Skip to main content

Meget mere ekstrapersonale skal aflaste praktiserende læger

Med et 16-punktsudspil vil regeringen fastholde og styrke almen praksis, som vi kender den. Et af midlerne er en massiv forøgelse af praksispersonale. Desuden får hovedstadens lægepraksis en særlig mulighed for at etablere sig i nye og moderne lokaler.

Christian Blomfeldt er en af fire praktiserende læger i en københavnsk praksis, der er presset på pladsen. Han glæder sig over puljen på 150 mio. kr, der med regeringens nye udspil kan søges til udvidelse og modernisering af københavnske praksis.
Christian Blomfeldt er en af fire praktiserende læger i en københavnsk praksis, der er presset på pladsen. Han glæder sig over puljen på 150 mio. kr, der med regeringens nye udspil kan søges til udvidelse og modernisering af københavnske praksis.

Anne Steenberger, as@dadl.dk

11. jun. 2018
5 min.

De praktiserende læger er sundhedsvæsenets forpost. Det slog sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fast, da hun på et pressemøde mandag præsenterede sit store udspil, der skal udvikle praksis med en ”langtidsholdbar løsning”, som hun sagde.

Et hovedelement er, at der skal uddannes flere praktiserende læger. I alt 48 ekstra hoveduddannelsesstillinger skal slås op i de næste to år. Frugten af den indsats kan dog først høstes om 5-6 år.

Indtil da skal andre midler tages i brug for at sikre, at de praktiserende læger kan tage sig af det stigende antal opgaver og patienter, der allerede i dag knap nok er tid til.

Midlerne er flere.

Her og nu skal der holdes fast på de ældre læger, der pusler med tanken om at trække sig tilbage. De får nu en gulerod til at blive af sundhedsministeren i form af at læger over 65 år bliver fritaget for at skule akkrediteres endnu en gang.

”Det vil vi ikke længere kræve af dem. Til gengæld skal de være en del af en faglig klynge”, sagde sundhedsministeren.

Mere ekstrapersonale er en anden vigtig ingrediens i at aflaste almen praksis og ruste dem til at tage de ekstra opgaver, som de allerede har fået – patienter med forhøjet blodtryk – og de KOL- og diabetespatienter, som ifølge den seneste overenskomst ikke længere skal gå til ambulatoriekontrol på sygehusene, men skal til egen læge for at få foretaget kontroller og opfølgning. Planen er, at der i 2030 vil være 50 pct mere ekstrapersonale end i dag.

Ekstrapersonalet kan være forskellige personalekategorier, sagde Ellen T. Sygeplejersker, specialiserede sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre, bioanalytikere osv.

Det stiller ikke alene krav til, at de tekniske faciliteter skal være der. Der skal også være fysisk plads til både dem og til det nye personale. Ligesom der skal være plads til uddannelseslægerne.

Praksis i lejlighedskomplekser

Det er ikke mindst en udfordring i København. Her vrimler det ikke ligefrem med byggegrunde og de fleste lægepraksis er etableret i ombyggede lejligheder. Disse praksis får nu en særlig støtte. Fra efteråret vil der være en pulje med 150 millioner kroner, som kan søges til at udbygge og modernisere.

En af de læger, som ser frem til det, er Christian Blomfeldt, en af fire praktiserende læger i ”Citydoctors”, der som navner antyder, ligger i Københavns hjerte. Her er der i dag fire almen medicinere, en uddannelseslæge, en sygeplejerske, en jordemoder og to sekretærer.

Christian Blomfeldt tager imod udspillet med kyshånd:

”Vi er overordnet positive over for udspillet. Der er elementer i det, som er smaddervigtige for os, nemlig dem, som handler om faciliteterne, vi kan bedrive praksis i. Vi får mulighed for at ansætte personale, som netop kan hjælpe os i det daglige arbejde og varetage flere opgaver. Og det giver os læger bedre mulighed for at vi selv kan komme ud af huset, på hjemmebesøg og passe plejehjemmet, vi er læger for”.

I dag kan der ikke proppes flere ting ind i lokalerne:

”Vi har allerede udnyttet lokalerne maks, fx sådan så når lægerne er på plejehjemmet, så bruges de af uddannelseslægerne eller andet personale, mens vi er væk. Men snart overgår ambulantfunktionen for diabetes- og KOL-patienter fra sygehus til almen praksis og det er ikke praktisk muligt inden for de nuværende rammer.”

Christian Blomfeldt og co. håber på med den nye pulje at kunne finde en større lokalitet til deres fælles praksis. Her vil de gerne ansætte en bioanalytiker og endnu en uddannelseslæge – og eventuelt en specialsygeplejerske, fortæller han.

Enkeltydelser i udbud

Det nye udspil opererer også med muligheden for at sætte enkeltydelser i udbud, fx til private firmaer, hvis de lokale lægepraksis ikke har muligheden for det. Det kan fx være opgaven som plejehjemlæge. Eller det kan være lægeopgaver på kommunale akutfunktioner.

Christian Blomfeldt og hans kolleger har ikke i dag opgaver på en kommunal akutfunktion, men de passer, som nævnt, et plejehjem.

”Vi er i dag plejehjemslæger og det bliver vi ved med at være. De gamle skal passes ordentligt og vi synes, det er en del af at være familielæge at tage os af dem”, siger han. Denne praksis har i dag ikke opgaver på akutfunktioner og hvordan de vil forholde sig, hvis det en dag kommer på tale, ved Christian Blomfeldt.

”Det skal vel ikke være et minihospital, tænker jeg, men jeg ved ikke endnu, hvor den del ende”, siger han.

Læs også: Regeringen opretter 30 ekstra uddannelsesstillinger i almen medicin

Faktaboks

Fakta