Skip to main content

Medicinske nyheder

Redigeret af læge Claudio Csillag, claudio@dadlnet.dk
20. jun. 2008
06 min
Familiær anamnese øger overlevelse hos patienter med coloncancer

> JAMA

Patienter i behandling for coloncancer har en bedre prognose, hvis en førstegradsslægtning er kendt med kolorektal cancer, og prognosen er endnu bedre, hvis der er flere førstegradsslægtninge med kolorektal cancer-anamnese. Dette fremgår af en observationel undersøgelse publiceret i juni i JAMA, The Journal of the American Medical Association.

Jennifer Chan, Dana-Farber Cancer Institute, Boston, fulgte 1.087 patienter, der havde fået reseceret et stadium III-colon-adenokarcinom. De deltog i en randomiseret undersøgelse, som sammenlignede to adjuverende kemoterapibehandlinger.

I dette studie blev patienterne fulgt i 5,6 år. I alt havde 195 patienter (18%) familiær anamnese (blandt førstegradsslægtninge) for kolorektal cancer, hvoraf 57 (29%) døde (uanset årsag) eller havde et cancerrecidiv. Blandt de 892 patienter uden familiær anamnese var der 343 patienter (38%), der døde eller fik et recidiv. Dette svarer til en hazard ratio på 0,72 for sygdomsfri overlevelse. Hvis patienten havde mindst to slægtninge med kolorektal cancer, var hazard ratio 0,49.

Inge Bernstein, Gastroenheden, Hvidovre Hospital, kommenterer: »Det er dejligt at få bekræftet i en veldesignet undersøgelse, at prognosen ved arvelig kolorektal cancer er god ikke kun for klassiske højrisikofamilier som HNPCC-familier, men også for familier med en moderat øget risiko for kolorektal cancer [KRC].

Det betyder også, at vi i Danmark med vores velfungerende sundhedsvæsen og infrastruktur har mulighed for at gøre indsatsen mod KRC endnu bedre. Ved at identificere risikofamilier og etablere screening kan vi på sigt forebygge mange nye tilfælde af KRC. Udgifterne for dette er beskedne, nemlig 4.000-12.000 kr. pr. vundet leveår jf. Sundhedsstyrelsens MTV-rapport om arvelig tarmkræft fra 2007.«

Chan JA, Meyerhardt JA, Niedzwiecki D et al. Association of family history with cancer recurrence and survival among patients with stage III colon cancer. JAMA 2008;299: 2515-23.

Sekventiel eradikationsterapi af Helicobacter pylori øger effektiviteten

> Ann Intern Med

Sekventiel eradikationsbehandling af Helicobacter pylori er mere effektivt end standardbehandling, viser en metaanalyse publiceret i juni i Annals of Internal Medicine.

Nadim Jafri og kollegaer, University of Louisville, Kentucky, identificerede ti randomiserede og kontrollerede undersøgelser, der sammenlignede konventionel trestofsbehandling med sekventiel terapi hos patienter med H. pylori-infektion, som ikke tidligere har været i behandling.

Studierne omfattede i alt 2.747 patienter. Eradikationsraten efter den sekventielle behandling (1.363 patienter) var 93,4%, mod 76,9% efter konventionel behandling (1.384 patienter). Dette svarer til en relativ risiko-reduktion på 71%. Compliance-raterne var de samme (97,4 hhv. 96,8%), ligesom bivirkningsprofilerne. Sekventiel behandlingen var mest effektiv uanset tobaksforbrug eller diagnosen af dyspepsi, som ikke var relateret til ulcus.

Forfatterne peger dog på vigtige begrænsninger i metaanalysen, herunder evidens for publikationsbias og det faktum, at de fleste af studierne stammer fra blot et enkelt land (Italien). Kun et af studierne var dobbeltblindet.

Leif Percival Andersen, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Sekventiel antibiotikabehandling, hvor man først har givet en empirisk antibiotikabehandling og derefter en anden empirisk antibiotikabehandling, har ikke meget med rationel kemoterapi at gøre, som der er en lang tradition for at benytte i Danmark.

Det kan altid være nødvendigt at starte en empirisk antibiotikabehandling, men ved manglende effekt ændres til antibiotika, som bakterierne er testet følsomme for, under hensyntagen til deres farmakokinetiske og farmakodynamiske egenskaber, så det sikres, at antibiotika kommer derhen, hvor bakterierne er og doseres på en måde, så effekten er optimal.«

Jafri NS, Hornung CA, Howden CW. Meta-analysis: Sequential therapy appears superior to standard therapy for helicobacter pylori infection in patients naive to treatment. Ann Intern Med 2008;148:923-31.

Fordel ved lumbal diskusprolapskirurgi forsvinder efter 6 måneder

> BMJ

Et tidligt kirurgisk indgreb medfører en hurtigere lindring af smerter end konservativ behandling hos patienter med lumbal diskusprolaps - men den terapeutiske gevinst forsvinder efter to år. Det fremgår af en randomiseret undersøgelse publiceret i BMJ i juni.

Wilco Peul og kollegaer, Leiden University, Holland, randomiserede 283 patienter fra ni hospitaler til enten operation (mikrodiskektomi) eller konservativ behandling i seks måneder. Patienterne havde symptomer på diskusprolaps i 6-12 uger.

Ud af de 141 patienter, der blev allokeret til tidlig kirurgi, blev kun 89% opereret. Og ud af de 142 patienter, der blev allokeret til den konservative behandling, blev 44% alligevel opereret på et senere tidspunkt. Opfølgningsperioden var på to år.

I perioden var der ingen forskel på funktionsniveauet grupperne imellem. Smertelindringen (vurderet ved en visuel analog skala) var hurtigere blandt opererede patienter, men forskellen var udlignet efter seks måneder og holdt sig uændret i løbet af de to år.

Jens Astrup, Neurokirurgisk afdeling H, Glostrup Hospital, kommenterer: »Vi udøvende kirurger bør altid klart erindre, at effekten af vores kirurgi for ukompliceret lumbal diskusprolaps er en genvej til smertelindring på et halvt år, hverken mere eller mindre. For mange patienter er det imidlertid af største betydning, og undersøgelsen viser, at 44% af patienterne allokeret til konservativ behandling måtte opereres alligevel pga svære smerter, de fleste inden for 3 mdr.

Kirurgi har ingen betydning for det endelige outcome efter to år, som var satisfactory for 80% men fortsat smerter for 20% i begge grupper.

Som konklusion gælder fortsat, at den korrekte håndtering af en patient med klinisk ukompliceret lumbal diskusprolaps er radiologisk verificering samt konservativ behandling, medmindre smerterne er svære og vedvarende, hvilket vil være gældende for næsten halvdelen (44%) af patienterne.«

Peul WC, van den Hout WB, Brand R et al. Prolonged conservative care versus early surgery in patients with sciatica caused by lumbar disc herniation. BMJ 2008;336:1355-8.

Prednisolon er lige så effektivt som naproxen ved arthritis urica

> Lancet

Prednisolon er lige så effektivt og sikkert som det nonsteroide antiinflammatoriske middel (NSAID) naproxen til behandling af akutte anfald af arthritis urica, konkluderer en prospektiv, randomiseret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i maj i The Lancet.

»NSAID'er er førstevalgspræparater, på trods af deres gastrointestinale og kardiovaskulære risici ... Der er behov for sikrere terapeutiske alternativer«, skriver Hein Janssen et al, Radboud University Nijmegen, Holland.

I alt blev 120 patienter med monoartikulær artrit og med påviste uratkrystaller randomiseret til enten peroral prednisolon (35 mg dagligt) eller naproxen (500 mg to gange dagligt) i fem dage.

Efter 90 timer var der en reduktion i smerterne ved en 100 mm-visuel analog skala på 45 og 46 mm i prednisolon- henholdsvis naproxen-gruppen. Bivirknin gsprofilerne var også de samme, herunder gastrointestinale gener (15% i hver gruppe).

Forskerne ekskluderede 165 henviste patienter, hvor uratkrystaller ikke var blevet påvist. Tre af disse patienter (0,08%) havde bakteriel artrit.

Søren Jacobsen, Reumatologisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Denne undersøgelse validerer den praksis som blandt andet er beskrevet i Dansk Reumatologisk Selskabs retningslinjer for behandling af akut arthritis urica under forudsætning af, at diagnosen er konfirmeret lysmikroskopisk, og at bakteriel artrit er udelukket.

Prednisolon som behandlingsalternativ er særligt interessant i denne patientgruppe, hvor den øgede forekomst af høj alder, hjerte-kar-sygdom, anden komorbiditet, herunder gastrointestinal blødningstendens, og brug af antikoagulantia kan vanskeliggøre eller kontraindicere brugen af NSAID.«

Janssens HJEM, Janssen M, van de Lisdonk EH et al. Use of oral prednisolone or naproxen for the treatment of gout arthritis. Lancet 2008;371:1854-60.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen