Fakta og vurdering
Det er langt vigtigere at kende det menneske, der har en sygdom, end at vide, hvilken sygdom mennesket har.
Citatet i overskriften tilskrives Hippocrates og indleder bogen »Kan man tænke sig rask?« af Thomas Breinholt. Titlens spørgsmål forsøges besvaret ved knap 400 siders velskrevet gennemgang af videnskaben om sammenhængen mellem krop og sind, samtaler med førende forskere inden for feltet og krydret med anekdoter og cases om sære sygdomstilfælde, »uforklarlige« helbredelser, sort magi og meget mere.
Forfatteren er uddannet agronom og har arbejdet i mange år på TV 2, hvor han bl.a. stod bag programmer som »Åndernes magt« og »Kan man tænke sig rask?«, der følger samme spor.
I bogen møder vi patienter, der i placebokontrollerede studier tilsyneladende helbredes for Parkinsons sygdom, slidgigt, hypertension og mange andre lidelser – dette til trods for, at de udelukkende modtager placebobehandling.
Der fortælles også om nocebo, den modsatrettede, negative respons, der kan ses, hvis en patient forventer skadelig effekt af en behandling. Bl.a. hører vi om, hvordan visse uheldige medlemmer af folkeslag, der tror på voodoomagi, er i risiko for simpelthen at dø af angst og stress, hvis de bliver forbandet af en heks, og sammenligneligt, hvordan svenske patienter med kræft har markant højere mortalitet af årsager, som ikke er relateret til kræften, lige efter de har fået den alvorlige diagnose.
»En stærk pointe er, at gode sociale relationer – hvad end det er til en partner, ven, kollega eller behandler – samtidig med at gøre os glade faktisk også lader til at gøre os markant sundere. Dette kan synes lidt forstemmende at læse i en tid, hvor følelsen af ensomhed i samfundet vokser, i særdeleshed blandt unge« Mikkel M. J. Wiberg, reservelæge, Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Tillige fortælles om traumer, og hvordan disse kan have både negativ og positiv betydning for fysiske og psykiske sygdomme, om meditation og mindfulness, samt om hvor vigtige vores sociale relationer er for vores helbred og psyke, og hvordan mangel på tilknytning kan betyde øget risiko for skadelig adfærd, sygdom og død.
Fysiologi og psykologi bliver forklaret på pædagogisk vis, og bogen er holdt i en behagelig og ofte humoristisk tone. Alle videnskabelige påstande er naturligvis underbygget med referencer.
Trods kritiske gennemgange af effekten af psykoterapi og antidepressiva ses der i bogen på ingen måde bort fra lægevidenskabens store landvindinger i de sidste halvandet hundrede år.
Ej heller lægges ansvaret for egen sygdom over på den enkelte patient grundet adfærd og tankemønstre, hvilket også er klædeligt.
En stærk pointe er, at gode sociale relationer – hvad end det er til en partner, ven, kollega eller behandler – samtidig med at gøre os glade faktisk også lader til at gøre os markant sundere. Dette kan synes lidt forstemmende at læse i en tid, hvor følelsen af ensomhed i samfundet vokser, i særdeleshed blandt unge.
I bogen overvejes da også, om man, sideløbende med udvikling af medicin og andre behandlingsmetoder, i sundhedsfagligt øjemed bør kigge nærmere på, hvordan vi indretter vores samfund og omgang med hinanden, dette ligeledes for at behandle og forebygge sygdomme.
Om man kan tænke sig rask, må man læse bogen for at få endeligt svar på, hvilket jeg bestemt vil anbefale.
