Medicinske nyheder

Traumatisk hjerneskade er risikofaktor for dyb venøs trombose

> Am J Surg

Patienter med isoleret traumatisk hjerneskade har øget risiko for dyb venøs trombose (DVT) i forhold til andre traumepatienter. Risikoen er især større hos patienter med intraparenkymale læsioner.

Dette fremgår af en retrospektiv undersøgelse publiceret i marts i American Journal of Surgery.

Førsteforfatteren Kent Denson fra University of Oklahoma identificerede 5.787 traumepatienter, som blev indlagt på universitetetssygehuset mellem 2002 og 2005. I alt blev 539 (9%) patienter vurderet til at være i høj risiko for DVT (på grund af kendte risikofaktorer såsom alder, læsionstype, antal dage i respirator osv.). Ud af disse, havde 88 (16%) isoleret traumatisk hjerneskade.

Incidensen af DVT var 25% blandt patienterne med isoleret hjerneskade, mens incidensen blandt højrisikopatienterne var 18%. Incidensen i den samlede patientgruppe (alle traumepatienter) var 2%.

Når forfatterne kiggede på typen af hjerneskade, så de, at patienterne med intraparenkymal hjerneskade havde øget incidens af DVT - men ikke dem med subdurale, subaraknoidale eller epidurale hæmatomer samt kraniefrakturer.

De konkluderer, at man bør overveje forebyggende indsats mod DVT hos patienter med traumatisk hjerneskade.

Jens Astrup, Neurokirurgisk afdeling H, Glostrup Hospital, kommenterer: »Studiet tilskynder til yderligere undersøgelser af en eventuel særlig påvirkning af koagulation/fibrinolyse ved parenkymatøs hjerneskade«.

Denson K, Morgan D, Cunningham R et al. Incidence of venous thromboembolism in patients with traumatic brain injury. Am J Surg 2007;193:380-4.

Atkins-diæt er bedst til overvægtige præmenopausale kvinder

> JAMA

Atkins-diæten (ekstrem kulhydratrestriktion) er relateret til et større vægttab og mere gunstige metaboliske markører end tre andre populære kosttyper - i hvert fald blandt overvægtige, præmenopausale kvinder. Dette konkluderer en prospektiv, kontrolleret og randomiseret undersøgelse publiceret i marts i Journal of the American Medical Association.

Christopher Gardner fra Stanford University og kollegaer sammenlignede Atkins-diæt (77 kvinder) med Zone-diet (højt proteinindhold og lavglykæmiske kulhydrater, 79 kvinder), LEARN-diæt (baseret på amerikanske kost- og livstilsretningslinjer, 79 kvinder) og Ornish (ekstrem fedtreduktion, 76 kvinder). Kvinderne havde et body mass index mellem 27 og 40 - svarende til en gennemsnitlig vægt på 86 kg, og var præmenopausale og ikkediabetikere. De fik ugentlig undervisning i de første to måneder og en opfølgningssamtale ti måneder efter randomiseringen.

Efter et år var vægttabet større blandt kvinder i Atkins-gruppen (4,7 kg) end kvinderne i Zone-gruppen (1,6 kg), LEARN-gruppen (2,6 kg) og Ornish-gruppen (2,2 kg) - men forskellen var kun statistisk signifikant i forhold til Zone-diæten. Der var ingen statistisk signifikant forskel mellem effekten af Zone-Ornish- eller LEARN-diæten.

En række metaboliske endepunkter var også mindst lige så gode i Atkins-gruppen som i de andre grupper.

Bjørn Richelsen, Århus Universiteteshospital kommenterer: »Det er svært for overvægtige at tabe sig og endnu sværere at bibeholde vægttabet, hvad den aktuelle kostintervention også viser, da vægttabene i alle grupper efter 12 måneder er relativt beskedne - med vægttab på 2-5%. I modsætning til tidligere studier viser denne undersøgelse lidt større vægttab med Atkins diæten i forhold til de andre populære 'diæter`; men det overraskende er mest, at vægttabene er så små i de tre andre diætgrupper. Undersøgelser viser, at der ikke er nogen uhensigtsmæssige metaboliske konsekvenser ved at anvende Atkins' kostprincipper op til 12 måneder, hvad der tidligere er blevet fremført. Blandt andre diætformer kan Atkins diæt således godt anvendes som et element i behandling af overvægt og fedme under hensynstagen til den overvægtiges egne præferencer til kosten«.

Gardner CD, Kiazand A, Alhassan S et al. Comparison of the atkins, zone, Ornish, and LEARN Diets for change in weight and related risk factors among overweight premenopausal women. JAMA 2007;297:969-77.

B.R. modtager honorar for undervisning og forskning fra flere medicinalfirmaer, der har interesse i slankemedicin.

Alvimopan forkorter postoperativ ileus

> Ann Surg

Alvimopan, en opiodreceptor-antagonist, forkorter postoperative ileus og indlæggelsesvarighed, konkluderer en artikel publiceret i marts i Annals of Surgery.

Førsteforfatteren Conor Delaney fra University Hospitals of Cleveland i Ohio, analyserede retrospektivt poolede data fra tre fase-tre-undersøgelser, som allerede var publicerede. Selvom undersøgelserne pegede på en gavnlig effekt af alvimopan, var resultaterne ikke konsistente, og de havde heller ikke statistisk signifikans til at vise en tydelig virkning af præparatet.

Patienter, som havde fået en tarmresektion, indgik i den nuværende analyse. Interventionspatienterne fik alvimopan mindst to timer før operationen og i de syv efterfølgende timer. Præparatet blev givet i to doseringer: 6 mg dagligt (397 patienter) og 12 mg dagligt (402 patienter). Som kontrol fik 402 patienter placebo.

Patienterne i alvimopangrupperne kom hurtigere ud af den postoperative ileustilstand end patienterne i placebogruppen (hazard ratio 1,38 for 12 mg og 1,28 for 6 mg). Endvidere blev de også hurtigere udskrevet: mens patienterne i placebogruppen var indlagt i 147 timer var indlæggelserne 18 og 16 timer kortere blandt patienterne i 12 mg- henholdsvis 6 mg-gruppen. Blandt de patienter, der fik 12 mg alvimopan, blev antallet af patienter, som var indlagt i mere end syv dage, reduceret med næsten 50%.

Carsten Palnæs, Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet, kommenterer: »Den gennemsnitlige liggetid efter abdominalkirurgiske indgreb er de senere år nedbragt som følge af accellererede patientforløb med sufficient smertebehandling, tidlig mobilisering og peroral indtag. Desuden har den minimale invasive kirurgi yderligere nedbragt indlæggelsestiden. På den baggrund er en reduceret indlæggelsestid på i gennemsnit under 1 døgn hos patienter behandlet med alvimopan af mindre betydning. Undersøgelsen har dokumenteret endogene opioiders betydning for det postoperative stress respons og den postoperative paralytiske ileus, men synes ikke umiddelbart at give anledning til rutinemæssig anvendelse af alvimopan«.

Delaney CP, Wolff BG, Viscusi ER et al. Alvimopan, for postoperative ileus following bowel resection. Ann Surg 2007;245:355-63.

Hvidløg sænker ikke kolesterol

> Arch Intern Med

Hvidløg har ingen virkning på hverken LDL-kolesterol eller triglycerider, konkluderer en prospektiv, placebokontrolleret undersøgelse publiceret i februar i Archives of Internal Medicine.

Christopher Gardner fra Stanford University i Californien randomiserede 192 personer til enten placebo, hvidløg eller en af to almindelige former for hvidløgskosttilskud - hvidløgspulver eller hvidløgsekstrakt. Deltagerne havde alle moderat hyperkolesterolæmi (LDL-kolesterol mellem 3,36-4,91 mmol/L). De spiste et fed hvidløg (cirka 4 g) - eller tilsvarende i hvidløgstilskudsgrupperne - om dagen, seks dage om ugen. Hvidløgstilskudsprodukterne blev analyseret kemisk.

Efter seks måneders behandling havde hvidlø g ingen effekt på LDL-kolesterol. Ændringer i LDL-kolesterol var henholdsvis 0,01 (rå hvidløg), hvidløgspulver (0,08), hvidløgsekstrakt (0,2) og placebo (-0,1 mmol/l). Der var heller ingen forskel i LDL-kolesterol, triglycerider eller total kolesterol.

»Lægerne kan fortælle deres patienter med moderat forhøjet LDL-kolesterol, at hvidløg sandsynligvis ikke sænker deres kolesterol«, konkluderer forfatterne. De tilføjer, at »det er muligt, at hvidløg har andre virkninger, herunder øget fibrinolyse og antikarcinogene egenskaber, men disse virkninger bør vurderes selvstændigt i store undersøgelser«, skriver forfatterne.

Arne V. Astrup, Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet, kommenterer: »Diskussio-nen om effekten af hvidløg på risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom har bølget frem og tilbage med skiftevis udmelding af positive og negative studier. Det aktuelle randomiserede studie er helt på linje med konklusionen fra et dansk studie og systematiske litteraturgennemgange, og budskabet for klinisk praksis er, at der ikke er belæg for, at man kan opnå nogen relevant reduktion af kardiovaskulære risikofaktorer ved at spise mange hvidløg eller ved at indtage kosttilskud indeholdende hvidløgsekstrakt.«

Gardner CD, Lawson LD, Block E et al. Effect of raw garlic vs commercial garlic supplements on plasma lipid concentrations in adults with moderate hypercholesterolemia. Arch Intern Med 2007;167:346-53.