Skip to main content

MEDLINE, PubMed - og EMBASE

København, Poul Thirup, e-mail: pt@dadlnet.dk Kasper Højby Nielsen, cand.scient.

2. nov. 2005
4 min.

Kommentar til oversigtsartiklen »Nykturi: Et hyppigt, men overset problem« (1).

I metodeafsnittet, der omhandler litteratursøgning og udvælgelse af artikler står: »Ved litteratursøgningen er anvendt følgende databaser: MEDLINE, BioMedNet og PubMed samt søgeordene: desmopressin, Minirin, nocturia, sleep, voiding/urinating at night, lower urinary tract symptoms, sleep disturbance, gynaecology og urology«.

Dette giver os anledning til at bemærke følgende: MEDLINE (oprindelig den trykte bibliografi Index Medicus) er en bibliografisk database, der vedligeholdes af National Library of Medicine (NLM) i USA. Databasen indeholder ca. 11 millioner referencer til videnskabelige artikler fra 4.600 tidsskrifter fra USA og 70 andre lande (http://www.ncbi.nlm. nih.gov/entrez/query/static/overview.html#Medline, august 2002). Hver artikel er indekseret med NLM's medicinske emneord (Medical Subject Headings eller MeSH-ord). MeSH-ordene er arrangeret hierarkisk i et emneordsindeks, som p.t. udgøres af ca. 19.000 ord(http://www.ncbi.nlm.nih.gov/ entrez/meshbrowser_help.html#MeSH, august 2002).

PubMed er en database, der indeholder MEDLINE, men derudover også de nyeste referencer, der endnu ikke er indlemmet som færdige referencer i databasen MEDLINE. De nyeste artikler leveres elektronisk direkte fra tidsskriftsleverandører og kan derfor findes allerede på publikationsdatoen.

Enkelte for medicin irrelevante emneområder som fx astrofysik kommer også i PubMed; men disse bearbejdes ikke nøjere og kommer derfor ikke med i databasen MEDLINE til forskel fra de emneordsindekserede medicinsk relevante artikler. En uddybende beskrivelse af forskellen mellem MEDLINE og PubMed kan ses her: http://www.ncbi. lm.nih.gov/entrez/query/static/faq.html#difference.

Det er således tilstrækkeligt at søge i PubMed, hvis man vil søge i databasen MEDLINE og samtidig have mulighed for at se de nyeste referencer. Desuden vil man som oftest have gavn af PubMeds automatiske åbning af relevante MeSH-ord. Fx åbner søgeordet »nocturia« MeSH-ordet »Urination disorders« og søgeordet »faintness« åbner MeSH-ordet »Syncope«. Denne automatiske åbning af MeSH-ord findes ikke i fx MEDLINE WebSPIRS-versionen, hvorfor det kan være en fordel at anvende PubMed.

BioMedNet (www.biomednet.com) er en hjemmeside med adgang til en række biomedicinske ressourcer. Bl.a. er der adgang til en version af MEDLINE med et interface, som BioMedNet selv har designet. Men indholdet i MEDLINE-databasen er det samme som i andre MEDLINE-databaser. Ved søgning på hele hjemmesiden søges der også i denne MEDLINE ud over søgning på det øvrige hjemmesideindhold, fx tidsskrifter som BioMedNet har på deres side. Disse tidsskrifter er dog langt overvejende også med i MEDLINE-databasen, hvorfor det i praksis svarer til at søge i databasen MEDLINE.

I realiteten er der derfor søgt i tre MEDLINE-databaser plus det nyeste i PubMed i oversigtsartiklen (1). I stedet for at søge i tre MEDLINE-databaser kan det anbefales at supplere med søgning i andre bibliografiske databaser, fx EMBASE.

EMBASE (oprindelig den trykte bibliografi Excerpta Medica) er den europæiske pendant til MEDLINE dvs. en bibliografisk database med et hierarkisk opbygget emneordsindeks. EMBASE indeholder referencer til ni millioner artikler fra 4.000 tidsskrifter (http://www.embase.com/otherdb). Mange af disse tidsskrifter er europæiske og findes ikke i MEDLINE.

EMBASE er specielt fokuseret på farmakologiske emner, men indeholder også generelle biomedicinske emneområder. Emneordsindekset er anderledes end i MEDLINE, hvilket kan medføre et andet søgeresultat med identifikation af artikler, som ikke findes i MEDLINE.

Den tredje vigtige database inden for biomedicin er BIOSIS (oprindelig den trykte bibliografi Biological Abstracts), der er orienteret mod biologiske og biokemiske emneområder. Hverken EMBASE eller BIOSIS er frit tilgængelige, men kræver, at man befinder sig på det område, der er betalt licens for. Fx er der adgang til EMBASE på DNLB (Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek), de sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet og Rigshospitalet.

Hvor mange ekstra artikler, der findes ved at søge i EMBASE, afhænger af emneområdet, men generelt er der en gevinst ved at søge i både MEDLINE og EMBASE (2, 3).

Søgning på »nocturia« som fritekst (uden åbning af MeSH-ordet »Urinations disorders«) for årene 2000-2002 giver i WebSPIRS-EMBASE 174 referencer og i PubMed 144. I alt 81 referencer (34%) findes i begge databaser, 63 (27%) kun i PubMed og 93 (39%) kun EMBASE. Bl.a. findes disse to referencer ikke i PubMed (4, 5).

Det er ikke sikkert, at de ekstra fund i EMBASE rokker ved konklusionerne i artiklen i det konkrete tilfælde, men generelt må det anbefales at anvende EMBASE og/eller BIOSIS som supplement til PubMed (MEDLINE).


Referencer

  1. Møller-Ernst Jensen K, Lose G, Walter S. Nykturi. Ugeskr Læger 2002; 164: 3849-51.
  2. Suarez-Almazor ME, Belseck E, Homik J, Dorgan M, Ramos-Remus C. Identifying clinical trials in the medical literature with electronic databases: MEDLINE alone is not enough. Control Clin Trials 2000; 21: 476-87.
  3. Smith BJ, Darzins PJ, Quinn M, Heller RF. Modern methods of searching the medical literature. Med J Aust 1992; 157: 603-11.
  4. Reinke C. The drug of the month: Tolterodine for the treatment of hyperactive bladder - urinary urge and nocturia. Therapiewoche 2001; 17: 212.
  5. Treatment of nocturia in the elderly depends on underlying cause. Drugs-and-Therapy-Perspectives 2000; 16: 8-12.