Medicinske nyheder

Periodiske helbredsundersøgelser virker præventivt

> Ann Intern Med

Periodiske helbredsundersøgelser medfører gavnlig effekt inden for en bred vifte af forebyggende tiltag, og der er ingen associationer til skadelige bivirkninger, konkluderer en systematisk gennemgang af litteraturen publiceret i februar i Annals of Internal Medicine.

»Selvom den periodiske helbredsundersøgelse i mange årtier har været en central del af lægegerningen, er der ikke enighed om dens værdi«, skriver Gail Daumit fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health i Baltimore, Maryland.

Forfatterne identificerede 21 randomiserede helbredsundersøgelser og observationelle studier, som blev publiceret fra 1973 til 2004. Alle sammenlignede effekten af periodiske helbredsundersøgelser i forhold til konventionelle undersøgelser og behandling.

En periodisk klinisk undersøgelse blev defineret som et lægebesøg med henblik på en vurdering af patientens helbred og risikofaktorer, som kan forebygges ved tidlig intervention, og den omfatter kun anamnese, risikovurdering og målrettet objektiv undersøgelse.

Denne forebyggende undersøgelse blev sammenlignet med et lægebesøg på grund af akutte eller kroniske sygdomme, som opportunistisk kunne have foranlediget ordination af præventive tiltag.

»Den periodiske helbredsundersøgelse blev associeret med øget ordination af kolesterolscreening, fæces for blod, cervixcytologisk undersøgelse samt gynækologisk undersøgelse«, skriver forfatterne.

De konkluderer, at resultaterne er et argument for implementering af periodiske helbredsundersøgelser i den daglige kliniske praksis.

Torsten Lauritzen, Institut for Almen Medicin, Aarhus Universitet, kommenterer: »Forebyggelse fylder meget i dansk almen praksis, og der findes nu specifikke ydelser for flere af de forebyggende tiltag, som artiklen omhandler. Artiklen understøtter, at forebyggelse nytter, samt at man ikke på gruppeniveau skaber frygt.

Undersøgelsen understøtter således også resultaterne af Sundhedsprojekt Ebeltoft, som fandt reduktion i andelen med høj risiko for hjerte-kar-sygdom uden øget frygt, uden øget brug af sundhedsvæsnet og uden øgede sundhedsøkonomiske omkostninger.«

Boulware LE, Marinopoulos S, Phillips KA et al. The value of the periodic health evaluation. Ann Intern Med 2007;146:289-300.

Opgørelse viser, hvem der publicerer flest kirurgiske artikler

> Br J Surg

Selv om USA er det land, der publicerer flest artikler i de vigtigste kirurgiske tidsskrifter, er det små europæiske lande, der fører kapløbet, når man tager befolkningstallet i betragtning - Holland, Sverige og Schweiz fører på ranglisten. Dette fremgår af en opgørelse publiceret i British Journal of Surgery i februar.

Forfatterne fra Isala Clinics i Zwolle, Holland, identificerede de 15 kirurgiske tidsskrifter med højeste impact factor. I disse 15 tidsskrifter blev der imellem 2000 og 2005 publiceret cirka 19.000 artikler med abstrakt. Artiklerne blev derefter korreleret med landet for den korresponderende forfatter.

Ikke overraskende producerede USA næsten halvdelen af publikationerne (42,1%), efterfulgt af Japan (9,1%) og Storbritannien (7,6%). Efter korrektion for befolkningsstørrelse var Holland, Sverige og Schweiz de mest produktive lande, mens USA var nummer seks. Danmark kom ind som nummer ni på listen.

USA's produktion var størst i amerikanske tidsskrifter - Journal of the American College of Surgeons (69%) og American Journal of Surgery (66%). Briterne publicerede mest i British Journal of Surgery (39%). Nogle tidsskrifter fra ikkeengelsktalende lande som det tyske Chirurg (impact factor 0,74) og det franske Annales de Chirurgie (impact factor 0,52) var ikke blandt de selekterede titler.

Jens F. Rehfeld, Klinisk Biokemisk Afdeling, Rigshospitalet, kommenterer: »Skuffende at dansk kirurgi kun er nr. 9. Artiklen understreger det ønskelige i, at Dansk Kirurgisk Selskab fik gennemført en bibliometrisk opgørelse af forskningen i dansk kirurgi både over tid (fx fra 1990), i sammenligning med andre kliniske specialer i landet og i sammenhæng med relevante lande«.

van Rossum M, Bosker BH, Pierik EGJM et al. Geographic origin of publications in surgical journals. Br J Surg 2007;94:244-7.

Bypassoperation uden hjerte-lunge-maskine beskytter ikke kognitive funktioner

> JAMA

Koronar bypassoperation uden anvendelse af hjerte-lunge-maskine (off-pump CABG) beskytter ikke mod sen kognitiv nedsættelse, fremgår det af et hollandsk studie publiceret i februar i JAMA, Journal of the American Medical Association.

Ifølge Diederik van Dijk fra University Medical Center Utrecht og kollegaer fra Octopus Study Group er konventionel (on-pump) CABG associeret med en høj incidens af kognitiv nedsættelse.

For at sammenligne de to teknikker randomiserede forfatterne i tidsrummet mellem 1998 og 2000 i alt 281 lavrisikopatienter til enten on-pump eller off-pump CABG. Kognitiv nedsættelse blev defineret som et fald på 20% i mindst 20% af de anvendte neuropsykologiske variabler. Fem år efter operationen var 130 patienter fra hver gruppe i live. Andelen af patienter med lavere kognitive funktioner var præcis den samme i begge grupper (50,4%). Der var endvidere ingen statistisk signifikante forskelle på kardiovaskulære endepunkter eller livskvalitet.

Søren Bak, Thoraxkarkirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, kommenterer: »Et lignende studie fra Rigshospitalet (Ugeskr Læger 2006;168:3820) har vist tilsvarende resultater. Resultater fra et andet dansk studie vedrørende off-pump CABG anvendt ved +70-årige (DOORS) imødeses med spænding, ikke kun vedrørende de kognitive og andre funktioner, men også kardiovaskulære endepunkter.«

van Dijk D, Spoor M, Hijman R et al. cognitive and cardiac outcomes 5 years after off-pump vs on-pump coronary artery bypass graft surgery. JAMA 2007;297:701-8.

Gas- eller brændeovn øger risikoen for lungecancer hos kvinder

> Am J Epidemiol

Bopæl i et hjem, hvor der anvendes gas- eller brændeovn til opvarmning eller madlavning, mere end fordobler risikoen for lungekræft hos kvinder - men ikke hos mænd. Dette konkluderer et case-kontrol-studie gennemført i Montreal i Canada. Studiet blev publiceret i februar i American Journal of Epidemiology.

Førsteforfatteren Agnihotram Ramanakumar fra University of Montreal, interviewede 739 mænd og 466 kvinder, som fik stillet en lungecancerdiagnose mellem 1996 og 1997. Som kontrolpersoner blev der interviewet 925 mænd og 616 kvinder.

Deltagerne - eller pårørende - svarede på en række spørgsmål omkring langtidseksponering for indendørsforurening. Blandt andet: »Har du nogensinde boet i et hus eller en lejlighed, hvor maden blev tilberedt på et gas- eller brændekomfur?« Eller: »Har du nogensinde boet i et hus eller lejlighed, der blev opvarmet ved hjælp af en pejs eller brændeovn?«

Eksponeringen til disse traditionelle varmekilder var stærkt korreleret med lungekræft hos kvinder (odds-ratio 2,5). Denne øgede risiko var stort set den samme, uanset om der var tale om eksponering på grund af opvarmning, madlavning eller begge. Der var ingen øget risiko blandt mændene.

Ifølge forfatterne er resultaterne i overensstemmelse med, at kvinder tilbringer - eller h ar tilbragt - flere timer indendørs end mænd, og at de oftest er tættere på forbrændingskilder i forbindelse med madlavning.

Steffen Loft, Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin, Københavns Universitet, kommenterer: »Til trods for, at afbrænding med træ må være den ældste varmekilde for mennesker, og fornyet intensiveret brug af brændefyring, har man meget lidt viden om helbredseffekter af brænderøg«.

Globalt set er indendørs afbrænding af biomasse til opvarmning og madlavning et af de største miljøproblemer overhovedet. Derfor er det canadiske case-kontrol-studie meget velkomment, selvom det har metodologiske begrænsninger. Bl.a. var eksponeringsvurderingen meget summarisk, og man kan ikke udelukke recall bias. Fund af øget risiko for lungecancer hos kvinder, der har boet i bolig med åben ild til madlavning og/eller opvarmning, er dog biologisk plausibelt, da der er mange partikler med kræftfremkaldende stoffer i brænderøg. Det kan måske undre, at risikoen knyttet til åben ild i det canadiske studie først og fremmest var øget for småcellet lungecancer. Under alle omstændigheder bør risiko for lungecancer inddrages i risikovurdering af brændefyring.

Ramanakumar AV, Parent M, Siemiatycki J. Risk of lung cancer from residential heating and cooking fuels in montreal, canada. Am J Epidemiol 2007;165:634-42.