Medicinske nyheder

Radioaktivt antistof efter kemoterapi øger remissionsrate ved lymfom> Lancet Oncol

Radioimmunoterapi ved follikulært non-Hodgkins lymfom er forbundet med en remissionsrate på 86% hos de patienter, som kun har haft et partielt respons efter et konventionelt kemoterapeutisk forløb. Dette konkluderer en prospektiv, men dog ikke blindet og ikke randomiseret, undersøgelse publiceret i april i Lancet Oncology.

Pier Luigi Zinzani og kollegaer, University of Bologna, fra 13 italienske behandlingscentre rekrutterede 61 patienter med grad III og IV ubehandlet indolent non-Hodgkins lynfom.

Patienterne fik først seks behandlingsforløb med fludarabin og mitoxantron, hvor 70% havde komplet respons og 28% havde et partielt respons. Kun 57 af patienterne opfyldte kriterierne for at fortsætte forsøget, herunder 14 med partiel respons. De fik intravenøs behandling med et monoklonalt antistof mod CD-20, som er et antigen på lymfomcellernes overflade, og et radioaktivt isotop (ibritumomab-tiuxetan).

Ud af de 14, som kun havde partiel respons efter kemoterapien, fik 12 et komplet respons efter ibritumomab-tiuxetan-behandlingen. Treårsoverlevelsesraten var 100%, og den progressionsfrie overlevelsesrate var 76%. 63% af patienterne havde grad 3 eller 4 hæmatologiske bivirkninger.

Peter de Nully Brown, Hæmatologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Radioimmunoterapi er en relativ ny behandlingsmodalitet som har tiltagende interesse og anvendelse ved bl.a. follikulært lymfom. Høje responsrater er set, når det benyttes som monoterapi, og det er således forventet, at kombinationsbehandling med kemoterapi og radioimmunoterapi viser høje responsrater. En del af patienterne opnåede molekylær komplet remission, men med en medianfollowuptid på 30 måneder er betydningen heraf usikker. Flere fase III-undersøgelser med kemoterapi og radioimmunoterapi er undervejs og forventes at afdække, om tillæg af radioimmunoterapi bedrer overlevelsen. Udfordringen er dog fortsat at finde den mest optimale integration af radioimmunoterapi i behandlingen.«

Zinzani PL, Tani M, Pulsoni A et al. Fludarabine and mitoxantrone followed by yttrium-90 ibritumomab tiuxetan in previously untreated patients with follicular non-Hodgkin lymphoma trial. Lancet Oncol 2008;9:352-8.

Langvarig respiratorbehandling fører til diafragmaatrofi
> N Engl J Med

Langvarig inaktivitet i diafragmamuskulatur samt mekanisk ventilation fører til atrofi af diafragmamuskulaturen, konkluderer en artikel publiceret i New England Journal of Medicine i marts. Ifølge Sanford Levine, University of Pennsylvania, Philadelphia, kan diafragmamuskulaturens inaktivitet og den resulterende atrofi spille en central rolle i de problemer, som ses i forbindelse med ophør af respiratorbehandlingen.

I studiet blev der taget diafragmabiopsier fra 14 hjernedøde patienter før organfjernelse. De havde alle diafragmainaktivitet og var i respirator mellem 18 og 69 timer. Biopsierne blev sammenlignet med intraoperatoriske biopsier udtaget fra otte patienter, der blev opereret på grund af enten benigne læsioner eller lokaliseret lungecancer. Diafragmainaktivitet og respiratorbehandling hos kontrolpatienterne varede højst tre timer. I forhold til kontrolgruppen, havde biopsierne fra hjernedødpatienterne en reduktion på mere end 50% i antallet af muskelfibre (57% i slow-twitch-fibre og 53% i fast-twitch-fibre). Biopsierne havde også 23% lavere glutationkoncentration (forenelig med oxidativ stress) samt 200% hhv. 590% højere ekspression af messenger-RNA fra to gener, som er involveret i proteolyse.

Lars Heslet, Intensivafdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Mekanisk ventilation inducerer ikke blot lungeskade men også inaktivitetsskade på respirationsmuskulaturen. Nærværende undersøgelse fra hjernedøde peger yderligere på det meget væsentlige, at kombinationen af ophørt neurotrop diafragmal muskelstimulation fra n. phrenicus og selv kortvarig mekanisk ventilation kan medføre muskelatrofi af diafragma, hvor muskulaturen undergår apoptose. I det kliniske perspektiv betyder dette, at respiratortiden skal limiteres ved kun at anvende muskelrelaksantia på speciel indikation og endelig at anvende evidensbaserede respiratoraftrapningsprotokoller for at reducere respiratorinduceret morbiditet og mortalitet.«

Levine S, Nguyen T, Taylor N et al. Rapid disuse atrophy of diaphragm fibers in mechanically ventilated humans. N Engl J Med 2008;358:1327-35.

Kombineret tiltag øger overlevelsesrater ved stort hepatocellulært karcinom
> JAMA

Radiofrekvensablation kombineret med kemoembolisering øger overlevelsen hos patienter med store hepatocellulære karcinomer i forhold til interventionsteknikkerne hver for sig, viser en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i april i JAMA, The Journal of the American Medical Association.

Bao-Quan Cheng, Shandong University, Jinan, Kina, rekrutterede, sammen med fire behandlere på deres institution, 291 konsekutive patienter mellem 2001 og 2004. Patienterne havde mellem en og tre tumorer, hver mellem tre og otte centimeter i diameter.

Patienterne blev allokeret til enten radiofrekvensablation (n = 100), kemoembolisering med cisplatin (n = 95) eller begge dele (n = 96).

Patienterne i kombinationsterapi overlevede i gennemsnit 37 måneder, signifikant længere end dem, der var i kemoemboliseringsgruppen (24 måneder) eller radiofrekvensablationsgruppen (22 måneder). Disse forskelle svarer til en næsten fordobling af overlevelsesraten i kombinationsgruppen i forhold til kemoembolisering (hazard ratio 1,87) og radiofrekvensablation (hazard ratio 1,88).

Henning Grønbæk, Medicinsk Afdeling V, Århus Sygehus, kommenterer: »Undersøgelsens resultater kan overføres til danske forhold med forbehold for, at de fleste patienter i undersøgelsen har hepatocellulærkarcinom med baggrund i kronisk viral hepatitis. Disse patienter tåler formentlig kombinationsbehandlingen bedre end patienter med etableret svær cirrose, hvilket er den hyppigste hepatocellulærkarcinom patient i Danmark.«

Cheng B, Jia C, Liu C et al. Chemoembolization combined with radiofrequency ablation for patients with hepatocellular carcinoma larger than 3 cm. JAMA 2008;299:1669-77.

Automatiseret screeningstest reducerer unødvendig profylakse mod hæmolytisk sygdom
> BMJ

En automatiseret screeningstest, baseret på en perifer blodprøve, kan reducere unødvendig behandling af gravide, med henblik på at forebygge hæmolytisk sygdom hos fostre og nyfødte, konkluderer en prospektiv undersøgelse publiceret i april i BMJ.

Kirstin Finning og kolleger, International Blood Group Reference Laboratory, Bristol, Storbritannien, udtog blod fra 1.869 gravide inden udgangen af 28. graviditetsuge. Alle var RhD-negative.

En automatiseret proces, baseret på real time-polymerasekædereaktion, forudsagde fostrets RhD-blodtype ud fra det frie føtale DNA i moderens blod. Resultaterne blev derefter sammenlignet med den nyfødtes serologiske RhD-type bestemt ud fra navlesnorsblod.

Kun 0,16% af kvinderne fik et falsk negativt resultat. Hos disse kvinder viste screeningen fejlagtigt, at fostret var RhD-negativt - og antenatal profylakse ville derfor i kke være blevet givet. På den anden side fik 0,8% af kvinderne et falsk positivt resultat og ville have fået en unødvendig profylakse.

Ifølge forfatterne anbefaler nuværende britiske retningslinjer antenatal profylaktisk behandling hos alle RhD-negative gravide, selvom studier viser, at 38% af dem har et RhD-negativt foster. Det betyder, at disse 38% bliver unødvendigt udsat for en ikkerisikofri behandling.

Hvis de nuværende resultater blev implementeret som vejledning til profylakse, ville kun 2% af kvinderne blive unødvendigt behandlet.

Morten Dziegiel, Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Metoden forudsiger fejlagtigt RhD-negativ type hos 0,16%. Disse kvinder vil derfor ikke få antenatal profylakse - men efter fødslen vil barnets RhD-type blive fundet ved den antistofbaserede undersøgelse af navlesnorsblodet, og anti-D vil blive givet postnatalt, således som det sker i dag. Flere danske blodbanker er klar til at udføre analysen.«

Interessekonflikter

Morten Dziegiel har publiceret inden for samme emneområde sammen med Kirstin Finning og har etableret lignende analyser i Danmark. Der er ikke nogen privatøkonomiske interesser forbundet med denne aktivitet.

Finning K, Martin P, Summers J et al. Effect of high throughput RHD typing of fetal DNA in maternal plasma on use of anti-RhD immunoglobulin in RhD negative pregnant women. BMJ 2008;336:816-8.