Medicinske nyheder

Zoledronsyre reducerer mortalitet og risiko for nye frakturer

> N Engl J Med

Intravenøs zoledronsyre en gang om året reducerer mortaliteten med 28% og nye frakturer med 35% hos ældre, som er blevet opereret på grund af en hoftefraktur. Det konkluderer en prospektiv, placebokontrolleret undersøgelse publiceret online i New England Journal of Medicine.

I studiet indgik 2.127 patienter, som blev opereret for en hoftefraktur i de forudgående tre måneder. De blev randomiseret til enten zoledronsyre (5 mg) eller placebo. Alle fik D-vitamin- og calciumtilskud. Patienternes gennemsnitlige alder var 75 år.

Efter to år, var incidensen af nye frakturer (uanset type) 8,6% blandt interventionspatienterne, mod 13,9% i kontrolgruppen. Dette svarer til en reduktion på 35%. Raten på vertebrale og nonvertebrale frakturer var i interventionsgruppen 1,7 og 7,6%, mod 3,8 hhv. 10,7% i placebogruppen.

Mortaliteten var 28% lavere i zoledronsyregruppen (9,6 vs. 13,3%).

De hyppigste bivirkninger var feber, myalgi samt smerter. Der er ikke blevet set kæbeosteonekrose.

Ifølge førsteforfatteren Kenneth Lyles, Duke University i Durham, North Carolina, er denne årlige bisfosfonatbehandlingsmodalitet et alternativ til patienter med dårlig komplians for peroral behandling.

Jes Bruun Lauritzen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Undersøgelsen er et gennembrud og viser en effektiv profylaktisk osteoporosebehandling hos patienter med hoftebrud i den mere ,raske` kategori. Mortaliteten var også reduceret, men det skyldtes alene forebyggelsens effekt mod bl.a. senere hoftebrud. Organisationen af den årlige i.v-behandling bliver et centralt spørgsmål, og hertil hvor tidligt efter hoftebruddet man kan starte den årlige iv-profylakse.«

Lyles KW, Colón-Emeric CS, Magaziner JS et al. Zoledronic acid and clinical fractures and mortality after hip fracture. N Engl J Med 2007;357:[Epub ahead of print]

Efter-behov relaparotomier er bedre end de planlagte

> JAMA

Patienter med sekundær peritonit, og som har fået foretaget en akut laparotomi, bør kun reopereres, hvis der er en klar indikation herfor - planlagte re-operationer med henblik på at behandle mulige infektionskilder fører ikke til bedre resultater.

»Relaparotomi efter behov«-strategien fører desuden til færre reoperationer og lavere omkostninger.

Dette er nogle af konklusionerne på den første prospektive, randomiserede undersøgelse, der sammenligner relaparotomier efter behov vs. planlagte relaparotomier. Resultaterne blev publiceret i august i JAMA.

Førsteforfatteren Oddeke van Ruler, University Medical Center Utrecht, randomiserede, sammen med kollegaer fra syv sygehuse i Holland, 232 patienter med svær sekundær peritonit til en af de to strategier. Initialt fik alle patienter foretaget en akut laparotomi. Patienterne i den planlagte operationsgruppe fik foretaget en ny relaparotomi hver 36 til 48 timer.

Efter et år var der ingen signifikant forskel på mortalitet- og/eller peritonitrelateret morbiditet grupperne imellem (57% ved efter-behov relaparotomier vs. 65%. ved planlagte relaparotomier). Der var heller ingen forskel på mortalitet eller morbiditet hver for sig.

Mens næsten alle de patienter (94%), som blev allokeret til de planlagte operationer, blev opereret, fik kun 42% af patienterne i efter behov-gruppen foretaget en relaparotomi. Dobbelt så mange første relaparotomier var negative (ingen infektionskilder fundet) i gruppen med de planlagte laparotomier (66 vs. 31%), og indlæggelsestiden var tillige længere (35 vs. 27 dage).

Orhan Bulut, Organkirurgisk afdeling K, Nordsjællands Hospital - Hillerød, kommenterer: »Endelige resultater støtter fortsat den traditionelle behandling, den såkaldte efter-behov relaparotomi ved abdominal sepsis. Analysen bekræfter, at manglende klinisk bedring eller klinisk forværring af patienten er afgørende for beslutningen om en relaparotomi. Men denne skal tages af et multidisciplinært team bestående af de involverede kirurger, anæstesiologer, røntgenlæger, kliniske mikrobiologer osv.«

van Ruler O, Mahler CW, Boer KR et al. Comparison of On-demand vs planned relaparotomy strategy in patients with severe peritonitis. JAMA 2007;298:865-73.

Kviksølv i vacciner har ingen neurologiske senfølger

> N Engl J Med

Det kviksølvholdige konserveringsmiddel thimerosal, som anvendes i blandt andet vacciner, øger ikke risikoen for neurologiske senfølger hos børn, konkluderer en artikel publiceret i New England Journal of Medicine.

Der har været mistanker om, at thimerosal kunne føre til, ikke alene neurologiske forstyrrelser, men også til autisme.

William Thompsom, Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i Atlanta, og kollegaer vurderede 42 neuropsykologiske effektmål hos 1.047 børn mellem syv og ti år. Børnene var tilknyttet private sygesikringer, som deltager i et vaccinationsregister administreret af CDC. Børnene blev ikke undersøgt for autisme.

Børnenes eksponering for kviksølv, fra den prenatale periode indtil syvmånedersalderen, blev kvantificeret retrospektivt. I gennemsnit blev de eksponeret til 112,5 mikrogram kviksølv. Cirka 9% havde en eksponering på 62,5 mikrogram eller mindre, mens 25% var eksponeret til 150 mikrogram eller mere.

Forskerne fandt få og beskedne signifikante korrelationer - både positive og negative - mellem effektmålene og eksponeringen. For eksempel var den højere antenatale eksponering associeret med både en gavnlig effekt på en af sprogfunktionsparametrene og en skadelig virkning på en af opmærksomhedsparametrene.

»Det overordnede resultatmønster tyder på, at korrelationerne kan være et tilfældigt fund som følge af de mange statistiske test«, konkluderer forfatterne.

Carsten Heilmann, Pædiatrisk Klinik II, Rigsho-spitalet, kommenterer: »Det er påvist, at metylkviksølv har betydningsfulde neurotoxiske effekter, hvilket har ført til bekymring for, at det i vacciner forekommende etylkviksølv i form af thimerosal ligeledes kunne være neurotoxisk. Bekymringen har ført til fjernelse af thimerosal fra vaccinerne i det danske profylaktiske børnevaccinationsprogram, men aktuelle undersøgelse sandsynliggør, at thimerosal i vacciner ikke bør give anledning til bekymring.«

Thompson WW, Price C, Goodson B et al. Early thimerosal exposure and neuropsychological outcomes at 7 to 10 years. N Engl J Med 2007;357:1281-92.

P-piller har en generel beskyttende effekt mod cancer

> BMJ

P-piller øger ikke risikoen for kræft - de kan tværtimod være associeret med en generel beskyttende effekt mod maligne sygdomme, konkluderer en langtidsopfølgnings-observationel undersøgelse publiceret i september i British Medical Journal.

I studiet indgik 46.000 kvinder, som var blevet rekrutterede mellem 1968 og 1969 via 14.000 almen praksis-klinikker i Storbritannien. Halvdelen af kvinderne brugte aldrig p-piller, mens den anden halvdel fik p-piller ordineret mindst en gang. Den gennemsnitlige opfølgningsperiode var på 24 år, hvilket svarer til en observation på 339.000 kvindeår i kontrolgruppen og 744.000 kvindeår i p-pille-gruppen.

I forhold til kontrolgruppen havde kvinderne, som fik p-piller, lavere risici for kolorektal-, livmoder- og ovariecancer samt de gynækolog iske cancerformer tilsammen (livmoder-, ovarie- og livmoderhals). Der var en 12% risikoreduktion for alle typer cancer tilsammen.

Der var dog ingen forskel brystcancerratergrupperne imellem. Forskerne fandt også en statistisk signifikant tendens til øget risiko for livmoderhalscancer og tumorer i centralnervesystemet associeret med længere brug af p-piller.

Ifølge førsteforfatteren Philip Hannaford, University of Aberdeen, varierer fordele og ulemper fra land til land, afhængig af hvilken slags p-piller der er brugt og af cancerincidensmønstret.

Carsten Lenstrup, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Det er naturligvis interessant, at p-piller synes at give (en relativt beskeden) beskyttelse mod visse former for kræft - den største kræftsvøbe (c. mammae) har pillerne ingen beskyttende virkning på - og visse kræftformer forekommer med øget risiko (c. cervicis uteri og neurologisk cancer). Desuden har p-pillerne andre alvorlige bivirkninger (cerebrale tromber og tromboembolisk sygdom). Så dette arbejde kan næppe bære en generel anbefaling af p-piller som middel til forebyggelse af alvorlige sygdomme.«

Hannaford PC, Selvaraj S, Elliott AM et al. Cancer risk among users of oral contraceptives. BMJ 2007;335:651-8.