En 29 ton tung terrængåede ambulance på otte hjul, en såkaldt piranha, ruller en tidlig onsdag morgen i begyndelsen af september ind foran 20 medicinstuderende i Forsvarets Trænregiment på Aalborg Kaserne.
I stedet for at indlede kandidatdelen med klinikophold på en kirurgisk eller medicinsk afdeling, hvor dagen begynder med morgenkonference, står de studerende i geled iført sløringsuniform og baret, mens de informeres om dagens dont.
Universitetet udbød 20 pladser på modulet »Lægen i militæret«, og de blev alle besat, blot 20 sekunder efter de var opslået. – 40 studerende måtte henvises til ventelisten.
I sommerferien sidste år var der forpremiere på at lukke lægestuderende ind i Forsvaret, da ti medicinstuderende på AAU var på frivilligt praktikophold i Trænregimentet i deres sommerferie.
Siden har Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet indledt et mere formaliseret samarbejde med Forsvaret, og sammen har de udviklet det to uger lange modul.
Formålet er at gøre de studerende lune på at blive læge i Forsvaret, og med det forsvarsforlig, der blev indgået i foråret, og som bl.a. indebærer, at der skal opbygges en tung kampklar brigade, bliver der brug for dem.
Kandidatstuderende Mathilde Danielsen er en af de fem kvinder, der var hurtig ved tasterne og opnåede en plads på holdet. Hun har aftjent værnepligt ved Skive Ingeniørregiment og ser en karriere som læge i forsvaret som en »interessant mulighed«.
»Det er fedt, at universitetet åbner dørene op for alternative karrieremuligheder, og at vi får adgang til at tilegne os nogle kompetencer, som ikke alle læger har. Og så er det spændende at se, hvordan sundhed organiseres og udøves i Forsvaret.
Derudover er den følelse af fællesskab og af at være i en myretue, som vi oplever her, en meget god parallel til det, der venter os på et sygehus. Så uanset hvor vi ender, vil det, vi lærer her, være brugbart.
Nej, jeg kommer ikke til at se patienter, men det gør vi heller ikke, hvis vi havde valgt f.eks. et valgfag som ledelse«, siger Mathilde Danielsen, inden hun forsvinder ind i piranhaen.
Kandidatstuderende Lasse Frimor har ingen erfaring fra militæret, men valgte bevidst at vende den hvide verden ryggen ved valg af valgfag.
»Jeg har udfordret mig selv ved at prøve kræfter med at være læge i en anden kontekst, en anden organisation og et andet hierarki – selv om mine venner ikke helt forstår, hvad jeg laver her.
Vi oplever en tiltaleform og kommandoer, som jeg ikke er vant til i dagligdagen, og som jeg lige skal vænne mig til. Men jeg tænker, at den disciplinerede omgangsform og det at være bevidst om sin egen rolle også er nyttigt på sygehuset.
Det er et godt og varieret program. Vi skal bl.a. lære at standse en blødning på en gris, hvilket jo er utrolig relevant. Og så ser jeg frem til at høre fra militærlægerne, hvordan det er at være læge i forsvaret.
Det er besluttet, at vi frem mod 2028 skal have opbygget en kampklar enhed med 6.000 soldater, der kan indsættes i Nato-operationer. Men ingen har sat ord på, hvordan det skal ske, hverken organisatorisk eller logistisk.
Vi ved dog, at opgraderingen også kræver flere læger«, lyder det fra Lasse Frimor.
Prodekan for uddannelse på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på AAU Jeppe Emmersen oplyser, at landets fire sundhedsvidenskabelige dekaner har besluttet at iværksætte en slags pilotprojekt for medicinstuderende i Forsvaret.
»I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine er krig rykket tættere på, og vi vil gerne være med til at sikre, at behovet for lægehjælp er til stede, hvis krigen kommer. Læger er helt essentielle for, at en større hær og et udvidet forsvar vil kunne fungere«, siger Jeppe Emmersen og fortsætter:
For os er det helt naturligt, at de læger, vi uddanner, får mulighed for at stifte bekendtskab med, hvad det vil sige at være læge i Forsvaret, da de her får et indblik i en anden måde at være læge på, end det de oplever på et sygehus.
Det er noget helt andet at være læge i en krig, eller når en katastrofe indtræffer. Og den form for intensiv træning, herunder simulationstræning, de får i Trænregimentet, ville vi aldrig kunne give dem under deres klinikophold på sygehuset«.
Men er det en opgave for universitetet at skaffe læger til Forsvaret?
»Det er en opgave for universitetet at uddanne de studerende til det, samfundet har behov for. Og når Folketinget har besluttet at etablere en 6.000 soldater stor brigade, der skal sikres rent sundhedsmæssigt, synes jeg, det er vores opgave at bidrage til, at det kan ske.
Nej, de kommer ikke til at arbejde med syge mennesker, men de lærer at begå sig i et andet miljø, hvor de også skal lære at tage vare på sig selv, og hvor de bliver klædt på, så de opnår basale militærmedicinske kompetencer, som de kan anvende, både når de skal behandle tilskadekomne soldater og civile, der bliver ofre for katastrofer og terror.
De får erfaring i at operere i en krisetilstand med alt, hvad det indebærer af stress og usikkerhed, og hvor de skal kunne bevare overblikket. Alt sammen kompetencer, som de også får brug for som læge på en sygehusafdeling«, lyder det fra Jeppe Emmersen.
Det er Benedict Kjærgaard, overlæge på Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, klinisk professor i eksperimentel kirurgi samt stabslæge og oberstløjtnant i Forsvaret, der er universitetets ansvarlige for modulet.
»Nej, de skal ikke være militærlæger alle sammen, men jeg håber, at de f.eks. i forbindelse med større færdselsuheld og togulykker samt andre katastrofer får en forståelse af, hvordan de skal begå sig. Hvordan skal de læger, der som de første ankommer til et gerningssted, som f.eks. skudangrebet i indkøbscenteret Fields, gebærde sig og undgå selv at blive skudt på«, siger Benedict Kjærgaard.
»Den følelse af fællesskab og af at være i en myretue, som vi oplever her, er en meget god parallel til det, der venter os på et sygehus. Så uanset hvor vi ender, vil det, vi lærer her, være brugbart«Mathilde Danielsen, kandidatstuderende på AAU
Han har selv været udsendt i både Afghanistan og Bosnien, og hans mangeårige arbejde med at udvikle en mobil hjerte-lunge-maskine til at genoplive afkølede personer med hjertestop såvel i militæret som i det civile liv har haft sit udspring i Forsvaret.
Denne onsdag er missionen dog »kun«, at de studerende bliver fortrolige med piranhaen: »Der er meget viden at hente her, da en nyuddannet læge i dag kun sjældent ved, hvad der er inde i en civil ambulance, som hvad angår lægeligt udstyr, ligner den store militærambulance«, siger Benedict Kjærgaard.
Major Henning O. Nielsen, leder af sanitetselementet ved Styrkeudviklingssektionen Logistik under Trænregimentet, er forsvarets tovholder på modulet, og han lægger ikke skjul på, at han ser de medicinstuderende som rekrutteringspotentiale.
»Vi håber at kunne vække deres interesse, så de som færdiguddannede læger vil have lyst til at lave en aftale med Forsvaret om f.eks. at blive militærlæge og efterfølgende indgå en reaktionsstyrkekontrakt.
Vi har relativt nemt ved at rekruttere til den toårige militærlægeuddannelse, som bl.a. bringer lægerne til Grønland, men vi har også behov for at få tilknyttet speciallæger, som vi på længere sigt kommer i mangel af.
Hos os i Trænregimentet får de erfaring i at arbejde præhospitalt ude i felten. Hvordan kommer de bedst rundt om patienten, der umiddelbart er kommet til skade? Og hvem skal man først tage sig af, når der er flere sårede på en gang?
»Når Folketinget har besluttet at etablere en 6.000 soldater stor brigade, der skal sikres rent sundhedsmæssigt, synes jeg, det er vores opgave at bidrage til, at det kan ske«Jeppe Emmersen, prodekan på AAU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Derudover får de også en grundig indsigt i, hvordan politiet og forsvaret arbejder sammen med læger«, siger Henning O. Nielsen og tilføjer:
»Kan de agere i det miljø, de oplever hos os, kan de formentlig også bedre navigere i et travlt hospitalsmiljø«.
Programmet i Trænregimentet byder også på ekskursion til Flådestation Frederikshavn for at se fregatten Absalon og høre om de piratmissioner, den har deltaget i. Dertil kommer lægens rolle i en redningshelikopter samt gennemgang af en af landets tre SAR-redningshelikoptere, ligesom de vil blive undervist i hypotermi og behandling af skudsår samt blive bekendt med krigens love.
»De får erfaring i at operere i en krisetilstand med alt, hvad det indebærer af stress og usikkerhed, og hvor de skal kunne bevare overblikket« Jeppe Emmersen, prodekan på AAU’s Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Og så skal de lære at yde taktisk sanitetstjeneste, hvor de udfører førstehjælp i felten: Hvornår skal den tilskadekomne eventuelt evakueres med helikopter?
En af dagene kommer de studerende til at se tilskadekomne »patienter« i form af bedøvede grise, og de trænes i bl.a. at intubere, sy og anlægge pleuradræn. Et større setup med grise, der leveres af universitetets Biomedicinske Forskningslaboratorium, og hvor både en dyrlæge og to anæstesisygeplejersker er til stede under øvelsen.
»Lægen i militæret« er et af i alt fem valgfag på kandidatens første semester. Andre valgfag, der udbydes for første gang, er »Ledelse, organisation og bæredygtighed« samt »Det digitale møde med lægen i sundhedsvæsenet«.
