Medicinske nyheder

MR er bedre en CT ved apopleksi> Lancet

Magnetisk resonans (MR) er bedre end computer tomografi (CT) ved diagnosticering af apopleksi, påviser en prospektiv undersøgelse publiceret i januar i Lancet.

Ifølge Julio Chalela fra Medical University of South Carolina i USA, var det uklart, om MR var bedre en CT på akutte afsnit. Forfatteren har sammen med kollegaer rekrutteret 356 konsekutive patienter, henvist til akut billeddiagnostik på mistanke om apopleksi.

Alle fik foretaget både en CT og en MR-scanning.

Fire specialister, som var blindede i forhold til de kliniske oplysninger, vurderede billederne. MR var bedre til at identificere akutte intrakranielle tilstande (iskæmiske og hæmoragiske) end CT (52 vs. 17%). MR var bedre til at identificere apopleksitilfælde (46 vs. 10%) og også kroniske blødninger. MR var dog ikke bedre end CT til at identificere akutte blødninger (6 vs. 7%).

Blandt de patienter, som blev undersøgt inden for tre timer efter symptomdebut, påviste MR oftere apopleksi end CT (46 vs. 7%).

I alt havde MR en sensitivitet på 83%, hvilket er signifikant højere en CTs sensitivitet på 26%.

Forfatterne konkluderer, at patienter med mistænkt apopleksi bør udredes med MR frem for CT.

Henrik Segelcke Thomsen, Røntgenafdelingen, Herlev Hospital, kommenterer: »Så kom endelig den videnskabelige dokumentation for, at MR er mere fordelagtig en CT ved apopleksi. Det er et vigtigt budskab for dem, der laver hospitalsplaner. På et områdehospital med akut funktion skal der være adgang til akut MR-skanning alle døgnets 24 timer; på Sjælland har man det ikke. Det kræver apparaturkapacitet, MR-radiografer og erfarne radiologer dvs. centralisering af akutberedskabet«.

Chalela JA, Kidwell CS, Nentwich LM et al. Magnetic resonance imaging and computed tomography in emergency assessment of patients with suspected acute stroke. Lancet 2007;369:293-8.

Folinsyre beskytter mod aldersrelateret hørenedsættelse
> Ann Intern Med

Kosttilskud med folinsyre kan reducere progression af aldersrelateret hørenedsættelse, konkluderer en prospektiv, placebokontrolleret undersøgelse publiceret i Annals of Internal Medicine i januar.

Jane Durga fra Nestlé Research Center i Lausanne, Schweiz, identificerede, sammen med hollandske kollegaer, 728 ældre mænd og kvinder fra hollandske databaser, som havde en plasmahomocystein på mindst 13 mikromol/L og serum-B12-vitamin på mindst 200 picomol/L. Deltagerne blev randomiseret til enten placebo eller 800 mikrogram folinsyre dagligt i tre år.

Ved studiestart var den gennemsnitlige høretærskel for lave og høje frekvenser på 11,7 dB henholdsvis 34,2 dB. Efter tre års behandling havde interven-tionsdeltagerne en signifikant mindre stigning på lav-tonehøretærsklen end placebodeltagerne (1,0 vs. 1,7 dB). Interventionen havde ingen effekt på ændringen i højtonefrekvenser.

Therese Ovesen, Øre-, næse- og halsafddeling, Århus Sygehus, kommenterer: »Det beskrevne hollandske studie viser en gunstig effekt over for progressionen af et allerede etableret diskanttab, således at udbredelse til de lavere frekvenser reduceres ved indtagelse af folinsyre over en treårsperiode. Om end signifikant, er effekten dog beskeden. Outcome- parameteren er rentone-audiometri, hvilket er utilstrækkeligt mhp. vurdering af høretabets konsekvenser. Diskriminationsbestemmelser i støj, den subjektive oplevelse af høreproblemer samt eventuelt brug af høreapparater burde være medtaget i opgørelsen. Forfatterne tilskriver folinsyre en bedret mikrocirkulation i cochlea, hvilket dog ikke har kunnet påvises i andre undersøgelser. Folinsyres effekt på DNA-syntesen forekommer mere oplagt som fokus, idet aldersbetinget sensorineuralt høretab relateres til reduktion i antallet af ydre hårceller i cochlea. Endelig skal det påpeges, at folinsyretilskud kan camouflere perniciøs anæmi, og der er således ikke aktuelt grundlag for, at ældre medborgere anbefales folinsyre«.

Durga J, Verhoef P, Anteunis LJC et al. Effects of folic acid supplementation on hearing in older adults. Ann Intern Med 2007;146:1-9.

Forsinket indsættelse af dræn ved otit har ingen psykosociale komplikationer
> N Engl J Med

Man kan godt vente i op til ni måneder inden indsættelse af dræn hos børn med sekretorisk otit. En afventende holdning har ingen sproglige elle psykosociale omkostninger i de efterfølgende 11 år i forhold til, hvis der indsættes et dræn med det samme. Det er hovedkonklusionen på en stor, prospektiv og randomiseret undersøgelse publiceret i januar i New England Journal of Medicine.

Jack Paradise fra University of Pittsburgh i Penn-sylvania, og kollegaer fra otte centre rekrutterede mellem 1991 og 1995 6.350 børn. I alt havde 429 persisterende sekretorisk otit, og de blev randomiseret til enten umiddelbar drænindsættelse eller op til ni måneder senere, hvis der stadig var indikation herfor.

Børnene blev vurderet på 48 forskellige kognitive og psykosociale indikatorer i løbet af de efterfølgende år. Resultaterne fra de første seks år, som allerede er blevet publiceret, viste ingen fordele i indikatorerne ved hurtig intervention.

Blandt de 391, som blev fulgt i op til 11 år, fandt forskerne heller ingen forskelle, uanset om den sekretoriske otit var uni- eller bilateral.

Christian von Buchwald, Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Det er et kontroversielt emne grundet modstridende holdninger og resultater. Med den aktuelle undersøgelse i ryggen kan man nok også i Danmark tillade en noget afventende holdning til anlæggelse af dræn på de ellers raske småbørn«.

Paradise JL, Feldman HM, Campbell TF et al. Tympanostomy tubes and developmental outcomes at 9 to 11 Years of Age. N Engl J Med 2007;356:248-61.

Langtidsbehandling med clopidogrel reducerer mortalitet efter drug-eluting stent
> JAMA

Patienter, som får anlagt en drug-eluting stent (DES), har en mindsket risiko for død eller akut myokardieinfart (AMI) i de første to år efter anlæggelsen, hvis de bliver behandlet med clopidogrel i hele perioden - og ikke kun de første få måneder. Til gengæld har de patienter, som får anlagt en bare-metal stent (BMS), ingen fordel ved fortsat behandling med clopidogrel.

Dette fremgår af en observationel undersøgelse publiceret i januar i Journal of the American Medical Association.

I studiet indgik 4.666 patienter, som mellem 2000 og 2005 fik foretaget en perkutan koronar intervention (PCI) med stent-anlæggelse på Duke Heart Center i Durham, North Carolina (3.165 patienter fik en BMS, mens 1.501 fik en DES).

Seks måneder efter denne første PCI blev de patienter, som overlevede uden komplikationer (fx AMI), inddelt i fire grupper: DES med eller uden clopidogrel og BMS med eller uden clopidogrel.

Efter 24 måneder var risikoen for død lavere blandt patienterne med DES og clopidogrel end blandt patienterne med DES uden clopidogrel (2 vs. 5,3%). Risikoen for det kombinerede endepunkt: død eller AMI var også lavere (3,1 vs. 7,2%). Der var dog ingen statistisk signifikant forskel grupperne imellem blandt patienterne med BMS.

De samme analyser blev foretaget 12 måneder efter den initiale PCI, og resultaterne var nogenlunde de samme.

Hans Erik Bøtker, Hjertemedicinsk Afdeling B, Skejby Sygehus, kommenterer: »Dette observationelle studie tyder på en gunstig specifik DES-clopidogrel-interaktion snarere end en generel systemisk clopidogrel-virkning hos patienter, som behandles med stent. Studiet har nogle begrænsninger, som blandt andre omfatter en ret ekstensiv patienteksklusion på grund af en række potentielt betydende hændelser før beregning af overlevelseskurver, epidemiologiske forskelle i de undersøgte patientgrupper og manglende opgørelse af blødningskomplikationer ved forskellig behandlingsvarighed. Før man ændrer på danske rekommandationer, som er 12 måneders clopidogrel-behandling efter DES-implantation, må tilråde at gennemføre et randomiseret klinisk studium til afklaring af den optimale behandlingsvarighed«.

Eisenstein EL, Anstrom KJ, Kong DF et al. Clopidogrel use and long-term clinical outcomes after drug-eluting stent implantation. JAMA 2007;297:159-68.