Medicinske nyheder

To antiretrovirale præparater associeres med øget risiko for myokardieinfarkt> Lancet

De patienter, som har været i behandling med de antiretrovirale præparater abacavir og didanosin i løbet af de forudgående seks måneder, har en halvanden til dobbelt så stor risiko for myokardieinfarkt i forhold til dem, der ikke har fået disse lægemidler, konkluderer en artikel publiceret i april i The Lancet.

Forskere bag D:A:D Study Group, som har dansk deltagelse, fulgte prospektivt en gruppe af 11 kohorter med i alt 33.000 hiv-inficerede patienter tilknyttet 212 behandlingscentre i Europa, USA og Australien.

Der blev konstateret 517 myokardieinfarkter i løbet af næsten 160.000 personår. Behandling med abacavir og didanosin i de forudgående seks måneder blev associeret med en relativ risiko på 1,90 hhv. 1,49 for myokardieinfarkt. Risikoen forblev stort set den samme efter justering for patienternes kardiovaskulære risici. Tidligere behandling med disse lægemidler (ud over de seks måneder) blev dog ikke associeret med højere rater af myokardieinfarkt. Behandling med de antiretrovirale præparater zidovudin, stavudin og lamivudin blev heller ikke associeret med øget forekomst af myokardieinfarkt.

Peter Skinhøj, Epidemiklinik, Rigshospitalet, kommenterer: »D:A:D er et formidabelt internationalt samarbejde om mulige bivirkninger til hiv-behandling. Dets størrelse og varighed gør det i stand til at påvise kliniske effekter, men der er ingen randomisering til udelukkelse af eventuelle bias.

Den påviste sammenhæng var uventet ud fra biokemiske studiedata og må konfirmeres i yderligere undersøgelser.

For patienter med andre risikofaktorer for AMI vil dette studie dog utvivlsomt få betydning for valg af behandlingspræparater.«

D:A:D Study Group. Use of nucleoside reverse transcriptase inhibitors and risk of myocardial infarction in HIV-infected patients enrolled in the D:A:D study. Lancet 2008;371:1417-26.

Peroral kost umiddelbart efter kirurgi øger ikke komplikationsraten
> Ann Surg

Patienter, som får peroral kost fra den første dag efter en større øvre gastrointestinal operation, har ikke flere komplikationer end dem, der bliver ernæret via en perkutan fødejejunostomi. Det fremgår af en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i maj-nummeret af Annals of Surgery.

»Dette er den første, store randomiserede undersøgelse, der sætter spørgsmålstegn ved, at man rutinemæssigt undgår peroralt fødeindtag umiddelbart efter øvre gastrointestinale operationer«, skriver førsteforfatteren Kristoffer Lassen fra Universitetssykehuset Nord-Norge i Tromsø. Sammen med kollegaer fra fem behandlingscentre rekrutterede han 447 patienter, som fik foretaget en gastrointestinal operation (fortrinsvis gastriske, hepatiske eller pankreatiske operationer). De blev randomiseret til enten fri kost fra den første postoperative dag eller en ernæringsjejunostomi i fem dage (og derefter peroral kost). Patienterne blev fulgt i otte uger efter udskrivelsen.

Der var postoperative komplikationer hos 34% af patienterne i kontrolgruppen (ernæringsjejunostomi), mod 28% i interventionsgruppen (p = 0,26). I kontrolgruppen blev 16% af patienterne reopereret, mod 13% i interventionsgruppen (p = 0,50). Mortaliteten efter 30 dage var 4% henholdsvis 5% (p = 0,83).

Tarmfunktionen kom ti timer hurtigere i gang hos patienterne i fri kost-gruppen (p = 0,01).

Rete Trap, Kirurigsk Afdeling D, Glostrup Hospital, kommenterer: »Opstart med peroral kost umiddelbart efter nedre gastrointestinal kirurgi har siden årtusindskiftet, hvor det accelererede operationsforløb blev et accepteret og anerkendt behandlingskoncept, været et almindeligt godkendt postoperativt regime i Danmark. Traditionelt har der været tilbageholdenhed med peroral kost ved øvre gastrointestinale indgreb, selvom man også kunne forvente en afkortning af den postoperative ileusvarighed, som dokumenteret ved nedre gastrointestinale indgreb ved anvendelse af accelereret operationsforløb. Imidlertid har evidensen manglet, og det er derfor interessant med aktuelle prospektive randomiserede studie, der således skaber begyndende evidens for opstart af peroral kost umiddelbart postoperativt ved større øvre gastrointestinale indgreb.«

Lassen K, Kjæve J, Fetveit T et al. Allowing normal food at will after major upper gastrointestinal surgery does not increase morbidity. Ann Surg 2008;247:721-9.

Papaverin er lige så effektivt som diclofenac mod nyresten
> J Urol

Papaverin, et spasmolytikum, er lige så effektivt som diclofenac til behandling af akutte smerter ved nyresten, konkluderer en prospektiv, kontrolleret og enkeltblindet undersøgelse publiceret i april i Journal of Urology.

»Behandling med papaverin kan være en fordel for de patienter, hvor NSAID er kontraindikeret«, skriver Nimrod Snir og kollegaer, Beilinson Hospital, Petach Tikva, Israel.

I alt blev 86 patienter med akutte nyrestenssmerter randomiseret til enten diclofenac (75 mg intramuskulært), papaverin (120 mg intravenøst) eller en kombination af begge. Ved randomiseringen var der ingen signifikant forskel på patienternes kliniske tilstand (smertevurdering ved en 10-punkts visuel analog skala var 7,8, 8,6 hhv. 8,6). Efter 20 minutter oplevede patienterne i alle grupperne signifikant mindre smerter. Der var ingen signifikant forskel på smertelindring mellem grupperne (visuel analog skala på 3,6, 4,9 hhv. 4,7). Smertereduktionen var den samme efter 40 minutter, men derefter havde signifikant flere patienter i papaveringruppen brug for yderligere smertestillende behandling (pethidin).

Steen Walter, Urologisk Afdeling L, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Det er en spændende artikel med en vigtig information til behandling af de knap 2.000 patienter, der hvert år behandles for akut ureterstensanfald. De fleste behandles i primærsektoren, og her kan papaverin - givet intravenøst - måske være en ulempe.«

Snir N, Moskovitz B, Nativ O et al. Papaverine hydrochloride for the treatment of renal colic: An old drug revisited. J Urol 2008;179:1411-4.

Transdermal testosteron kan øge seksuel tilfredshed hos præmenopausale kvinder
> Ann Intern Med

Testosteronspray kan øge antallet af tilfredsstillende seksuelle hændelser hos præmenopausale raske kvinder, som er utilfredse med deres seksualliv, konkluderer en prospektiv, randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i april i Annals of Internal Medicine.

Susan David og kollegaer, Monash University, Victoria, Australien, rekrutterede 261 kvinder mellem 35 og 46 år. Alle deltagerne angav at være mindre tilfredse med deres seksualliv i forhold til tidligere. De havde fire til fem seksuelle hændelser om måneden (alene eller med en partner), hvoraf 1,5 var tilfredsstillende. Deres frie testosteronkoncentration (morgenværdi) var lav (under 3,8 pmol/l).

Deltagerne blev allokeret til enten placebo eller til en af tre transdermale testosterondoser: 56 l, 90 l eller 180 l dagligt (50 g/l).

Placeboeffekten var stor. Efter 16 ugers behandling rapporterede alle kvinder et højere antal af tilfredsstillende seksuelle hændelser. Kun den midterste dosering havde et stati stisk signifikant højere effektmål end placebo (0,8 hændelser om måneden).

Den hyppigste bivirkning var hårvækst ved applikeringsstedet (abdomen).

Annamaria Elena Giraldi, Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Gennem de seneste år er der kommet øget evidens for, at testosteron bedrer seksualfunktionen hos postmenopausale kvinder med nedsat lyst. Dette studie er det første på præmenopausale kvinder, hvor der ikke er en pludselig ændring i testosteronniveau f.eks ovariektomi. Studiet viser en statistisk signifikant effekt af en dosering. Hvorvidt effekten giver en klinisk signifikant ændring, er diskutabelt. Forsøgsperioden er for kort til, at man kan vurdere bivirkninger.

Den høje placeboeffekt og tidligere resultater fra samme forskergruppe, hvor der ikke kunne påvises en sammenhæng mellem lavt testosteronniveau og nedsat seksuel lyst, understreger, at seksuel lyst og tilfredsstillende seksuelle hændelser influeres af mange andre faktorer end et lavt testosteronniveau, og disse faktorer er måske vigtigere i gruppen af præmenopausale kvinder.«

Davis S, Papalia M, Norman RJ et al. Safety and efficacy of a testosterone metered-dose transdermal spray for treating decreased sexual satisfaction in premenopausal women. Ann Intern Med 2008;148:569-77.

Interessekonflikter: Annamaria Elena Giraldi er medlem af advisory board for Pfizer International, har holdt foredrag sponsoreret af Eli Lilly og Pfizer samt er investigator på kliniske afprøvninger sponsoreret af Pfizer.