Medicintilskudsnævnet er klar med ændring af, hvilke antidepressiva skal have hvilke tilskud

Medicintilskudsnævnet tog på sit møde i sidste uge beslutning om sit oplæg til, hvordan tilskuddene til antidepressiva skal være fremover.

Formand for nævnet, Mogens Laue Friis, vil ikke ud med detaljerne, før oplægget bliver oversendt til Lægemiddelstyrelsen, som derefter sender det i høring. Det ventes at ske i denne uge.

Men han siger, at der bliver tale om en helt anden tilgang end den, der prægede omlægningen af tilskuddene til medicin for andre sygdomme, og som har skabt heftig debat.

»Det bliver ikke lige så radikalt som med f.eks. mavesårsmedicinen. Det er ud fra den betragtning, at det er en mere sårbar patientgruppe, der familiemæssigt, socialt, arbejdsmæssigt og livskvalitetsmæssigt er i en helt anden situation, end hvis man har mavesår«, siger Mogens Laue Friis.

Øvelsen går stadig ud på »rationel farmakoterapi« forstået sådan, at det billigste og mest velafprøvede middel skal anvendes først, og derefter kan man gå videre, hvis det ikke virker eller giver uheldige bivirkninger.

Men nævnet foreslår f.eks. kun helt at fjerne tilskud fra et enkelt præparat, og det er et, som ifølge Mogens Laue Friis ikke bruges ret meget.

Og nogle af de dyre midler har fået klausuleret generelt tilskud, hvor lægerne slipper for at skulle søge om tilskud til en bestemt patients bestemte medicin.

»Den klausul, der kan give tilskud, er dels, at patienten ikke får den ønskede den effekt eller har bivirkninger ved førstevalgspræparatet, og dels en overordnet klausul om, at hvis lægen samlet bedømmer det uhensigtsmæssigt - f.eks. på grund af selvmordsrisiko - at skifte patienten til et billigere middel, så kan man også skrive tilskud på recepten«, siger han.

Omlægningen forventes - som de tidligere omlægninger af tilskud til andre medicingrupper - at spare penge, men nævnet har ikke foretaget en egentlig beregning.

»Jeg tror, at omlægningen her vil komme mere gradvist og ikke så abrupt. Men det er klart, der vil komme besparelser, for det er en stor patientgruppe - 350.000-400.000 mennesker - der får disse præparater hver dag. Så selv en beskeden omlægning i procent vil give rigtig mange penge«.

Han forventer også, at der bliver »rimelig tid til at omstille«.

Lægernes reaktioner

Formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Jeanett Bauer, er umiddelbart godt tilfreds med tonerne fra Medicintilskudsnævnet.

»Vi var bange for, at nævnet f.eks. ville udpege et enkelt SSRI-middel som billigste præparat, og det man kunne få tilskud til. Og så skulle man frem med store argumentationsrækker og ansøgning om enkelttilskud for at kunne gå i gang med noget andet, hvis patienten ikke havde råd til at betale et dyrere præparat selv. Vi kunne ikke leve med for smalt et sortiment - for vi ved, at ved mange patienter skal vi gennem en længere række for at finde det, der virker«, siger hun.

»Og så har vi været meget bekymrede for, om patienter, der allerede var i velfungerende behandling, ikke kunne fortsætte med tilskud til det præparat, der havde haft effekt«.

En stor del af patienterne går i almen praksis, og her er formand for PLO, Henrik Dibbern, mere forbeholden.

»Jeg tvivler på, at den økonomiske gevinst er stor, hvis det er relativt nemt at opfylde betingelserne for klausuleret tilskud«, siger han.

Han kan også være bekymret for administrationen.

»Vi kan sagtens leve med at administrere reglerne, bare de enkle og forståelige. Men f.eks. hvis der er meget med klausuleret enkelttilskud (i modsætning til klausuleret generelt tilskud, red.), kan det blive tungt at administrere«, siger han.

For ved klausuleret enkelttilskud skal lægen sidde og skrive ansøgninger om at få tilskud til en bestemt medicin for hver eneste patient, som af den ene eller anden grund ikke kan bruge det billigste middel.

Oplægget fra Medicintilskudsnævnet ventes nu at blive endeligt færdigredigeret i denne uge og oversendt til Lægemiddelstyrelsen. Herefter går der en høringsproces i gang, som vil vare ca. en måned.