MEDICINSKE NYHEDER

Statiner reducerer mortalitet hos ældre

> J Am Coll Cardiol

Behandling med statiner reducerer mortaliteten, også hos de ældre, konkluderer en metaanalyse publiceret i januar i Journal of the American College of Cardiology.

»Statiner er stadigvæk for lidt ordinerede til de ældre, fordi evidensen for, at den reducerer mortaliteten, ikke har været konsistent«, skriver førsteforfatteren Jonathan Afilalo fra McGill University i Canada.

Forfatterne identificerede ni randomiserede kliniske undersøgelser, hvor et statin blev sammenlignet med placebo hos ældre patienter (mindst 65 år) kendt med koronare sygdomme.

Studierne omfattede i alt cirka 20.000 patienter. Behandlingen med statiner reducerede mortaliteten med 22% over fem år (relativ risiko 0,78). Behandlingen reducerede den kardiovaskulære mortalitet med 30%, nonfatal myokardieinfarkt med 26% og behov for revaskularisering med 30%. Effektstørrelsen voksede med alderen: patienterne over 80 år havde en mortalitetsreduktion på 50%.

Erik Berg Schmidt, Lipidklinikken, Aalborg Sygehus, kommenterer: »Metaanalysens resultater, der er baseret på forbløffende konsistente fund fra de enkelte delstudier, viser en absolut risiko-reduktion på 2-4% over fem år for hver af effektmålene total død, hjertedød, nonfatalt myokardieinfarkt, behov for revaskularisering og stroke. Der er ikke data fra selve metaanalysen, men risikoen for bivirkninger og interaktionsproblemer er øget i den ældste aldersgruppe, men er stadig relativ beskeden. Statinbehandling bør grundigt overvejes til alle ældre (også over 80 år) med hjerte(kar)sygdom og forventet kvalitetslevetid.«

Interessekonflikter

Erik Berg Schmidt har været medlem af advisory boards for Astra-Zeneca, MSD og Pfizer, der alle sælger lipidmodulerende farmaka.

Afilalo J, Duque G, Steele R et al. Statins for secondary prevention in elderly patients. J Am Coll Cardiol 2008;51:37-45.

Hjertemassage med eller uden mund til mund-ventilation er lige effektivt

> Circulation

Hjertemassage uden mund til mund-ventilation, ved hjertestop uden for sygehuset, er lige så effektivt som hjertemassage samt mund til mund-ventilation. Men hvis hjertestoppet varer mere end 15 minutter, kan hjertemassage samt mund til mund-ventilation øge overlevelsen. Dette konkluder to artikler publiceret i december i Circulation.

Katarina Bohm og kollegaer fra Karolinska Institutet undersøgte registerdata vedrørende 11.275 patienter, som havde et hjertestop mellem 1990 og 2005: 8.209 fik hjertemassage samt mund til mund-ventilation af personer, der var vidner til hjertestoppet, mens 1.145 kun fik hjertemassage.

Der var ingen statistisk signifikant forskel på enmånedsoverlevelse mellem grupperne (7,2% i konventionel genoplivning vs. 6,7% ved hjertemassage alene; odds-ratio 1,1).

I den anden artikel vurderede Taku Iwami fra National Cardiovascular Center, Suita, Japan, 4.902 konsekutive patienter, som fik hjertestop uden for sygehuset mellem 1998 og 2003: 783 patienter fik konventionel genoplivning, mens 544 fik hjertemassage alene.

Blandt de patienter, som blev behandlet med en defibrillator inden for 15 minutter efter hjertestoppet, var der ingen forskel i etårsoverlevelse, uanset om de fik hjertemassage med eller uden mund til mund-ventilation (4,1 hhv. 4,3%). Men blandt de patienter, hvis hjertestop varede mere end 15 minutter, var overlevelsen højere hos dem, der også fik mund til mund-ventilation (2,2 vs. 0%).

Christian Torp-Pedersen, Kardiologisk Afdeling, Gentofte Hospital, kommenterer: »Hjertemassage giver et begrænset cardiac output, og derfor forekommer det logisk, at luften i lungerne kan holde i længere tid. De to nye studier supplerer tidligere studier, som også synes at vise næsten lige så god effekt af hjertemassage som kombination af massage og ventilation. I overensstemmelse med dette fokuserer de nye retningslinjer for hjertelungeredning på massage og mindre på ventilation.«

Bohm K, Rosenqvist M, Herlitz J et al. Survival is similar after standard treatment and chest compression only in out-of-hospital bystander cardiopulmonary resuscitation. Circulation 2007;116:2908-12.

Iwami T, Kawamura T, Hiraide A et al. Effectiveness of bystander-initiated cardiac-only resuscitation for patients with out-of-hospital cardiac arrest. Circulation 2007;116:2900-7.

To studier sammenligner renin-angiotensin-systemets hæmmere

> Ann Intern Med

Angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmere er lige så effektive som angiotensin II-antagonister (AIIA) ved behandling af essentiel hypertension hos voksne. ACE-hæmmere fører dog til dårligere compliance på grund af bivirkningerne - især hoste. Dette konkluderer en systematisk gennemgang af litteraturen publiceret i januar i Annals of Internal Medicine.

David Matchar og kollegaer, Duke University, North Carolina, identificerede 61 studier, som sammenlignede ACE-hæmmere med AIIA hos voksne med essentiel hypertension i mindst 12 uger; 47 af studierne var randomiserede kliniske forsøg.

Ud over den samme effektstørrelse ved hypertension fandt forskerne ingen konsistente forskelle i bl.a. død, kardiovaskulære hændelser, livskvalitet, progression til diabetes og nyreinsufficiens.

Hoste forekom oftere blandt de patienter, som blev behandlet med ACE-hæmmere (absolut rateforskel på 6,7%).

En metaanalyse publiceret i det samme nummer sammenlignede præparaterne hos patienter med kendt mikroalbuminuri, med eller uden diabetes. Forfatterne konkluderede, at kombinationsbehandlingen reducerer proteinuri mere end monoterapierne hver for sig.

Erling Bjerregaard Pedersen, Medicinsk Afdeling, Holstebro Sygehus, kommenterer: »Under ACE-hæmning er koncentrationen af angiotensin II i blodet lav, hvorimod niveauet er højt under AII-blokade. Trods denne forskel i virkningsmekanisme er de to grupper af lægemidler ligeværdige med hensyn til effektivitet. Hoste er imidlertid en kvantitativt betydende bivirkning i klinisk praksis under ACE-hæmning, som til gengæld er billigere end AII-blokade. I Danmark har ACE-hæmning ofte været det første valg mellem de to grupper af lægemidler, men optræder hoste som bivirkning, erstattes ACE-hæmning med AII-blokade.«

Matchar DB, McCrory DC, Orlando LA et al. Comparative effectiveness of angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin II receptor blockers for treating essential hypertension. Ann Intern Med 2008;148:16-29.

Kunz R, Friedrich C, Wolbers M et al. Effect of monotherapy and combination therapy with inhibitors of the renin-angiotensin system on proteinuria in renal disease. Ann Intern Med 2008;148:30-48.

Ny tetravalent meningokokvaccine beskytter fra tomånedersalderen

> JAMA

En ny tetravalent meningokokvaccine fører til beskyttende antistoftitre hos børn fra tomånedersalderen, ifølge en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i JAMA, Journal of the American Medical Association.

Matthew Snape og kollegaer, University of Oxford, randomiserede 225 britiske og 196 canadiske børn til et af de tre vaccinationsprogrammer: vaccination ved to, tre og fire måneder; ved to, fire og seks måneder; samt ved to og fire måneder. Børnene fik alle en vaccine mod fire serogrupper af Neisseria meningitidis: A, C, W-135 og Y. Desuden blev nogle af børnene randomiseret til en monovalent kontrolvaccine mod serogruppe C ved to og fire måneder. Nogle af børnene fik efter 12 måneder en booster-vaccination.

Mindst 93% af børnene, der blev vaccineret ved to, tre og fire måneder, havde beskyttende antistoftitre mod alle serogrupper. De andre vaccinationsregimer var mindre beskyttende på forskellige niveauer.

Ifølge forfatterne forekom kun to tilfælde af alvorlige (indlæggelseskrævende) bivirkninger, begge med spontan remission.

Birthe Høgh, Børneafdelingen, Hvidovre Hospital, kommenterer: »I Danmark er N. meningitidis serogruppe B den hyppigste årsag til meningokoksygdom. Den nye tetravalente meningokokvaccine dækker ikke serogruppe B, men kun serogrupperne A, C, W-135 og Y. Disse serogrupper forårsager ifølge EPI-DATA fra Statens Serum Institut for de sidste ti år kun ca. fem tilfælde per år eller 30-40% af tilfældene af meningokoksygdom blandt børn i alderen 0-11 måneder. I aldersgruppen 1-4 år er der de sidste ti år set 10-20 tilfælde per år, eller 40-60% af tilfældene af meningokoksygdom er forårsaget af serogrupperne A, C, W-135 og Y.

Med den nuværende forekomst af N. meningitidis serogruppe B som den dominerende i Danmark vil den nye tetravalente meningokokvaccine derfor desværre kun kunne beskytte mod 50% eller mindre af meningokoksygdom i Danmark.«

Snape MD, Perrett KP, Ford KJ et al. Immunogenicity of a tetravalent meningococcal glycoconjugate vaccine in infants. JAMA 2008;299:173-84.