Medicinske nyheder

Hjertemassage alene redder flere liv ved hjertestop uden for sygehuset

> Lancet

Hjertemassage samt mund til mund-ventilation af lægmand reducerer mortaliteten og de neurologiske komplikationer hos personer med pludselig, uventet hjertestop, men ikke så meget som hjertemassage alene. Dette konkluderer en stor prospektiv, multicenter, observationel undersøgelse publiceret i marts i Lancet.

»Hjertemassage alene, er den mest hensigtsmæssige behandling som en lægmand, der er vidne til et hjertestop uden for sygehuset, kan udføre på voksne«, skriver Ken Nagao fra Surugadai Nihon University Hospital i Japan sammen med kollegaer fra SOS-KANTO-studiet.

I studiet indgik 4.068 personer. Alle fik et bevidnet hjertestop uden for sygehuset. Lægmænd, som vidner til hjertestoppene behandlede heraf 439 (11%) med hjertemassage alene (typisk årsag hertil var frygt for smitsomme sygdomme ved mund til mund-ventilation); 712 (18%) fik konventionel genoplivning og 2917 (72%) fik ingen behandling. Behandlingstiltaget blev registreret på stedet ved ankomsten af redningspersonalet.

Det primære effektmål var overlevelse med en relativ intakt neurologisk funktion (et eller to point på Glasgow-Pittsburgh skalaen, som har et maksimum på fem). Flere af de patienter, der fik behandling - uanset type - nåede det primære effektmål, i forhold til dem, der ikke fik nogen behandling (5,0 vs. 2,2%).

Men blandt de patienter, der havde apnø, som er den vigtigste undergruppe med 90% af tilfældene, var hjertemassage alene bedre end konventionel genoplivning (6,2 vs. 3,1%). Hjertemassage alene var ligeledes bedre blandt patienter med stødbar rytme (19,4 vs. 11,2%) og blandt dem, hvis behandling startede i de første fire minutter efter hjertestoppet (10,1 vs. 5,1%).

Christian Torp-Pedersen, Kardiologisk Klinik, Bispebjerg Hospital, kommenterer: »I en udtalelse fra European Resuscitation Council (www.erc.edu) fremhæves det, at undersøgelsen ikke har anvendt de nye retningslinjer, hvor der er langt mere fokus på hjertemassage end på ventilation, og hvor det også anbefales, at man kun giver hjertemassage, hvis man ikke vil eller ikke kan give ventilation. Derfor må man indtil videre fortsat anbefale hjertemassage og ventilation i forholdet 30:2 - men diskussionen standser nok ikke«.

SOS-KANTO study group. Cardiopulmonary resuscitation bye bystanders with chest compression only. Lancet 2007; 369: 920-6.

To uger med ambulant monitorering fanger de fleste arytmier

> Fam Pract

Hvor længe skal en patient gå med en event-recorder for at fange intermitterende arytmier? Ifølge en prospektiv, observationel hollandsk undersøgelse skal dette være i mindst to uger, hvor over 80% af de kliniske relevante arytmier kan diagnosticeres. Med en tre ugers observationsperiode kan op til 96% af disse arytmier diagnosticeres.

I studiet indgik 127 patienter, som klagede over hjertebanken og/eller svimmelhed (gennemsnitsalderen var 50 år, 75% var kvinder). Cirka en tredjedel af patienterne havde haft symptomer i over et år. Alle gik med en event-recorder, som kunne aktiveres af patienten, i 30 dage.

I alt fik 104 patienter (82%) optaget mindst en episode, hvoraf 83 (78%) var en arytmi.

I de første to ugers observationsperiode blev 83% af alle kliniske relevante arytmier (såsom paroksystisk atrieflimmer eller ventrikulær takykardi) diagnosticeret.

»Chancen for at finde en klinisk relevant arytmi faldt med tiden«, skriver Emmy Hoefman fra University of Amsterdam. »I de sidste 15 dage [...] blev der detekteret fire arytmier, og kun en i de sidste ti dage«.

Hans Frederik Mickley, Kardiologisk Afdeling B, Odense Universitetshospital, kommenterer: »To ugers brug af event-recorder hos patienter med de beskrevne symptomer skønnes at være i overensstemmelse med den aktuelle rutine i Danmark. Hos patienter med mere udtalt symptomatologi, herunder egentlige synkoper vil op til fire ugers monitorering fortsat være anbefalesesværdig«.

Hoefman E, van Weert HCPM, Boer KR et al. Optimal duration of event recording for diagnosis of arrhythmias in patients with palpitations and lightheadedness in the general practice. Fam Pract 2007;24:11-3.

Tonsillektomi forebygger recidiverende halsinfektioner hos voksne

> BMJ

Tonsillektomi hos patienter med recidiverende streptokokfaringit hjælper til at forebygge nye recidiver, konkluderer en mindre randomiseret undersøgelse publiceret i marts i British Medical Journal.

Ifølge førsteforfatteren Olli-Pekka Alho fra Uni-versity of Oulu i Finland, var baggrunden for undersøgelsen et Cochrane review fra 2000, som konkluderede, at der ikke var nogen empirisk evidens for, at tonsillektomi var effektiv ved forebyggelse af recidiverende streptokokbetingede halsinfektioner. Proceduren er dog tit foretaget i denne henseende, skriver han.

I studiet blev 70 patienter allokeret til enten tonsillektomi inden for få dage eller til en venteliste til senere operationen (kontrolgruppe). Alle havde dokumenteret recidiverende streptokokhalsinfektioner. Gennemsnitsalderen var 27 år (kontrolgruppen) og 26 år (interventionsgruppen).

Efter en tre måneders opfølgningsperiode havde 24% (otte ud af 34) patienter i kontrolgruppen fået konstateret en ny streptokokfaringit, mod kun 3% (en ud af 36) i interventionsgruppen. Antallet af patienter, som skulle have foretaget en tonsillektomi for at forebygge en recidivepisode, var fem. Signifikant færre patienter i interventionsgruppen oplevede akutte faringitepisoder uanset årsag - også uanset om de søgte lægehjælp eller ej.

Den vigtigste bivirkning hos de opererede patienter var ondt i halsen, som i gennemsnit varede 13 dage efter indgrebet.

Therese Ovesen Øre- næse- og Halsafdeling, Århus Sygehus, kommenterer: »I det nævnte studie har forfatterne tilsyneladende identificeret en signifikant effekt af indgrebet på forekomsten af streptokokudløste halsinfektioner. Fundet er således ikke i overensstemmelse med Cochrane reviewet. Diskrepansen er på ingen måder overraskende og kan skyldes flere forhold, hvoraf varierende inklusionskriterier og diagnostiske kriterier er de væsentligste«.

Alho O, Koivunen P, Penna T et al. Tonsillectomy versus watchful waiting in recurrent streptococcal pharyngitis in adults. BMJ, pub-lished online march 8, 2007. DOI: 10.1136/bmj.39140.632604.55.

Nervestimulation reducerer hyppighed og intensitet ved klyngehovedpine

> Lancet

En ny behandlingsform - occipital nervestimulation - ser ud til at hjælpe udvalgte patienter med kronisk klyngehovedpine, som var refraktære til medicinsk behandling, viser en artikel publiceret i marts i Lancet.

Brian Burns fra National Hospital for Neurology and Neurosurgery i London har sammen med kollegaer beskrevet langtidsvirkningen af teknikken hos otte patienter (syv mænd og en kvinde) med denne slags invaliderende hovedpine. Patienternes alder var i gennemsnit 46 år og de var kendt med kronisk klyngehovedpine i gennemsnitligt seks år.

Før operationen, hvor der blev implanteret elektroder til bilateral occipital nervestimulation, havde patienterne op til otte daglige anfald (15-240 minutter pr. anfald). Hos syv af patienterne havde anfaldene en smerteintensitet på ti ud af ti mulige point (verbal rating skala).

Efter en 20 måneders opfølgningsperiode var resultaterne, hos seks af de otte patienter, så betydningsfulde, at de ville anbefale behandlingen til andre patienter. To oplevede en væsentlig bedring (90 og 95%) i både intensitet og hyppighed af anfaldene, tre havde en moderat bedring, mens en oplevede en mild bedring (25%).

Det tog uger til måneder, inden denne virkning kunne dokumenteres. Patienterne oplevede et midlertidigt recidiv af anfaldene, når apparaterne ikke virkede (fx ved flade batterier).

Rigmor Højland Jensen, Neurologisk Afdeling, Glostrup Hospital, kommenterer: »Artiklen beskriver de første positive resultater af en eksperimentel behandling hos meget svært ramte og udvalgte patienter med en behandlingsrefraktær klyngehovedpine. Da denne smertelidelse er stærkt invaliderende, er det meget vigtigt at identificere nye behandlingsformer. Det er derfor af meget stor vigtighed, at man centraliserer den type eksperimentel smertebehandling på ganske få internationale centre, og at der foreligger flere resultater og bedre evidens, før behandlingen eventuelt kan anbefales på nationalt plan«.

Burns B, Watkins L, Goadsby PJ et al. Treatment of medically intractable cluster headache by occipital nerve stimulation. Lancet, published online march 8, 2007 DOI:10.1016/S0140-6736(07)60328-6.