Medicinske nyheder

Q-taks-infarkt har højere mortalitet end non-Q-taks-infarkt efter behandling med streptokinase

> Lancet

Patienter med akut myokardieinfart og ST-segment- elevation (STEMI), som har patologiske Q-takker på det første ekg og bliver behandlet med streptokinase, har en højere 30-dages-mortalitet end dem, der ikke har Q-taks-infarkt.

»Disse patienter bør derfor behandles mere aggressivt«, skriver Harvey White i juni i Lancet.

Forfatteren fra Auckland City Hospital, New Zealand, undersøgte 15.000 patienter med STEMI, som blev behandlet med streptokinase og randomiseret til enten ufraktioneret heparin eller bivalirudin (hovedresultaterne, som har været publiceret tidligere viste, at der ikke var nogen forskel i mortaliteten mellem de to behandlinger).

I denne delundersøgelse blev patienterne inddelt efter Q-tak-ændringer. Cirka 10.000 (67%) havde en Q-taks-infarkt. Mortaliteten blandt dem var højere end blandt de patienter, som havde et non-Q-taks-infarkt (10 vs. 7%), uanset om det var et førstegangs-infarkt. Hverken infarktets lokalisation (anterior eller inferior) eller tid til randomiseringen (under to timer, 2-4 timer og over fire timer) påvirkede resultaterne.

Forfatterne postulerer, at fibrinolyse kan være en bedre behandlingsstrategi end perkutan koronar intervention (PCI), hvis ekg'et ikke viser abnorme Q-takker, og tid til behandling er under 2-3 timer.

Peter Riis Hansen, Kardiologisk Afdeling, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Ved STEMI er primær PCI bedre end fibrinolyse, men primær PCI er organisatorisk krævende, og fibrinolyse er derfor globalt set den dominerende terapi. Højrisikopatienter får typisk mere ud af intervention end lavrisikopatienter, så hvis primær PCI ikke kan tilbydes til alle, tyder resultaterne på, at Q-takker i det initiale ekg udpeger en højrisikogruppe, der sandsynligvis har mest gavn af primær PCI i forhold til trombolyse. Lavrisikogruppen uden Q-takker og med en symptomvarighed under to timer er måske egnet til fibrinolyse, men det var kun ca. 8% af patienterne. Så selvom undersøgelsen ikke direkte omhandler primær PCI, understøtter dens resultater indirekte, at indsatsen ved STEMI koncentreres om primær PCI til alle - hvilket allerede er strategien i Danmark.«

Wong C, Gao W, Raff OC et al. Initial Q waves accompanying ST-segment elevation at presentation of acute myocardial infarction and 30-day mortality in patients given streptokinase therapy. Lancet 2006;367: 2061-7.

Colitis ulcerosa har bedre forløb end hidtil antaget, antyder nyt studie

> Inflamm Bowel Dis

Sygdomsforløbet blandt patienter med colitis ulcerosa er måske mildere end tidligere antaget, ifølge en norsk, befolkningsbaseret og prospektiv undersøgelse publiceret i Inflammatory Bowel Diseases i juli.

Magne Henriksen og medarbejdere fra IBSEN Study Group fulgte 454 nydiagnosticerede patienter med kolit i perioden fra 1990 til 1994. Kun 7,5% af patienterne blev kolektomeret i perioden, og 41% fik ingen behandling for sygdommen efter fem år. Flertallet (57%) havde ingen symptomer fem år efter diagnosetidspunktet, mens kun 7% havde symptomer, der påvirkede deres daglige aktiviteter. Cirka en femtedel af patienterne (22%) havde ingen recidiver i undersøgelsesperioden.

Ifølge forfatterne kan en forklaring på disse favorable fund ligge i undersøgelsens design, som er befolkningsbaseret - og ikke sygehusbaseret. »Mere effektive behandlinger kan også have påvirket prognosen«, konkluderer de og påpeger yderligere, at nogle af de undersøgelser, der viste et dårligere forløb, er flere år gamle.

Ebbe Langholz, Medicinsk afdeling F, Amtssygehuset i Gentofte, kommenterer: »Den norske undersøgelse bekræfter de resultater, der er publiceret fra en tilsvarende prospektiv befolkningsbaseret undersøgelse med betydelig længere observationstid i Københavns Amt og Københavns Kommune. Det er dog påfaldende, at der er så få patienter i anfaldsforebyggende behandling efter fem år, i modsætning til Danmark, hvor det anbefales at patienterne er i vedvarende anfaldsforebyggende behandling.«

Henriksen M, Jahnsen J, Lygren I et al. Ulcerative colitis and clinical course. Inflamm Bowel Dis 2006;12:543-50.

Middelhavskost sænker kolesterol mere end fedtfattig kost

> Ann Intern Med

Middelhavskost har en mere gunstig virkning på markører af hjerte-kar-sygdomme end en konventionel kost med lavt fedtindhold, konkluderer spanske forskere i julinummeret af Annals of Internal Medicine.

Ramon Estruch fra Hospital Clinic i Barcelona randomiserede sammen med kollegaer fra andre centre i alt 772 asymptomatiske deltagere til enten en fedtfattig kost eller til en af to typer middelhavskost: enten en kost suppleret med olivenolie (1 liter om ugen) eller en kost suppleret med valnødder, hasselnødder og mandler (i alt 30 gram om dagen). Ingredienserne blev uddelt uden omkostninger for deltagerne. De personer, der fik middelhavskost modtog desuden en længere undervisning i ernæring end dem, der modtog fedtfattig kost.

Deltagerne havde alle en høj risiko for koronarsygdomme: enten diabetes eller mindst tre af følgende risikofaktorer: tobaksrygning, forhøjet blodtryk, LDL-kolesterol på mindst 4,14 mmol/l (eller behandling med lipidsænkende præparater), HDL-kolesterol under 1,04 mmol/l, body mass index på mindst 25 kg/m2, eller familiær disposition for koronarsygdomme. Aldersintervallet var fra 55 til 80 år.

Efter tre måneder var plasma-glucose-niveau 0,39 mmol/l lavere blandt personerne i olivenoliegruppen og 0,30 mmol/l lavere blandt personerne i nødde-gruppen i forhold til deltagerne i gruppen med fedtfattig kost. Det systoliske blodtryk blev også lavere: en reduktion på henholdsvis 5,9 og 7,1 mmHg. Ratioen mellem kolesterol og HDL-kolesterol reduceredes ligeledes med henholdsvis 0,38 og 0,26. Forfatterne peger dog på, at undersøgelsen alene fokuserer på surrogatmarkører og ikke kliniske effektmål.

Bjørn Richelsen, Medicinsk Afdeling C, Århus Sygehus, kommenterer: »Med begrænsningerne i studiedesignet in mente - ingen udlevering af fødeemner og mindre intensiv undervisning af den fedtfattige gruppe - tyder undersøgelsen på en forbedret kardiovaskulær risikoprofil ved enten at øge indtaget af jomfruolivenolie eller øge indtaget af nødder. Der ventes derfor med spænding, om disse ændringer også følges af ændringer i kliniske endpoints, hvilket vil blive publiceret efter planen i 2010. Hvis der kommer flere undersøgelser med lignende resultater, lægger det op til modifikationer i kostanbefalingerne.«

Estruch R, Martinez-Gonzalez MA, Corella D et al. Effects of a Mediterranean-style diet on cardiovascular risk factors. Ann Intern Med 2006;145:1-11.

Behandling med kloramfenikol øjendråber forkorter symptomvarigheden

> BMJ

Behandling med antibioka-øjendråber forkorter varigheden af symptomer hos børn og voksne med akut infektiøs conjunctivitis - også selv om man først starter behandlingen tre dage efter den første konsultation. Dette er hovedkonklusionen på en åben (dvs. ikke blindet), randomiseret undersøgelse publiceret online i British Medical Journal i juli.

Førsteforfatteren Hazel Everitt fra University of Southhampton, Storbritannien, randomiserede 307 børn og voksne med akut infektiøs conjunctivitis til enten ingen behan dling (n = 94), kloramfenikol øjendråber umiddelbart efter konsultationen (n=104) og øjendråber først påbegyndt tre dage efter konsultationen. Patienterne blev derudover randomiseret til enten at modtage en brochure om infektionen eller ingen brochure samt til enten at få foretaget en dyrkning af øjensekretet eller ingen dyrkning.

I de første tre dage efter randomiseringen var der ingen forskel på sværhedsgraden af symptomerne grupperne imellem. Symptomvarigheden var derimod signifikant kortere i grupperne, der fik antibiotika: hos kontrollerne varede symptomerne 4,8 dage, mens de hos patienterne, der tidligt fik antibiotika varede 3,3 dage. Hos de patienter, der fik øjendråberne senere, varede symptomerne i 3,9 dage. Brochuren og dyrkningen havde ingen effekt på effektmålene.

Toke Bek, Øjenafdeling, Århus Sygehus, kommenterer: »Den britiske undersøgelse skelner ikke mellem serøse og purulente konjunktivitter. I Danmark er det almindeligt at målrette antibiotisk behandling mod akutte infektiøse purulente konjunktivitter, hvor behandlingen vil virke på den oftest bakterielle årsag. Ved akutte infektiøse serøse konjunktivitter, som oftest er virale, afstår man imidlertid fra primær behandling. I de få tilfælde, hvor der ikke indtræder bedring inden for et par dage, foretages dyrkning og resistensbestemmelse med henblik på en mere målrettet behandling.«

Everitt HA, Little PS, Smith PWF. A randomised controlled trial of management strategies for acute infective conjunctivitis in general practice. BMJ 2006;333:321.