Medicinske nyheder

Ciclosporin reducerer infarktstørrelse

> N Engl J Med

Intravenøs indgift af ciclosporin umiddelbart før en perkutan koronarintervention (PCI) hos patienter med ST-elevationsmyokardieinfarkt reducerer infarktets størrelse efter fem dage, konkluderer man i en randomiseret og placebokontrolleret undersøgelse publiceret i juli i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Christophe Piot fra Hôpi-tal Arnaud de Villeneuve i Montpellier i Frankrig kan de belastninger, der er forbundet med en PCI føre til en dysfunktion af mitokondrier.

Det immunsuppressive præparat ciclosporin stabiliserer den mitokondrielle membran og beskytter i sidste ende myokardiecellerne. I studiet indgik 58 patienter med ST-elevationsinfarkt. De var i gennemsnit 58 år, og 80% var mænd.

De blev randomiseret til enten placebo eller bolus af 2,5 mg ciclosporin i.v. umiddelbart før PCI.

Efter tre dage var koncentrationerne af kreatinkinase i ciclosporingruppen cirka 40% lavere end i placebogruppen, mens der ikke var nogen signifikant forskel på troponinkoncentrationerne.

MR-skanninger fra 27 patienter var tilgængelige for forskerne. Efter fem dage var den absolutte infarktstørrelse cirka 20% mindre hos patienterne i ciclosporingruppen end hos patienterne i placebo-gruppen.

Der var ingen bivirkninger.

Kari Saunamäki, Hjertecentret, Rigshospitalet, kommenterer: »Som forfatterne påpeger, er der imidlertid kun tale om en lille pilotundersøgelse eller proof-of-concept trial med inklusion af 58 patienter, som udgjorde 25% af en konsekutiv population af patienter, der fik foretaget primær PCI for STEMI. Resultaterne tyder på, at en enkelt injektion af ciclosporin umiddelbart før PCI kan reducere infarktstørrelsen hos disse patienter.

Det vil være relevant at undersøge, om resultaterne kan reproduceres i en stor, mindre selekteret STEMI-population, og om der i givet fald også er klinisk gevinst af behandlingen«.

Piot C, Croisille P, Staat P et al. Effect of cyclosporine on reperfusion injury in acute myocardial infarction. N Engl J Med 2008;359:473-81.

Atypisk antipsykotika reducerer aggressivitet hos patienter med Alzheimers sygdom

> Am J Psychiatry

Risperidon og olanzapin, to atypiske antipsykotika, har en gavnlig effekt på psykotiske symptomer og på den aggressive adfærd hos nogle patienter med Alzheimers sygdom, konkluderer man i en artikel publiceret i julinummeret af American Journal of Psychiatry.

David Sultzer fra University of California i Los Angeles og kollegaer fra Clinical Antipsychotic Trials of Intervention Effectiveness - Alzheimer's Disease (CATIE-AD) fra de amerikanske National Institutes of Health rekrutterede 421 ikkeindlagte patienter, som havde Alzheimers sygdom med psykotiske symptomer og/eller aggressiv adfærd. Patienterne var i gennemsnit 78 år, og 56% var kvinder.

De blev randomiseret til enten olanzapin, quetiapin, risperidon eller placebo i op til 36 uger. Den gennemsnitlige behandlingsperiode varede dog syv uger, da flertallet af patienterne (77-85%) fik deres behandling seponeret af deres læger. Den sidste gennemsnitlige daglige dosering i hver gruppe var: 5,5 mg olanzapin, 56,5 mg quetiapin og 1 mg risperidon.

En række validerede skalaer blev anvendt til vurdering af patienterne. I forhold til placebo havde risperidon og olanzapin en generel gavnlig virkning på psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer, mens kun risperidon havde en signifikant effekt på andre specifikke vurderinger af fjendtlighed og psykose.

Blandt de patienter, som blev behandlet i mindst 12 uger, havde ingen af de tre antipsykotika virkning på kognition, funktion eller livskvalitet - bortset fra olanzapin, som associeredes med en forværring af funktionsniveauet.

Henrik Lublin, Psykiatrisk Center Glostrup, kommenterer: »Der er ganske vist en vis effekt på visse alvorligere symptomer ved Alzheimers sygdom sammenlignet med placebo, men det er vigtigt at bemærke, at effekten er lille og ikke uniform for de atypiske antipsykotika, der er undersøgt. Dertil kommer, at der slet ikke er fundet positiv effekt på en række vigtige områder som kognition og funktion, og at bivirkningssiden slet ikke er belyst. Antipsykotika skal derfor bruges med stor omtanke til denne patientgruppe«.

Sultzer DL, Davis SM, Tariot PN et al. Clinical symptom responses to atypical antipsychotic medications in Alzheimer's disease. Am J Psychiatry 2008;165:844-54.

Mænd over 75 år bør ikke screenes for prostatacancer

> Ann Intern Med

Man bør ikke screene mænd over 75 år for prostatacancer. Der ikke er evidens nok til at vurdere, om screeningen er mere gavnlig end skadelig for mænd under 75 år. Dette konkluderer man i to artikler publiceret i august i Annals of Internal Medicine.

Kenneth Lin, fra Agency for Healthcare Research and Quality i Rockville, Maryland, og kollegaer opdaterede en litteraturgennemgang fra 2002.

Forfatterne identificerede nu ti nye artikler for bl.a. at besvare følgende spørgsmål: reducerer screening med prostataspecifikt antigen (PSA), enkelte eller seriemålinger, mortalitet eller morbiditet? Hvilke skadelige virkninger er der?

»Der er overbevisende evidens for, at behandling af prostatacancer, identificeret ved screening, er associeret med moderate til svære bivirkninger, såsom erektil dysfunktion, urininkontinens, abnorm tarmfunktion og død«, skriver Ned Calonge fra Colorado Department of Public Health and Environment i Denver og kollegaer fra U.S. Preventive Services Task Force i en ledsagende kommentar.

Medlemmer af Task Force vurderede de nye resultater tillige med tidligere studier for at konkludere, at man ikke bør screene mænd, der er 75 år eller ældre. Dette er en ændring af en anbefaling fra 2002, hvori man konkluderede, at der ikke var evidens nok til anbefaling for eller imod screeningen - hvilket stadigvæk gælder for mænd under 75 år.

Henrik Jakobsen, Urologisk Afdeling, Herlev Hospital, kommenterer: »Dansk Urologisk Selskab har klart tilkendegivet, at systematisk screening for prostatacancer ikke bør finde sted. De to ovenfor nævnte artikler understreger med al tydelighed, at dette fortsat bør være gældende praksis, og resultaterne vil forhåbentligt også gøre det klart for de danske praktiserende læger, at opportunistisk screening, f.eks. i form af måling af prostataspecifikt antigen i ,blodprøvepakker' hos mænd uden symptomer på prostatakræft heller ikke bør finde sted«.

U.S. Preventive Services Task Force. Screening for prostate cancer: U.S. Preventive Services Task Force recommendation statement. Ann Intern Med 2008;149:185-91.

Lin K, Lipsitz R, Miller T et al. Benefits and harms of prostate-specific antigen screening for prostate cancer. Ann Intern Med 2008;149:192-9.

Helicobacterpylori-eradikationsbehandling reducerer risikoen for ny ventrikelcancer

> Lancet

Eradikationsbehandling af Helicobacter pylori hos patienter med tidlig ventrikelcancer reducerer risikoen for en ny tumor i ventriklen med ca. to tredjedele, viser en åben, randomiseret undersøgelse publiceret i august i Lancet.

Førsteforfatteren Kazutoshi Fukase og kollegaer fra Japan Gast Study Group fra 51 centre rekrutterede i alt 544 patienter, som enten havde en nydiagnosticeret ventrikelcancer, eller som lige havde fået foretaget endoskopisk resektion herfor.

Patienterne blev randomiseret til enten konventionel behandling eller konventionel samt eradika-tionsbehandling (lanzoprazol 30 mg + amoxicillin 750 mg + clarithromycin 200 mg, alt givet to gange dagligt i en uge). De blev derefter kontrolleret endoskopisk efter henholdsvis seks, 12, 24 og 36 måneder.

Efter tre år havde ni patienter i interventionsgruppen fået konstateret en ny ventrikelcancer mod 24 i kontrolgruppen (odds-ratio 0,35). Dette svarer til en reduktion fra 4,0% til 1,4% om året.

Ole Haagen Nielsen, Gastroenheden, Herlev Hospital kommenterer: »Selv om ventrikelcancer udgør et langt større problem i Japan end herhjemme, giver de foreliggende japanske resultater anledning til, at Helicobacterpylori-eradikationsbehandling bør gives ved behandling af tidlig ventrikelcancer. Behandlingen er både enkel og billig i denne begrænsede patientpopulation - og effekten synes at være betydelig. Da risikoen for ny ventrikelcancer ikke blev elimineret ved Helicobacterpylori-eradikation, viser det japanske arbejde samtidig, at andre faktorer også har betydning, f.eks. genetiske og miljømæssige«.

Fukase K, Kato M, Kikuchi S et al. Effect of eradication of Helicobacter pylori on incidence of metachronous gastric carcinoma after endoscopic resection of early gastric cancer. Lancet 2008;372:392-7.