ET DØGN MED - Overlæge Frederik Helgstrand ved Bariatrisk Klinik, Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, fortæller om en fredag i ambulatoriet for bariatrisk opererede patienter.
6.00 Et forskningsmøde i aftes sluttede sent, så jeg er pænt træt til morgen. Morgenmad og madpakker med familien. Normalt er vi fem, men to af børnene er ikke hjemme. Da min kone er kørt til arbejde, sender jeg den yngste i skole og cykler de 3-4 km til hospitalet.
8.15 Efter morgenkonferencen mødes jeg med vores medicinstuderende. De er glade for deres klinikophold, men kunne ønske mere tid på operationsstuerne. Jeg når også lige at møde et bedømmelsesudvalg: Der er ph.d.-forsvar i afdelingen i dag.
8.30 Det bariatriske ambulatorium åbner. Normalt starter vi med holdundervisning for patienter, som er indstillet til bariatrisk operation, og deres pårørende. Men det er aflyst.
10.00 Efter de første tre patienter kommer en, som er rigtig kompleks. Patienten er gastriskbypassopereret for otte år siden og har siden fået mange smerter i forbindelse med fødeindtag. Patienten har gennemgået et hav af undersøgelser og er opereret flere gange for at løsne arvæv i bughulen. Operationerne har hjulpet kortvarigt, men hver gang kommer smerterne igen. Nu er situationen uholdbar, og vi har en lang snak om, hvad der kan gøres.
10.20 Patienten er realistisk og ved, at vi ikke kan trylle. Jeg gennemgår journalen og bestiller en røntgenundersøgelse. Afhængigt af svaret vil vi beslutte, hvad vi kan tilbyde – eventuelt en operation, som man dog ikke skal vente mirakler af. Sandsynligvis vil problemerne som tidligere komme igen efter et par måneder. Måske kan man rette tarmen lidt ud, men operation bliver farligere for hver gang. Det er frustrerende, når man ikke rigtig har noget at tilbyde en patient.
11.00 Et par af patienterne er relativt nyopererede, og her handler det om at forventningsafstemme. I gennemsnit er det blivende vægttab efter en operation på 60 pct. af overvægten. De fleste taber sig lidt mere i starten og tager så lidt på hen ad vejen; 10 pct. tager på igen, så de opnår mindre end de 60 pct. vægttab.
11.30 En patient har været igennem medicinsk udredning for en svær refluks. Jeg indstiller hende til en laparoskopisk operation. Inden frokost når jeg også at se en patient, som har jernmangelanæmi efter gastrisk bypass, og som vi planlægger at give i.v.-jern.
12.10 Jeg er en tur forbi afdelingen for at se, at der er styr på stuegangen, og taler med en læge om en ret kompleks patient, som vi beslutter at sende til operation. På vej til et frokostmøde med sekretær og afdelingssygeplejerske om Sundhedsplatformen træffer jeg vores ph.d.-studerende og lykønsker ham med hans forsvar, som jeg desværre ikke nåede at se.
13.30 Med en overlægekollega drøfter jeg det videre forløb for formiddagens komplicerede patient. Fordi patienten er så plaget og er indforstået med risikoen, enes vi om at tilbyde en sidste operation, hvis røntgenundersøgelsen ikke taler imod.
14.00 Møde med afdelingsledelsen og et par kollegaer vedrørende hjemtag af flere nye procedurer, bl.a. af kompliceret reflukssygdom, spiserørsbrok, store ventralhernier, analinkontinens og fistler.
15.00 Vagtskiftekonference, hvor en kollega har en patient til konference med mistanke om en galdevejslidelse. Derefter mødes jeg med en yngre læge, der arbejder på et foredrag til årsmødet i Dansk Kirurgisk Selskab om profylaktisk net i forbindelse med stomianlæggelse. Vores undersøgelse viser meget overraskende, at et net ikke hjælper.
16.00 Kort møde med bagvagten om hendes planlagte operationer, da jeg har beredskabsvagten i nat. Så cykler jeg hjem, hvor min kone har tændt op i pejsen, og jeg tillader mig at drikke et lille glas vin. Vi ordner verdenssituationen i sofaen, laver aftensmad og hygger med vores børn.
23.00 Alle er gået til ro, og jeg bliver kun ringet op et par gange i nattens løb.
