Fire universiteter uddanner læger hertillands, og alle forsøger at profilere sig på dette og hint fra ærværdig tradition over særlige eksamensformer til masser af klinik. Men slutresultatet bliver det samme - eller gør det?
En læge er en læge er en læge. Men der er forskellige måder at blive det på.
De fire uddannelsessteder for læger i Danmark skal alle sammen levere funktionsdygtige cand. med.'er til "jernindustrien", som en tidligere vicedirektør for Amager og Hvidovre Hospital engang beskrev sundhedsvæsenet.
Men de har forskellige tilgange, og uddannelserne er i evig udvikling. Helt overordnet er der en tendens fra "akademi" mod "klinik".
"Du kan tydeligt se det på Aarhus og Københavns universiteter. De har udviklet sig fra at være meget fagspecifikke, hvor du havde basalfagene hver for sig. Det har de to universiteter bibeholdt til en vis grad i bachelordelen, men de bevæger sig i tiltagende grad mod mere organbaserede moduler, og i kandidatdelen har de tiltagende klinisk fokus", siger formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning Mads Skipper, der selv p.t. forsker i netop uddannelse af læger. Han sidder også i aftagerpanelet ved hele tre af de fire lægelige uddannelsesinstitutioner som repræsentant for Lægeforeningen, hvor han er bestyrelsesmedlem.
Aalborg profilerer sig på en anderledes måde at undervise på?
"De anvender i stor grad problembaseret læring, med henblik på at stimulere de studerende til større selvstændighed og klinisk forståelse ved at lade dem arbejde med casebaserede problemstillinger. Der findes forskellige læringsparadigmer, hvor nogle fokuserer på, at basalfag læres ved, at de studerende læser fra side a til b, mens andre fokuserer på, at det kan læres på en anden mere aktiv og deltagende måde".
Hvad kendetegner Odense?
"Odense er bl.a. kendt for stor fokus på færdighedstræning og OSCE eksaminer, hvor de studerende runder forskellige stationer med forskellige eksaminatorer, hvor de kan blive spurgt ud fra eksempelvis en case eller blive bedt om at demonstrere færdigheder som eksempelvis en gynækologisk undersøgelse. Denne eksamensform bruges nu også tiltagende på de øvrige universiteter".
Hvad er bedst?
"Mit bedste svar er, at de forskellige studieordninger bare viser, at der er flere veje til at nå samme mål. Vi er ikke nået frem til, at der er EN best practice".
Spørgsmålet er naturligvis, om de forskellige måder at uddanne læger på afspejler sig i den måde, de færdige cand.med.'er er læger på.
Meningerne er delte. Med det forbehold, at Aalborg Universitet endnu har til gode at udklække sin første kandidat - medicinstudiet der er kun fem år gammelt.
"Jeg har været i dette her game i 25 år, og jeg har aldrig lagt mærke til nogen forskel", siger professor, overlæge, dr. med. Jacob Rosenberg fra Gastroenheden på Herlev Hospital, om de nyuddannede læger, han har mødt.
"De færdige speciallæger kan man slet ikke mærke forskel på - der er de for langt fra studietiden - så det skulle evt. være på KBUerne, man kunne se forskel, men jeg synes ikke, man kan mærke noget i hverdagen", siger han.
Ditto fra almen praksis, som 80 pct. af lægerne runder i løbet af deres KBU.
"Jeg har talt med mine uddannelseserfarne kolleger om det, og vi har ikke lagt mærke til nogen forskel", siger netop afgåede formand for DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin), Lars Gehlert Johansen.
Men Michael Hansen-Nord, ledende overlæge på Odense Universitetshospitals FAM (Fælles Akutmodtagelse) er talsmand for det modsatte synspunkt. Han har vendt spørgsmålet blandt afdelingens læger, og tilbagemeldingen lyder:
"Der er forskel på, hvor meget klinisk ophold de forskellige skoler tilbyder. Det afspejler sig i vekslende kliniske færdigheder ved KBU-start".
Desuden peger FAM i Odense på, at der er forskel på KBU'ernes færdigheder udi "evidensbaseret praksis".
En af afdelingens overlæger, Annmarie Lassen, forklarer:
"Alle universiteterne underviser naturligvis i evidensbaseret medicin. Men selve håndværket? De unge læger skal have en tilgang til at stille sig selv spørgsmålet - ved jeg nu egentlig, hvad der er det bedste at gøre, eller kunne jeg overveje lige at læse op på det eller lave en CAT (critical appraisal topic). Den rutine, at man af og til tager et skridt tilbage og får lavet en søgning", siger hun.
Den evne - eller det håndværk - mærker hun forskel på. Men hun gør også straks selv opmærksom på, at hun selv - som er professor i akutmedicin - har været med til at lave et forløb på Syddansk Universitet, der træner netop den tankegang, hun nævner.
"Så jeg er biased", som hun siger.
Spørger man FAM-lægerne i Odense, hvad afdelingen ønsker af lægeuddannelserne, siger de sådan her:
"Evidensbaseret praksis bør tilbydes på alle lægeskoler. Der skal være ensartede længder på det prægraduate, kliniske ophold, der sikrer indlæring af absolutte basiskompetencer såsom anlæggelse af kateter, drop, blodprøvetagning, journalføring, medicinordination, dødsattester mm".
Og endelig:
"En generel introduktion til at blive en del af en arbejdsplads, herunder at agere som professionel og team-aktør".
Samfundets ønsker til lægeuddannelserne ændrer sig. For eksempel er der kommet ekstra fokus på lægemiddelindustriens behov. Ikke mindst efter at Novo Nordisk A/S sidste år i en opsigtsvækkende appel til regeringen forudså et øget behov for tusindvis af nye læger, bl.a. til industrien. Men hvilken slags?
"Vi sætter pris på, at de får en bred, klassisk lægeuddannelse, som er forskningsmæssigt baseret. For os er det vigtigt, at de er forskningsmæssigt uddannede. De studerende behøver ikke bruge meget tid på at lave forskning, men de skal kunne forstå forskning og forholde sig kritisk til forskningsresultater", siger Senior Vice President for Global Development Peter Kristensen, Novo Nordisk A/S.
"På et tidspunkt arbejdede Syddansk Universitet f.eks. med at lave en uddannelse i translationel medicin - det har vi ikke anbefalet. Vi mener ikke, at vi skal have flere typer lægeuddannelser".
Har I nogen ønsker til uddannelserne?
"Vi synes, det ville være godt, hvis det stadig var tilladt, at nogle studerende laver forskning undervejs. Tidligere kunne de studerende holde pause i deres SU, hvis de kunne finde nogle legater, og så tage f.eks. et forskningsår. Det gør den seneste fremdriftsreform meget vanskeligt. Det synes vi ikke er noget gode".
Prodekan for uddannelse på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet, Hans Henrik Saxild:
"Vi lægger vægt på de grundlæggende medicinske discipliner, en moderne didaktisk og pædagogisk tilgang til den basale og den kliniske undervisning samt en radikal nytænkning af den klassiske lægeuddannelse gennem et valgfrit semester, hvor der er tre perspektiver at vælge imellem: forskningsprojekt, videregående klinisk uddannelse eller internationale kliniske ophold eller feltkurser. Endelig hviler uddannelsen på en forskningsplatform i højeste internationale klasse".
Hvor befinder I jer på aksen akademi-klinik?
"SUND holder bestemt fast i akademiet. Samtidig rummer uddannelsen mindst lige så mange, om ikke flere, kliniske undervisningselementer som vores søsteruddannelser. Den omtalte valgfrihed giver interesserede studerende yderligere kliniske kompetencer og på et højere niveau, end hvad man normalt opnår. Uddannelsen på KU er efter vores mening den mest moderne af de danske uddannelser, da den nu er tilrettelagt, så den både uddanner kandidater, der kan glide ind i de traditionelle stillinger i sundhedsvæsenet, kandidater, der skal ind i den farmaceutiske industri og kandidater, der ønsker en international vinkel på deres uddannelse".
Hvordan har uddannelsen udviklet sig?
"Da uddannelsen omring årtusindskiftet blev gjort seksårig, blev et basalt - og akademisk - semester sløjfet, og derfor har vi nu fem basale og syv kliniske semestre. I perioden op gennem nullerne er der arbejdet med at strukturere de kliniske ophold bedre f.eks. med logbøger, ligesom træning i kliniske færdigheder, herunder kommunikation, er blevet betydeligt optrappet i simulationssettings. Der undervises stadig i anatomi, biokemi og fysiologi som traditionsrige akademiske discipliner, men det gøres i mere tidssvarende indpakning: cellebiologi, neurokurser og organkurser".
Hvad har I af planer?
"Vi udruller lige nu en helt ny og moderne studieordning, der som nævnt omfatter et valgfrit semester. Et initiativ som skal imødekomme den forventede spredning i de fremtidige kandidaters karriereforløb".
Tiltrækker I en særlig slags studerende?
"Vores vurdering er, at de studerende i mindre grad vælger København ud fra curriculum og karriereønsker. Det er et vilkår, at København er den foretrukne lægeskole, fordi den ligger i København, Danmarks hovedstad og vækstcenter. De gældende optagelsesregler og adgangskrav betyder, at København er kendetegnet ved studerende med meget høje gennemsnit - i 2015 var det 11,4".
Københavns Universitet har ikke tal for, hvordan optaget af medicinstuderende fordeler sig på de fem regioner.
Dekan Allan Flyvbjerg, HEALTH, Aarhus Universitet
"Hos os har vi i hvert tilfælde på bachelordelen en meget klassisk uddannelse med de traditionelle fag. Kandidatdelen har vi revideret enormt meget. Indtil for tre år siden var der typisk et semester, hvor du så nogle patienter, og så bogede du den ellers. Nu er du ude i klinikken alle seks semestre samtidig med undervisning og gruppearbejde. Vi opererer med blokke som f.eks. inflammation, abdomen og hjerte-lunge-kar - en opdeling, der til dels er inspireret af den måde, vores nye supersygehus er opbygget på. Det er helt specielt for HEALTH. Kommunikationstræning er noget, vi har satset særligt på. Lægerne kan være lige så dygtige, som det skal være, hvis de ikke kan kommunikere".
Hvad har I af planer?
"Fra næste år tager vi flere ind på kvote 2. Og så har vi stærkt fokus på, at de studerende kan uddanne sig til flere ting end klinisk arbejdende læge. De kan gå ind i sundhedssektoren, i universitetsverdenen og i industrien. Vi går og bakser med, hvad vi kan gøre inden for normeret tid - eller i hvert tilfælde ikke ret megen overskridelse - og f.eks. give dem lov til at tage et forskningsår. KU er pænt på vej med et valgfrit semester, og det overvejer vi også. Her kunne de studerende f.eks. tage ophold i et lægemiddelfirma. Men fremdriftsreformen er en hæmsko. Vi har også noget andet i støbeskeen. Når vi kigger ud over en flok studerende, så selv om der er et højt snit, er folk forskellige. Der har været talt meget om elitespor til særligt talentfulde studerende 'med kviksølv i numsen' - det kunne være et erhvervsrettet spor eller et akademisk spor, hvis man gerne vil være topforsker".
HEALTH forekommer meget opmærksom på industrien - har I et særligt godt øje til den?
"Vi har altid haft øje for, at det vi gør, skal have samfundsnytte, og vi ville være tonedøve, hvis vi ikke lyttede til vækstpotentialet i erhvervslivet. Der er vi lidt tilbage på point her i Midtjylland, for industrien er jo ikke her. Vi er ikke gode nok til at slå på industrien, men vi gør det mere og mere for at vise de studerende, at det er en vej".
Tiltrækker I en bestemt slags studerende?
"Jeg tror, vi tiltrækker en type studerende, der vil den solide klassiske bachelor og så gearskiftet over til klinikken. En anden type tror jeg er dem, der vil være rigtigt gode klinikere, og som er tiltrukket af, at man er ude at se rigtige patienter i halvdelen af uddannelsen".
På HEALTH i Aarhus var 51 pct. af de studerende, der fik tilbudt plads i juli 2015, fra Region Midtjylland, 23 pct. fra Syddanmark, 7 pct. fra Nordjylland, 6 pct. fra Hovedstaden og 1,5 pct. fra Sjælland. Resten kom fra udlandet, eller oprindelsen kendes ikke.
Uddannelseschef ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Syddansk Universitet, Merete Munk:
"Det, der kendetegner vores uddannelse er vores fokus på aftagernes og samfundets behov. Det, vi hører igen og igen, er behovet for et klinisk stærkt fokus, så de studerende, når de kommer ud, skal kunne varetage de opgaver, der kræves. Den anden del er forskningstræning, samarbejdsrelationer, at kunne vurdere artikler, indgå i projekter og evaluere".
Hvordan manifesterer det sig?
F.eks. mht det kliniske fokus har vi vores kandidatafsluttende eksamen OSCE (Objective Structured Clinical Examination). Hvor man traditionelt tester den viden, de studerende har opnået, siger vi mere, at den afsluttende eksamen er første dag på jobbet. Så vi tester de studerende i situationer, som man vil kunne komme i som nyuddannet læge. Hvad angår f.eks. forskningstræningen, så har vi en større specialedel end de andre, og fra studiestart bliver de studerende præsenteret for spor gennem både hele bachelor- og kandidatuddannelsen, hvor der hele tiden bygges oven på forskningstræning. Klinikopholdene har gennemgået et kvalitetsløft, og hvert praktiksted arbejder sammen med fakultetet om at levere stadigt bedre klinikophold".
Hvordan har uddannelsen udviklet sig?
"Færdighedstræning - det har vi ændret på i forhold til for år tilbage, hvor det var frivilligt. På både bachelor- og kandidatdelen har vi f.eks. prøveformer inden for færdighedstræning. Det er stationseksamen, hvor de studerende skal demonstrere en vifte af færdigheder - lægge venflon f.eks. Og de studerende kan ikke komme i klinik, hvis de ikke består. Også på kommunikationsundervisningen adskiller vi os lidt. For år tilbage var der meget fokus på, hvad det er for noget som begreb. Det har vi vendt på hovedet, så de studerende nu rigtig meget skal øve, hvad det handler om, og hvad det er for nogle situationer, de kan komme i".
Hvad har I af planer?
"Vi kigger meget udad i forhold til samfundets behov. Det er meget fint, at vi finpudser lægeuddannelsen, men hvad nytter det, hvis de andre sundhedsprofessionelle ikke er på samme evidensbaserede grundlag. Vi skal have en hel palet af sundhedsuddannelser, som gerne skal være med til at løfte det samlede sundhedsvæsen - jordemoder, ergoterapeut, klinisk sygeplejerske og fysioterapeut, som vi har haft gennem nogle år. Vi tænker det mere integreret, så de studerende bruger hinanden noget mere, så når man kommer ud, kender man de andre og ved, hvad de kan. Så er man bedre forberedt til at arbejde i team. Det arbejder vi videre med. For at være på højde med fremtidens patient og sundhedsvæsen, igangsætter vi også en revision af kandidatuddannelsen i medicin".
Tiltrækker I en bestemt slags studerende?
"Vi har et stigende antal ansøgere. Mange kan godt lide kvote 2 optaget, og vi har måske en større variation i, hvad det er for en slags studerende, der kommer her. Vi ved, at bredden også tiltrækker mennesker med topkarakterer fra gymnasiet".
I 2015 kom 55 pct. at de optagne på medicinstudiet i Odense fra andre regioner end Region Syddanmark.
"Vi sammensætter uddannelsen på en måde, som skal tilstræbe, at vores studerende bliver gode til at omsætte den akademiske teori til praktisk anvendelse i det kliniske arbejde. Det gør vi allerede på bachelordelen, hvor vi har dem i deres første klinikophold. En anden karakteristisk ting er den tætte kontakt til underviseren, som her er mere en vejleder i en casebaseret undervisning. Den traditionelle forelæsning med en underviser, der står og fortæller om hjerte eller lever, træder i baggrunden til fordel for bedside learning - som godt kan være en papircase - allerede på bachelordelen. På kandidaten er det så rigtig bedside - så er det ude ved patienten. Den tætte kontakt betyder også, at der ikke sidder 30 mand ved en forelæsning, hvis de har ting at spørge om - det foregår i små grupper med deres vejledere. Og vi er ikke monofaglige, så man først har anatomi, så biologi osv. Vi integrerer de her ting i relevant faglig løsning af en case. Hvis den handler om ondt i maven, så taler man om både anatomien, fysiologien og farmakologien. Vi har også fokus på kommunikation og har f.eks. en professor i kommunikation, så vi får det italesat hele vejen igennem".
Hvordan har reaktionerne været?
"De praktiserende læger har sagt til os, at de synes, når vi skal revidere studieordningen, så skal de studerende så tidligt som muligt ud og have noget uddannelse i almen praksis. Det har vi selvfølgelig fokus på. Det er også blevet nævnt, at vores projektarbejde er meget teoretisk og akademisk. Der har vi hørt fra nogle af lægerne - skulle de ikke bare lære, hvordan de skal behandle patienter?"
Nu er I kun fem år gamle, men har I udviklingsplaner?
"Det ord, jeg synes rammer bedst er, at vi konsoliderer. Men vi justerer hele tiden. En ny ting, som er kommet ind og som efterspørges overalt i samfundet, er soft skills. At de er i stand til at samarbejde f.eks. i teams på et sygehus. Det fokuserer vi på både i vores cases, den gruppebaserede undervisning og problembaseret læring. Der er også fokus på patientsikkerhed. Det er ikke rigtig noget, der uddannes i på universiteterne, men som fylder meget på hospitalerne. Det tager vi så ind som cases".
Tiltrækker I en særlig type studerende?
"Jeg synes, vi får et bredt spektrum af studerende. Vi mærker, at de er meget engagerede både i studiet og på andre områder, studenterpolitik f.eks. De har etableret en lokalafdeling af FADL (Foreningen af Danske Lægestuderende), og vi har lige haft værtsskabet for den store internationale konference for lægestuderende. Min pointe er, at de ikke har nogen komplekser over, at vi er en ny uddannelse".
Ved seneste optag i Aalborg kom 50 pct. fra Region Nordjylland, 12 pct. fra øst for Storebælt, 9 pct. 11 pct. fra Vestjylland og 9 pct. fra Østjylland. På det allerførste hold var der kun 9 pct., som kom fra øst for Storebælt.
