Mere partipolitik i sundhedsvæsenet på vej

Bertel Haarder og regeringen vil lægge den overordnede prioritering og planlægning i sundhedsvæsenet over på regeringen og Folketinget. Tre nye sygehusenheder skal stå for driften af sygehusene.

Det vil føre til, at sundhedsvæsenet bliver mere politiseret, end det er i dag, vurderer sundhedsøkonomen Kjeld Møller Pedersen, der stod for et større analysearbejde af diverse styringsmodeller for sygehusdriften op til kommunalreformen.

»Regeringens forslag vil - ukonkret som det endnu er - føre til en øget politisering i forhold til i dag. Selvfølgelig er der også en politisering i dag. Men regionspolitikerne er ikke markant partipolitisk uenige om, hvordan sygehusene skal drives. I Folketinget er der mere partipolitisk uenighed om sundhedspolitikken. Og det vil sætte sit præg på styringen, hvis ansvaret lægges i Folketinget. Det hører også med til billedet, at der ude i regionerne faktisk sidder en hel del personer, der ved noget om sundhedsvæsenet, og sådan nogle politikere skal man se lidt længere efter i Folketinget«, siger Kjeld Møller Pedersen.

I Norge har man opdelt sygehusvæsenet i fire regionale sygehusselskaber med professionelle bestyrelser. De holdes i relativt korte tøjler af regeringen og får en specificeret brugsvejledning, når de får deres årlige bevillinger fra staten.

Alligevel har Stortinget måttet behandle et stigende antal lokale sygehussager, f.eks. i forbindelse med nedlæggelse af afdelinger, som den lokale stortingspolitiker så har bragt op i Stortinget. Her bliver diskussionen og den vedtagne sygehuspolitik ifølge den norske sundhedsøkonom Terje P. Hagen stærkt præget af partipolitiske magtpositioner. Det er medvirkende årsag til, at man netop nu i Norge diskuterer, om man helt skal nedlægge de fire regionale selskaber og i stedet oprette et sygehusdirektorat.