To medicinstuderende kommenterer

Har klinikopholdet givet jer mod på snart at skulle ud at være læger?

CRL: »Indtil videre synes jeg, at studieordningen af 2000 giver god mening, idet man efter intern medicin og kirurgi på 6. og 8. semester og klinikopholdet på 7. semester er virkelig godt rustet til at få meget ud af 9. semester.

Man har en faglig baggrund, der gør, at man kan indgå som hjælpende hånd i mange af dagligdagens opgaver på afdelingen.

Det er derfor det samlede forløb, der gør, at jeg efterhånden føler mig kompetent til at træde ind i rollen som turnuslæge«.

JHP: »I vores arbejde på afdelingen har vi varetaget flere funktioner selvstændigt og er ofte blevet nødt til at vokse med opgaven.

Det har givet os mod på, at vi nok skal kunne klare dagligdagen som turnuslæge, når vi engang bliver færdige. Dog bliver jeg ofte forbløffet over, hvor meget lettere arbejdet bliver, når man er inde i de tekniske ting: Hvor er sekretæren osv«.

Kan I genkende angsten for at mestre lægeopgaven?

CRL: »Der kommer jævnligt studerende i studievejledningen med præstationsangst. Det være sig til eksaminer, klinik, og også lige inden de skal ud på arbejdsmarkedet. Sidstnævnte er dog ikke studerende, vi ofte taler med. Min opfattelse er, at man snakker med vennerne.

Alle er i samme båd. Men medicinstudiet tiltrækker meget ambitiøse mennesker og dermed også mennesker, der har tendens til at kræve for meget af sig selv. Det er primært dem, der tror, at alle andre klarer den med bravour, der selv knækker, og eventuelt henvender sig i studievejledningen. Personligt kan jeg sagtens genkende angsten for, om jeg kan håndtere jobbet. Jeg synes dog, at det handler om at kende egne grænser og aldrig være bange for at spørge«.

JHP: »Jeg kender helt sikkert følelsen af at have en utilstrækkelig viden og indsigt i nogle ting. F.eks. tolkning af meget besynderlige ekg'er på vores afdeling.

Jeg synes heller ikke, at det bør være sådan, at man er fuldstændig sikker på alt i lægegerningen, når man er uddannet. Så har man enten været for længe i lægeskolen eller er helt naiv!«

Er jeres generation af kommende læger forskellige fra nutidens?

CRL: »Vi har haft kommunikation i overflod på studiet (hvilket er godt). Vi er blevet opflasket med patientens ret og nedadgående autoritetstro og er vant til, at vi er lige med patienterne. Ikke at jeg tror, at alle nuværende læger er uden evne til at kommunikere eller føler sig som overmennesker. Vi er bare i en situation, hvor vi er blevet gjort opmærksomme på det - rigtig meget. Jeg synes egentlig, at Kardiologisk Afdeling på Gentofte fungerer rigtig godt i denne sammenhæng. Jeg har ikke oplevet tilfælde, hvor respekten for patienten blev glemt. Det har jeg på andre afdelinger.

Vi er også en flok krævende unge mennesker, der ikke nødvendigvis gider at arbejde 90% af vores vågne tilværelse væk. Personlig udvikling, udfordring og velvære er lige så meget et argument for at blive læge i dag som trangen til at hjælpe andre, tror jeg. Dette kan sagtens komme til at afspejle sig i, at der vil blive færre og færre, der har lyst til lange vagter«.

JHP: »Jeg tror, at der er to væsentlige forskelle. Andelen af kvinder er vokset enormt og ligeledes evnen til at være kritisk og stille krav. Det får stor impact på arbejdsmiljøet og vilkårene for en læge med op til 7/10 kvinder. Og måske også det stereotypiske billede af lægen fra at være en midaldrende autoritær mand til at være en måske smågravid familiemor?

På vores nuværende afdeling på Gentofte er der vel 24 læger rundt om bordet til morgenkonference, af disse er syv kvinder. Tonen og arbejdsmiljøet på Afdeling P på Gentofte oplever jeg som helt fantastisk med en god blanding af høj akademisk standard og en behagelig at-mosfære. Jeg har dog været på andre afdelinger, hvor tonen er en helt anden, negativ og arrogant over for både studerende og turnuslæger - dette skyldes uden tvivl mangel på ressourcer, både økonomiske og menneskelige. Jeg tror ikke, at den nye generation af læger vil finde sig i at have lange vagter, uoverkommeligt ansvar og stressende dage på sådanne afdelinger.

Jeg tror og håber, at den nye generation vil stille krav til deres arbejdsmiljø og stilling som læge, som de individualister, den nye generation er«.

Hvad tror I om kreativitet og nysgerrighed hos fremtidens læger?

JHP: »Jeg tænker ikke længere så meget på projektløsning af problemer, som da jeg læste til ingeniør. Men vores undervisning er i dag case-baseret og rejser nye spørgsmål.

Herved får jeg ofte fornyet lyst til at søge svarene«.

CRL: »Den måde, hvorpå den nye studieordning er bygget op, og hele tanken bag ændringen bryder med det at lære en masse fakta udenad uden i øvrigt at kunne bruge det i kreativ klinisk tænkning.

Vi er uddannet med pbl-undervisning og cases gennem hele studiet. Vi er netop blevet opfordret til at tænke kreativt.

Det kunne være interessant at lave undersøgelsen over nutidens studerende«.