Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk

15. jan. 2007
6 min.

Kortvarig stigning i luftforurening øger komplikationsrisiko hos koronarpatienter

> Circulation

Kortvarige stigninger i luftforurening øger risikoen for akutte koronare komplikationer - især hos mennesker med en underliggende koronarsygdom. Dette fremgår af en artikel publiceret i decembernummeret af Circulation.

Ifølge Arden Pope III fra Intermountain Medical Center i Salt Lake City, Utah, savnes der viden om, hvem der er i risiko for akutte koronare komplikationer ved kortvarig eksponering for partikulær luftforurening. I dette studie korreleredes derfor oscillationer i måling af partikulær luftforurening og akutte koronare hændelser.

Studiets deltagere stammer fra Intermountain Heart Collaborative Study, som er et register af patienter, som får foretaget koronarangiografi i området omkring Salt Lake City. Forskerne havde samtidig data vedrørende partikulær luftforurening.

I alt identificerede forskerne 12.865 iskæmiske hændelser mellem 1994 og 2004. Patienternes data blev korreleret med luftforureningstal. Især partikler under 2,5 mm i diameter havde en signifikant kobling til akutte koronare komplikationer. Forskerne fandt, at en stigning i partiklernes koncentration med 10 mg/m3 førte til en stigning med 4,5% i risikoen for akutte iskæmiske koronare komplikationer. Risikoen var signifikant højere hos de patienter, som havde en angiografi-verificeret svær koronarstenose.

Forfatterne konkluderer, at eksponering for kortvarig øget forurening (blot en eller to dage) kan have klinisk betydning for patienter med kendt koronarsygdom.

Steffen Loft, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Københavns Universitet, kommenterer: »Det er velbeskrevet, at stigninger i partikelmængden i luften efterfølges af flere dage med øget antal indlæggelser og dødsfald knyttet til akut koronarsygdom; men dette studie er det første, der viser, at det overvejende er patienter med allerede eksisterende koronarstenoser, som er i risiko. Det er vigtig viden for både forståelsen af mekanismerne og forebyggelse.«

Pope III CA, Muhlestein JB, May HT et al. Ischemic heart disease events triggered by short-term exposure to fine particulate air pollution. Circulation 2006;114:2443-8.

Oplysning om barnets risiko for diabetes påvirker forældrenes angstniveau

> Arch Pediatr Adolesc Med

De fleste forældre, der får at vide, at deres nyfødte har en højere risiko for at udvikle type 1-diabetes mellitus, bliver ikke særlig angste - men cirka en tredjedel af mødrene udvikler depressive symptomer.

»Hvis vi kunne identificere de forældre, der har øget angstniveau, kunne vi fokusere på en mere intensiveret rådgivning«, skriver Paula Simonen fra University of Turku i Finland i novembernummeret af Archives of Pediatrics and Adolescent Medicine.

I studiet indgik 403 børn med human leukocyt-antigen (HLA)-genalleler, som er relateret til en op til ti gange øget risiko for udvikling af type 1-diabetes i forhold til lavrisikobørn. Studiet omfattede også 506 kontrolbørn.

Forældrene fik oplysningerne om barnets risikoprofil, da barnet var mellem en og halvanden måned gammel. Forældrene blev oplyst enten telefonisk (højrisikobørn) eller via brev (kontrolbørn). En uge senere fik forældrene tilsendt et spørgeskema til vurdering af angstniveau (ved hjælp af en standardiseret skala). De fleste forældre (over 90%), uanset køn eller barnets risikoprofil, var tilfredse med at blive oplyst om barnets risiko for diabetes. 55% af mødrene og 37% af fædrene til højrisikobørn havde et beskedent angstniveau, og 30% af mødrene havde depressive symptomer.

Bendt Brock-Jacobsen, Pædiatrisk Afdeling H, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Selvom der foreligger sandsynligheder, og ikke som ved monogenetiske sygdom sikkerhed, medførte et positivt svar angst og andre psykiske fænomener hos halvdelen af forældrene, især mødrene. Der kan derfor være grund til tilbageholdenhed med sådanne screeninger af sygdommen type 1-diabetes mellitus. Det vil forholde sig anderledes, når der bliver mulighed for tidlig interaktion i det autoimmune system eller en egentlig uddifferentiering af betaceller inden sygdommen udvikler sig.«

Simonen P, Korhonen T, Simell T et al. Parental reactions to information about increased genetic risk of type 1 diabetes mellitus in infants. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:1131-6.

Pioglitazon forebygger progression af aterosklerose i arteria carotis

> JAMA

Pioglitazon forebygger progression af arteria carotis intima-media-tykkelse (CIMT) hos type 2-diabetikere, konkluderer en artikel publiceret i december i JAMA, Journal of the American Medical Association.

I denne prospektive, dobbeltblindede undersøgelse blev 462 voksne type 2-diabetikere randomiseret til enten pioglitazon (15-45 mg dagligt) eller glimepirid (1-4 mg dagligt). Patienternes gennemsnitsalder var 60 år og deres body mass index (BMI) var 32. De var både nydiagsnosticerede og kendte diabetikere (gennemsnitlig sygdomsvarighed var 7,7 år). Før studiet var de i behandling med enten kost og motion, sulfonylurinstoffer, metformin, insulin eller en kombination af disse. Hvis det var nødvendigt, fortsatte patienterne deres behandling med metformin og insulin.

Efter 72 uger var progression i CIMT mindre hos de patienter, der blev randomiseret til pioglitazon (-0,001 mm vs. +0,012 mm). Denne gunstige effekt var til stede i alle de prædefinerede undergrupper, som var baseret på forskelle på køn, alder, systolisk blodtryk, varighed af diabetes, BMI, glykeret hæmoglobin og behandling med statiner.

Henning Beck-Nielsen, Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Dette studie understreger værdien af en tidlig intervention med glitazoner for at reducere risikoen for arterioslerose hos patienter med type 2-diabetes. Metformin må stadig være første valg, men tidlig kombination med et glitazon bør overvejes, og specielt taler dette studie, som andre, for at vælge et glitazon frem for sulfonylurea.«

Mazzone T, Meyer PM, Feinstein SB et al. Effect of pioglitazone compared with glimepiride on carotid intima-media thickness in type 2 diabetes. JAMA 2006;296:2572-81.

Fedt- og proteinrig kost fra vegetabilske kilder beskytter mod hjertesygdom

> N Engl J Med

Data fra en stor prospektiv undersøgelse viser, at en kost med lavt indhold af kulhydrater og højt indhold af proteiner og fedt ikke er associeret med forhøjet risiko for koronar sygdom hos kvinder. Undersøgelsen bygger på data fra 80.000 kvinder, som blev fulgt op i 20 år.

»Faktisk, når fedt og protein kom fra vegetabilske kilder, var den lave kulhydratkost associeret med en moderat lavere risiko for koronar sygdom« konkluderer Thomas Halton fra Harvard School of Public Health i en artikel publiceret i New England Journal of Medicine.

Studiet stammer fra Nurses' Health Study. Mellem 1980 og 2000 besvarede kvinderne med jævne mellemrum spørgeskemaer vedrørende bl.a. kostvaner. Forskerne udviklede en »lav kulhydrat-score«, der gik fra 0 (højeste kulhydrat og laveste protein/fedt-indtagelse) til 30 (laveste kulhydrat og højeste protein/fedtindtagelse). Kvinderne var mellem 30 og 55 år gamle ved studiestart, og ingen var kendt med koronarsygdom.

I opfølgningsperioden blev der registrere t 1.994 nye tilfælde af koronarsygdom. Kvinder med de højeste scorer havde ikke en højere risiko for koronar sygdom i forhold til kvinder med de laveste scorer (relativ risiko 0,94, p = 0,19). Tværtimod var de beskyttet mod koronar sygdom, hvis fedtet og proteinerne kom fra vegetabilske kilder (relativ risiko 0,70, p = 0,002).

Jens Kondrup, Ernæringsenheden, Rigshospitalet, kommenterer: »Spørgsmålet er aktuelt, fordi slankekure med lavt kulhydratindtag og højt fedt- og proteinindtag, f.eks. Atkinskuren, har opnået en betydelig udbredelse, trods manglende dokumentation for effekten, og givet anledning til bekymring for øget udvikling af hjertesygdom pga. det høje fedtindtag. Hovedresultatet er, at sygeplejersker med et højt kulhydratindtag ikke har højere hjertedødelighed«.

Som ved tidligere resultater fra denne og lignende undersøgelser må det fremhæves, at virkninger/bivirkninger af kostanbefalinger bør belyses i prospektive randomiserede studier. De gældende Nordiske Næringsstofanbefalinger 2004 (25-35 energi% fedt, 55-60 energi% kulhydrat og 10-20 energi% protein) er i vidt omfang understøttet af sådanne interventionsundersøgelser, og den aktuelle deskriptive undersøgelse giver næppe anledning til nye overvejelser.

Halton TL, Willett WC, Liu S et al. Low-carbohydrate-diet score and the risk of coronary heart disease in women. N Engl J Med 2006;355:1991-2002.