% i risikoen for frakturer (risk ratio 0,88). I de 23 studier (41.419 deltagere), hvor knogledensitet var endepunktet, blev behandlingen associeret med et reduceret knogledensitetstab på 0,54% i hoften og på 1,19% i vertebrae.

Andre fund: Jo større behandlingskomplians, des mindre var frakturrisikoen. Den bedste virkning blev opnået med calciumdoser på mindst 1.200 mg dagligt, med eller uden D-vitamin, og mindst 800 IU D-vitamin i kombinationsbehandling. Virkningen var bedst hos ældre institutionsbeboere.

Leif Mosekilde, Medicinsk Afdeling C, Århus Sygehus, kommenterer: »Efter publikationen af calcium og D-vitamin-delen af Women´s Health Initiative (WHI)-studiet har der i vide kredse hersket tvivl om værdien af calcium og D-vitamin-tilskud til ældre. Denne meget omfattende metaanalyse, der også inkluderer WHI-studiet, retter op på dette forhold. Der er behov for initiativer, der sikrer, at alle danskere over 50 år får nok kalk og D-vitamin. Hos patienter med osteoporose skal tilskuddet suppleres med specifik antiosteoporosemedicin.«

Tang BMP, Eslick GD, Nowson C et al. Use of calcium or calcium in combination with vitamin D supplementation to prevent fractures and bone loss in people aged 50 years and older. Lancet 2007;370:657-66.

Jackson D, LaCroix AZ, Gass M et al. Calcium plus vitamin D supplementation and the risk of fractures. N Engl J Med 2006;354:669-83.

Vægtreducerende kirurgi reducerer mortalitet

> NEJM

Vægtreducerende kirurgi har ikke alene en gunstig effekt på kardiovaskulære risikofaktorer - den øger også den forventede levetid, konkluderer for første gang en prospektiv, kontrolleret undersøgelse. Resultaterne blev publiceret i august i New England Journal of Medicine.

Ifølge forfatteren Lars Sjöström, Göteborgs Universitet, fandtes der ikke prospektiv evidens for, at vægtreduktion formindsker dødeligheden. »Faktisk tyder mange observationelle studier på, at vægtreduktion er associeret med øget mortalitet«, skriver han.

I studiet rekrutterede forskerne 2.010 personer, som var villige til at få foretaget en vægtreducerende operation (gastrisk bypass, vertikal gastroplastik og banding). Som kontrolgruppe indgik 2.037 matchede personer, som fik konservativ vægtreducerende behandling. Studiet var ikke randomiseret.

Opfølgningsperioden var i gennemsnit 11 år. Mens der ikke blev dokumenteret væsentlige vægtændringer i kontrolgruppen (fra -2 til 2%), havde interven-tionspatienterne et vægttab på 25% (gastrisk bypass), 16% (vertikal gastroplastik) og 14% (banding).

I kontrolgruppen døde 129 personer, mod 101 i interventionsgruppen. Efter kontrol for køn, alder og en række risikofaktorer svarer dette til en reduktion i hazard ratio for død på 29%.

De vigtigste dødsårsager var myokardieinfarkt (25 tilfælde i kontrolgruppen mod 13 i interventionsgruppen) og cancer (47 hhv. 29).

Peter Funch Jensen, Kirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus, kommenterer: »Det er et smukt gennemført studium, og det vi længe har formodet, må nu anses for værende bevist. Det er imidlertid væsentligt at gøre sig klart, at en helt afgørende forudsætning for det fundne resultat er, at kirurgien kan gennemføres med en lav perioperativ mortalitet. Der er derfor fortsat behov for en monitorering af fedmekirurgien i Danmark, således som det er forudsat i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.«

Sjöström L, Narbro K, Sjöström D et al. Effects of bariatric surgery on mortality in swedish obese subjects. N Engl J Med 2007;357:741-52.

Adjuverende behandling med aripiprazol reducerer hyperprolaktinæmi

> Am J Psychiatry

Hyperprolaktinæmi er en hyppig bivirkning hos patienter i behandling med antipsykotika, men den kan reverseres med kombinationsbehandling med et andet antipsykotikum, aripiprazol. Dette konkluderer en artikel publiceret i septembernummeret af American Journal of Psychiatry.

Aripiprazol er en partiel dopaminreceptoragonist, mens haloperidol er en stærk dopaminblokker.

Forfatteren Joo-Cheol Shim, Inje University, Sydkorea, rekrutterede sammen med kollegaer fra USA 56 skizofrene patienter, som var i behandling med haloperidol og havde hyperprolaktinæmi. Patienterne blev randomiseret til enten aripiprazol eller placebo.

Efter otte ugers behandling havde 88,5% af de patienter, der fik aripiprazol, fået deres prolaktinniveau normaliseret, mod 3,6% i placebogruppen. Menstruationscyklus blev normaliseret hos syv af de 11 kvindelige patienter, som havde menstrua-tionsforstyrrelser, og som fik aripiprazol (mod ingen i placebogruppen). Haloperidols plasmaniveauer var uændrede i perioden.

Vurdering ved en række validerede skalaer viste ingen bedring (eller forværring) af psykopatologiske s ymptomer eller ekstrapyramidale bivirkninger.

Henrik Lublin, Psykiatrisk Center, Glostrup, kommenterer: »Høj p-prolaktin er indikation for at skifte fra et 1.-generations antipsykotikum til et 2.-genera-tions antipsykotikum, fordi høj prolaktin kan medføre alvorlige bivirkninger i form af bl.a. osteoporose på langt sigt, ud over mulig seksuel dysfunktion og amenorré også på kort sigt.

Nogle patienter vil af forskellige grunde ikke kunne skifte præparat. Her har vi så en mulighed for at tilføje aripiprazol til behandlingen, et eksempel på rationel polyfarmaci.«

Shim J, Shin JK, Kelly DL et al. Adjunctive treatment with a dopamine partial agonist, aripiprazole, for antipsychotic-induced hyperprolactinemia. Am J Psychiatry 2007;164:1404-10.