IN MEMORIAM

Eskil Hohwy13.9.1939-24.10.2004Arkitekten bag ændringen af Sammenslutningen af Praktiserende Psykiatere (SAPP) til en formaliseret forening, Eskil Hohwy, er død.Eskil Hohwy begyndte at deltage i praktiserende psykiateres møder i Nyborg, da han ophørte som overlæge og helligede sig arbejdet i deltidspraksis og som konsulent.

Eskil Hohwy var glad for vore møder, men det var svært for den gamle organisationsmand, at vi ikke havde en formaliseret forening, så han tog initiativ til oprettelsen af SAPP, bl.a. for at markere praktiserende psykiateres synspunkter i debatten om psykiatriske patienters vilkår. Han blev foreningens første formand.

Eskil Hohwy var med i styregruppen for QAD3P, Quality Assurance Database for Danish Private Psychatric Practice, en kvalitetsudviklingsdatabase for Psykiatrisk Speciallægepraksis. Hans erfaring og juridiske indsigt gjorde ham til en central person i udviklingsfasen. Ved møderne i SAPP, QAD3P, DPS og i DPBO var Eskil Hohwy en ivrig debattør. Han lagde vægt på både at tænke på patienternes tarv og at føre fagforeningspolitik. Engagementet i patienternes tarv førte til, at han i 1998 opfordrede DPS til ikke at glemme patienter med »ikkepsykotiske lidelser«. Han blev sekretær i arbejdsgruppen, som udarbejdede rapporten »Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter« i 2001.

Når han talte om sine patienter og sit konsulentarbejde i fængslerne, var han engageret. Han havde forståelse for de indsattes adfærd, men accepterede den ikke.

Når et fagligt møde var afsluttet, skulle Eskil slappe af over en øl og en pibe tobak. Hvis man trængte til en kollegial snak, kunne man gå ned i pejsestuen og drikke en øl sammen med Eskil. I samvær med kolleger udtrykte Eskil glæde og stolthed over sin voksende familie, og han formanede med ordene »Livet er for kort til skilsmisser«.

Eskil Hohwy fik diagnosticeret kræft i foråret 2004 og konstaterede »det er noget skidt« og solgte sin praksis; men ikke med glæde.

Vi vil savne hans personlighed, hans deltagelse i faglige og kollegiale sammenhænge, hans viden og hans lune smil og korte latter, når han »stak piben ind«.

Vore tanker går til hans hustru Ulla og børn og børnebørn.

Æret være hans minde.