Mellem to petriskåle

I Dola Bonfils' film om forskningen på Novo Nordisk er der en scene, som kunne være skrevet af Hollywoods bedste manuskriptforfatter.

En forskergruppe har mistet sin lægelige chef på et ualmindeligt dårligt tidspunkt. Produktet, NN304 Insulin Detemir, er i den afgørende undersøgelsesfase, den medicinske ledelse i Novo Nordisk er tiltagende utålmodig og som det værste: Hoechst har netop lanceret et konkurrerende produkt, Lantus, og har dermed fået et ubehageligt forspring på markedet.

Og ind træder Eberhard Draeger, den ny mand som lægelig chef for forskergruppen, tidligere produktchef på ... Lantus.

Et scoop for forskergruppen, Novo Nordisk og den danske betalingsbalance.

I mere end to år fik filminstruktøren Dola Bonfils lov til at følge to forskerhold på Novo Nordisk, og resultatet er blevet den en time og 45 minutter lange film »Drømme med deadlines«.

Aldrig før har Novo Nordisk været så åbne over for et filmhold, men produktet af det langvarige optagearbejde er på trods af scenen med Eberhard Draeger desværre skuffende.

For Dola Bonfils sætter sig mellem to petriskåle.

På den ene side har læger, videnskabsfolk og andre med særlig interesse i Novo Nordisk begrænset udbytte af filmen, for der er ikke nok indholdsmæssig substans, og konsistensen i fremstillingen vakler, og på den anden side er filmen alt for indviklet - og kedelig - til lægmanden. For mange tekniske detaljer, videnskabsmænd forklarer og forklarer, for mange uinteressante personer. For få følelser. Stillestående og konservativt billedsprog.

Hun kommer aldrig helt tæt på. Hverken på glæderne og sorgerne hos forskerne, eller forskningsprocessen - forholdet mellem forskergrupperne indbyrdes og til ledelsen i Novo Nordisk, markedsmekanismerne, godkendelsesprocedurer etc.

Desværre. For fokus på forskningens vilkår, ikke mindst i medicinalbranchen, er påtrængende. I en genforskrækket tid kunne filmen ud over at informere og dokumentere være med til at afmystificere bioteknologisk forskning og medicinalbranchen, og måske endog ægge læger som lægestuderende - og andre faggrupper - til at søge forskervejen.

Og næsten det værste: Som publikum får man aldrig en god følelse i maven for forskningens ve og vel, som vel er filmens fornemmeste formål (ud over at profilere Novo Nordisk, som har medfinansieret de 105 minutters film), for begge forskningsprojekter viser ikke nogen signifikant forbedring af allerede eksisterende præparater. Bestræbelserne i den ene forskergruppe på at bøje og vride forsøgsresultaterne for at gøre præparatet egnet til markedet fremstår således ikke sympativækkende.

Filmen »Drømme med deadlines« får premiere i den københavnske biograf Vester Vov Vov den 14. marts og kan efterfølgende lånes af skoler, biblioteker og institutioner hos Det Danske Filminstitut.