Medicinske nyheder

Vaccine beskytter eksponerede personer mod hepatitis A

> N Engl J Med

Personer, som er i risiko for at blive smittet med hepatitis A-virus, kan beskyttes, ikke alene med immunoglobulin, men også med vaccination, konkluderer en prospektiv, randomiseret undersøgelse publiceret i oktober i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren John Victor, University of Michigan i Ann Harbor, manglede der en sammenligning af posteksponeringsvaccination med immunoglobulinprofylakse.

I undersøgelsen identificerede forskeren sammen med kollegaer fra Almaty i Kasakhstan 920 personer med hepatitis A og 4.524 personer i smitterisiko (fra husstande og daginstitutioner) i denne kasakhstanske by.

På grund af eksklusionskriterierne indgik kun 1.090 ud af de 4.524 personer i studiet. De blev randomiseret til enten vaccination (568 deltagere) eller immunoglobulin (522 deltagere). De fleste var børn (gennemsnitsalder 12 år) og de fik administreret profylaksen i løbet af den anden uge efter eksponeringen (gennemsnitlig ti dage).

Deltagerne blev fulgt i op til to måneder efter eksponeringen. Blandt dem, der blev vaccineret, blev der konstateret 25 tilfælde af hepatitis A (4,4%), mod 17 i immunoglobulingruppen (3,3%). Dette svarer til en relativ risiko på 1,35%.

Forfatterne konkluderer, at de lave rater i grupperne viser, at begge strategier beskytter eksponerede personer mod hepatitis A. »Men de lidt højere rater blandt dem, der blev vaccineret, kan betyde, at der er en beskeden forskel på effektiviteten, som kan have klinisk betydning i nogle situationer.«

Peer Brehm Christensen, Medicinsk Afdeling C, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Desværre var personer over 40 år ekskluderet fra deltagelse. Denne gruppe har et alvorligere klinisk forløb af hepatitis A og reagerer langsommere på vaccinationen. Med denne begrænsning må det forventes, at studiet vil føre til, at hepatitis A-vaccination får en mere fremtrædende rolle i Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende hepatitis A-profylakse efter eksposition - som det har gjort det i USA.

Interessekonflikter

Peer Brehm Christensen har modtaget støtte til forskning fra GlaxoSmithKline.

Victor JC, Monto AS, Surdina TY et al. Hepatitis A vaccine versus immune globulin for postexposure prophylaxis. N Engl J Med 2007;357:1685-94.

Monoterapi med prednisolon er den mest effektive behandling ved perifer facialisparese

> N Engl J Med

Prednisolon er mere effektiv end både placebo, aciclovir eller en kombination af prednisolon og aciclovir til behandling af idiopatisk perifer facialisparese (Bells parese), konkluderer en prospektiv, kontrolleret undersøgelse publiceret i oktober i New England Journal of Medicine.

Frank Sullivan, University of Dundee, Storbritannien, og kollegaer rekrutterede 551 patienter, som havde debuteret med facialisparese højst 72 timer forinden. Patienterne blev randomiseret til en tidagesbehandling med enten prednisolon (50 mg dagligt), aciclovir (2 g dagligt), placebo eller både prednisolon og aciclovir.

Facialisfunktionen blev vurderet ved hjælp af House-Brackmann-skalaen.

Tre måneder efter randomiseringen havde 83,0% af patienterne i prednisolongruppen en normal facialisfunktion, mod 71,2% i aciclovir-gruppen og 79,7% i gruppen med kombinationsbehandling. De patienter, der fik placebo, havde en responsrate, der varierede fra 63,6% til 75,7% (der var mere end en placebogruppe på grund af studiets design).

Efter ni måneder var tallene i grupperne med aktiv behandling hhv. 94,4%, 85,4% og 92,7%.

Christian von Buchwald, Øre-næse-halskirurgisk Klinik, Rigshospitalet, kommenterer: »Dette flotte skotske studie viser, at patienter med ensidige ansigtslammelser af ukendt årsag kan opnå bedre n. facialisfunktion, hvis patienten behandles med prednisolon kort tid efter debut. Det er dog vigtigt og afgørende for prognosen, at anden ætiologi som Borrelia-infektion udelukkes, inden en prednisolonbehandling startes«.

Sullivan FM, Swan IRC, Donnan PT et al. Early treatment with prednisolone or acyclovir in Bell's palsy. N Engl J Med 2007;357:1598-607.

Ny stamme med øget resistens inficerer børn, som er vaccineret mod pneumokokker

> JAMA

Siden indførelsen af en 7-valent pneumokokvaccine i 2000 i USA, er der konstateret tilfælde af en ny stamme Streptococcus pneumoniae, som er resistent over for sædvanlig antibiotisk behandling. Dette konkluderer en artikel publiceret i oktober i Journal of the American Medical Association.

Michael Pichichero og Janet Casey, begge fra University of Rochester, New York, fulgte prospektivt 1.816 børn, som mellem 2003 og 2006 fik diagnosticeret akut otitis media. Børnene var alle blevet vaccineret med den 7-valente pneumokokvaccine og var tilknyttet en børneklinik i Rochester, New York.

Der blev foretaget myringotomi hos 212 børn, som viste, at 59 havde en pneumokokinfektion. En stamme af serotype 19A med en hidtil ukendt genotype blev identificeret i ni børn. Stammen var resistent over for både amoxicillin og ceftriaxon. Fire af børnene fik lagt dræn, mens de øvrige fem blev behandlet med lexofloxacin.

Jens Jørgen Christensen, Afdeling for Bakteriologi, Mykologi og Parasitologi, Statens Serum Institut, kommenterer: »Opgørelser fra andre lande, der også har indført pneumokokvaccination af børn, viser varierende tendenser mht. ændring af serotypefordeling og følsomhed for antibiotika. Alle opgørelser viser drastisk reduktion i antal tilfælde af invasiv pneumokoksygdom med de serotyper, der indgår i vaccinen. I DK er der en mangeårig tradition for nøje overvågning af, hvilke pneumokokserotyper, der forårsager invasiv pneumokoksygdom. Denne overvågning bliver nu ekstra vigtig efter indførelse af pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet pr. 1. oktober i år.«

Pichichero ME, Casey JR. Emergence of a multiresistant serotype 19A pneumococcal strain not included in the 7-valent conjugate vaccine as an otopathogen in children. JAMA. 2007;298:1772-8.

Antibiotika forebygger komplikationer efter nedre luftvejs-infektioner

> BMJ

Antibiotika beskytter ikke patienter med øvre luftvejs-infektioner eller mellemørebetændelse mod alvorlige komplikationer - men reducerer tværtimod risikoen for pneumoni hos patienter med nedre luftvejs-infektioner. Dette konkluderer en artikel publiceret online på British Medical Journals hjemmeside i oktober.

Forskere fra bl.a. University College London analyserede retrospektivt data vedrørende 3,4 millioner episoder af luftvejs-infektioner registreret mellem 1991 og 2001. Dataene stammer fra en database, som omfatter 162 lægepraksis fra den primære sektor. Forfatterne indsamlede data fra patienter, som fik ordineret antibiotika, og dem, der ikke fik, og sammenlignede komplikationsraterne i den efterfølgende måned.

Risikoen for pneumoni efter øvre luftvejs-infektioner var lav blandt de patienter, som ikke fik antibiotika (11/10.000 patienter). Risikoen for bakterielle halsinfektioner/absces efter henvendelse på grund af ondt i halsen var ligeledes lav (14/10.000), ligesom risikoen for mastoiditis efter mellemørebetændelse (5/10.000). Ordination af antibiotika var associeret med en lille absolut risikoreduktion for disse komplikationer, men det var nødvendigt at behandle over 4.000 patienter for at undgå et tilfælde.

På den anden side var risikoen for pneumoni efter nedre luftvejs-infektioner høj (244/10.000), og risikoen blev reduceret efter ordination af antibiotika (66/10.000). Number needet to treat var 39 blandt patienter over 65 år, og 96-119 i andre aldersgrupper.

Peter Skinhøj, Epidemiklinikken, Rigshospitalet kommenterer: »Trods mange forbehold, på grund af design og sparsomme patientdata, dokumenterer studiet tydeligt, at antibiotika ikke i vor tid har nogen plads som komplikationsforebyggende behandling ved øvre luftvejsinfektioner eller otitis media. Kun hos ældre med tegn på nedre luftvejsinfektion fandtes en acceptabel behandlingseffekt. Selvom svære akutte kliniske gener kan indicere behandling somme tider er det foruroligende, at antibiotika blev ordineret til over 2/3 af alle patienter. Undersøgelsen hér burde medvirke til, at vi igen forsøger at få reduceret det unødigt store antibiotikaforbrug i almen praksis.«

Petersen I, Johnson AM, Islam A et al. Protective effect of antibiotics against serious complications of common respiratory tract infections. BMJ 2007;doi:10.1136/bmj.39345.405243.BE