Mere fedmekirurgi til overvægtige danskere

Den konventionelle fedmebehandling med sund kost, masser af motion og diverse farmakologiske terapier har spillet fallit over for den stadigt stigende gruppe af svært og meget svært overvægtige danskere, som snart runder de 100.000 personer.

For dem er det simpelthen stort set umuligt at smide de mange overflødige kilo - og undgå at tage dem på igen vel at mærke. Det erkender flere og flere ledende adipositasforskere og -behandlere, som ser kirurgien - gastrisk banding og bypass (Figur 1 og Figur 2 ) - som en fornuftig løsning for de mange nærmest håbløst fede.

I dag bliver omkring 60 danskere årligt opereret med gastrisk kirurgi af overlæge Jens Fromholt Larsen på Aalborg Sygehus og af professor, overlæge Peter Funch Jensen på Århus Sygehus. Kun på de to offentlige sygehuse og på Privathospitalet Hamlet opereres patienter med gastrisk kirurgi, men hvis det står til en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen om fedmekirurgi skal sygehusvæsenets tilbud til de svært overvægtige udvides betydeligt.

I sin afsluttende rapport konkluderer forfatterne, som blandt andre tæller Peter Funch Jensen:

»Det kan konkluderes, at den kirurgiske behandling aktuelt er den eneste behandling af svær fedme med dokumenteret effekt på følgesygdomme, livskvaliteten og overlevelsen«.

Ifølge arbejdsgruppen bør der være fire, måske fem, kirurgiske behandlingssteder i Danmark og antallet af opererede ligge i omegnen af 240 til 320. Behovet for kirurgisk fedmebehandling er meget usikkert - det kunne være meget højere end de nævnte 240 til 320 patienter.

Taget i betragtning, at der er mellem 15.000 og 20.000 meget svært overvægtige (BMI > 40), som er kriteriet for at få en direkte henvisning til fedmekirurgi, og som nævnt 100.000 danskere med BMI over 35, som med visse betingelser også kan føre til en tid hos fedmekirurgen, er de 240-320 årlige operationer måske i underkanten, men tallet er afpasset efter kapaciteten i sygehusvæsenet, ikke det reelle behov, for det er ikke kortlagt, lyder det fra Sundheds-styrelsen.

»Amerikanerne ligger meget højere i operationsrate end hele resten af verden - også når man korrigerer for, at der er flere ekstremt overvægtige i USA. Men det er svært at sige, hvem der har ret med hensyn til fedmekirurgien - dem eller os«, udtaler Peter Funch Jensen.

Kirurgi bedre end ingen behandling

Selv om formindskelse af mavesækken og udshuntning af den øverste del af tyndtarmen (gastrisk bypass) og afsnøring af den øverste del af mavesækken med et justerbart silikonebånd (gastrisk banding) kan lyde som drastiske indgreb, er arbejdsgruppens holdning klar:

»De nyeste forskningsresultater peger på en samlet betydeligt øget overlevelse efter kirurgisk behandling af svær fedme sammenlignet med ingen behandling«.

Og - ikke mindst - pointerer Peter Funch Jensen:

»Der er evidens for, at det er godt at operere patienterne, for de får et blivende vægttab.

Desuden konkluderer rapporten, at den postoperative dødelighed er meget lav - men der er dog en betydelig forekomst af såvel kort- som langsigtede komplikationer til indgrebet«.

Peter Funch Jensen er fortaler for, at fedmekirurgien og den medicinske behandling organiseres bedre på sygehusene, når den kirurgiske behandling efter forventning bliver styrket.

»I forhold til ny forskning og udvikling med hensyn til både medicinsk og kirurgisk behandling mener jeg, at der bør oprettes fedmecentre de steder i landet, hvor Sundhedsstyrelsen afgør, at der skal være gastrisk kirurgisk fedmebehandling. Fordelen er, at man sikrer at samtlige ekspertiser er til stede, og at man samtidig skaber udvikling på området. Det varer fx måske ikke mange år, før der kommer ordentlige medicinske behandlingsmuligheder, og så må vi bortrangere operationerne igen. Jeg ved at det er et område, som mange firmaer forsker kolossalt i - at finde medicin som påvirker mæthedscentret. Det bliver en guldgrube«, siger Peter Funch Jensen.

Sundhedsstyrelsen ventes at tage stilling til arbejdsgruppens anbefalinger i løbet af en måneds tid.