Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk
16. okt. 2006
06 min
Kortere antibiotisk behandling mod lungebetændelse er også effektiv

> BMJ

Hvis en patient med lungebetændelse erhvervet uden for sygehuset responderer efter blot tre dages behandling med amoxicillin intravenøst, er der ingen grund til at fortsætte den antibiotiske behandling. En længere antibiotisk kur er ikke mere effektiv end en tredagesbehandling.

Dette konkluderer hollandske forskere i en dobbeltblindet, randomiseret undersøgelse publiceret i juni i British Medical Journal. I studiet indgik patienter med mild til moderat/svær pneumoni, som havde et godt respons efter tre dages behandling med amoxicillin. Patienterne blev derefter randomiseret til enten yderligere fem dages behandling med amoxicillin tre gange dagligt (63 patienter) eller placebo (56 patienter).

Det primære effektmål var et godt klinisk respons efter ti dage. 93% af patienterne i hver gruppe nåede dette effektmål. Efter 28 dage havde 90% af patienterne i placebogruppen godt klinisk respons, mod 88% i den anden gruppe (konfidensinterval -9% til 15%). Seks patienter (11%) i placebo-gruppen og 13 patienter (21%) i gruppen, der fik amoxicillin i otte dage, havde bivirkninger.

Forfatterne konkluderer, at seponeringen af amoxicillin efter tre dage hos patienter med et godt respons på behandling ikke er mindre effektivt end ved at seponere præparatet efter otte dages behandling hos patienter med mild til moderat/svær pneumoni.

Peter Skinhøj, Epidemiklinik, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet rører ved et ømt punkt i vor anvendelse af antibiotika. Mange behandlinger er etableret før vor tids krav om fastlæggelse af optimal dosering og varighed, og oftest er der ingen kommercielle incitamenter til nye undersøgelser. Denne undersøgelse kan ikke stå alene til ændring af de nuværende rekommandationer af ca. syv dages behandling, men hilses velkommen som inspiration til yderligere studier af kort behandlingsvarighed«.

el Moussaoui R, de Borgie CAJM, van den Broek P et al. Effectiveness of discontinuing antibiotic treatment after three days versus eight days in mild to moderate-severe community acquired pneumonia. BMJ 2006;332:1355-8.

Lavere homocystein har ingen virkning på kognitiv funktion hos ældre

> N Engl J Med

Sænkning af plasmahomocystein med B-vitamintilskud har ingen virkning på kognitiv funktion, konkluderer en randomiseret, dobbeltblindet undersøgelse publiceret i juni i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Jennifer McMahon fra University of Otago i New Zealand, har tidligere observationelle studier antydet, at plasmahomocystein- koncentration er omvendt proportional med den kognitive funktion.

For at afklare spørgsmålet blev 276 raske personer randomiseret til enten placebo eller en homocysteinsænkningskur med daglige tilskud med folat (1 mg), B6 vitamin (10 mg) og B12 vitamin (0,500 mg). Alle patienterne havde før randomiseringen et basalt plasmahomocystein på 13 mikromol/l. Patienterne var mindst 65 år gamle.

For at vurdere det kognitive funktionsniveau anvendte forskerne en række validerede scoringssystemer, herunder Mini Mental State Examination, Wechsler Memory Scales og Controlled Oral Word Association Test of the Multilingual Aphasia Exami-nation. Patienterne blev vurderet ved baseline og efter et og to år.

Vitamintilskuddet var effektivt til at sænke homocysteinniveauet, som var 4 mikromol/l lavere hos patienterne i interventionsgruppen. Men hverken efter et års behandling eller to års behandling var der signifikant forskel i den kognitive funktion.

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Frederiksberg, kommenterer: »Undersøgelsen viser meget klart, at sænkning af plasmahomocystein ved hjælp af B-vitaminer ikke kan forbedre indlæringsevne, hukommelse og andre kognitive funktioner hos ældre, men det kan ikke udelukkes, at forhøjet homocystein spiller en rolle for demensudvikling. Fundet er endnu et eksempel på, at sammenhænge påvist i observerende befolkningsstudier ved afprøvning i det randomiserede studie viser sig ikke at være kausalt forbundne«.

McMahon JA, Green TJ, Skeaff CM et al. A controlled trial of homocysteine lowering and cognitive performance. N Engl J Med 2006;354:2764-72.

Høj iltkoncentration forebygger ikke postoperativ kvalme og opkastning

> Anaesthesia

Øget iltkoncentration forebygger alligevel ikke postoperativ kvalme og opkastning (PONV), som er en hyppig komplikation. Dette fremgår af en stor, randomiseret undersøgelse publiceret i juni i Anaesthesia.

Tidligere studier har vist, at en iltkoncentration på 80% under et kirurgisk indgreb halverer incidensen af PONV. Men ifølge Christian Apfel fra University of California i San Francisco samt kollegaer fra Tyrkiet, Tyskland og USA er evidensen i litteraturen modstridende.

I dette studie randomiseredes 560 konsekutive patienter til enten 80% ilt intraoperativt (interventionsgruppen) eller 30% ilt (kontrolgruppen). Patienterne fik gennemført forskellige kirurgiske indgreb og de modtog flere typer af medikamentel forebyggelse af PONV, idet de alle havde en beregnet risiko for PONV på mindst 40%.

Incidensen af kvalme var den samme i begge grupper efter to timer (12 vs. 10% i kontrolgruppen). Efter 24 timer var der heller ingen signifikant forskel i incidens grupperne i mellem (26 vs. 20%, p=0,09). Incidensen af opkastninger var den samme i begge grupper både efter to timer (2 vs. 3%) og efter 24 timer (8 vs. 9%).

Høj iltkoncentration havde endvidere ingen signifikant effekt på PONV, uanset om det kirurgiske indgreb var abdominalt (40 vs. 31%, p=0,37) eller ikkeabdominalt (25 vs. 21%, p=0,37).

Lars Rasmussen, Anæstesiafdelingen, H:S Rigs-hospitalet, kommenterer: »Postoperativ kvalme og opkastning er fortsat hyppig og bør forebygges. Høj iltprocent under anæstesi skal ikke gives med dette formål, men indtil videre kun for at forebygge eller behandle hypoksæmi«.

Turan A, Apfel CC, Kumpch M et al. Does the efficacy of supplemental oxygen for the prevention of postoperative nausea and vomiting depend on the measured outcome, observational period or site of surgery? Anaesthesia 2006;61:628-33.

Kognitiv terapi er bedre end zopiclon ved søvnløshed

> JAMA

Kognitiv terapi er mere effektiv end zopiclon blandt ældre med søvnbesvær - både på kort og lang sigt, konkluderer en randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i juni i JAMA.

Ifølge førsteforfatteren Børge Sivertsen fra Uni-versitetet i Bergen, Norge, findes der kun et tidligere placebokontrolleret, blindet studie, der har sammenlignet psykologiske og farmakologiske interventioner mod søvnløshed hos ældre.

I denne undersøgelse blev 46 voksne med kronisk søvnbesvær randomiseret til enten kognitiv terapi, zopiclon (7,5 mg før sengetid) eller et placebopræparat. Gennemsnitsalderen var 60 år, og halvdelen af deltagerne var kvinder. Interventionerne varede seks uger. Patienterne i kognitiv terapi-gruppen blev undervist en gang om ugen i søvnhygiejne (livsstilsfaktorer, miljøfaktorer i soveværelset), søvnrestriktion (faste tider til at gå i seng og stå op), stimuluskontrol (bl.a. kun at bruge soveværelset til at sove i), relaksationsteknikker og kognitive teknikker (justere forventninger og tackle fordomme og frygt relateret til søvn).

I forhold til før behandlingen var søvnen efter seks måneder blandt patienterne i kognitiv terapi-gruppen 9% mere effektiv (forhold mellem tid tilbragt i sengen og tid i søvn, verificeret med polysomnografi). I densamme periode faldt søvneffektiviteten hos patienterne i zopiclongruppen med 1%. Der var ingen signifikant forskel mellem zopiclon og placebo.

Patienterne i kognitiv terapigruppen var også længere i slow-wave-søvn end de andre patienter. »Dette er meget interessant, idet træthed om dagen kan skyldes mangel på slow-wave-søvn«, skriver forfatterne.

Lars Vedel Kessing, Psykiatrisk Klinik O, H:S Rigshospitalet, kommenterer: »Studiet peger på en beskeden, men varig, effekt af kognitiv adfærdsterapi mod søvnløshed sammenlignet med behandling med 7,5 mg zopiclon og placebo, men resultatet skal tages med et vist forbehold, da studiet inkluderede få personer, der ikke fandtes forskel i den totale søvnlængde og der ikke fandtes den vanlige effekt af zopiclon sammenholdt med placebo, som mange tidligere studier har fundet. Resultaterne vedrører kun personer med primær søvnløshed og kan ikke generaliseres til patienter med sekundær søvnløshed til psykiatriske eller medicinske sygdomme«.

Sivertsen B, Omvik S, Pallesen S et al. Cognitive behavioral therapy vs zopiclone for treatment of chronic primary insomnia in older adults. JAMA 2006;295:2851-8.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen