Tag udtrykket »fibersprængning«. Ordet lyder som om, at muskelfibrene er sprængt eller ødelagt. Men det er faktisk misvisende. For i virkeligheden er muskelcellerne som regel hele og intakte. I stedet er der tale om, at muskelcellerne er blevet forstyrret. De ligger ikke længere pænt ved siden af hinanden. De roder.
Den præcisering er vigtig, for den ændrer tilgangen til behandlingen. Patienter med »fibersprængninger« skal ikke forholde sig i ro. »Rod i muskelcellerne« har brug for det modsatte. Hurtig og moderat genoptræning, så der kommer orden i cellerne igen. Gør man det, sparer man 3-4 ugers unødig forlængelse af skadesforløbet.
Sådan lød det, da overlæge og klinisk professor, Michael Kjær, modtog Marie og August Krogh Prisen. Det gjorde han nemlig for sit banebrydende virke inden for idrætsmedicin.
»Fibersprængning er det udtryk, der har holdt ved, og det er måske nok den dårligste beskrivelse af, hvad der egentlig sker derinde«, lød det fra prismodtageren i hans takketale.
Oprydning i misforståelser er en rød tråd gennem Michael Kjærs forskningsindsatser. Derfor har de også ændret lærebøger. Og derfor er han årets modtager af Marie og August Krogh Prisen.
Prisen blev traditionen tro uddelt ved Lægevidenskabelige Selskabers (LVS) årsmøde, og den går til en fremragende sundhedsvidenskabelig forsker i Danmark, hvis arbejde har haft særlig stor betydning for lægevidenskaben.
»Michael Kjær har i årtier været en førende skikkelse inden for sit felt. Hans arbejde har ændret lærebøger, sat nye standarder for behandling og været til gavn for en bred vifte af patienter fra elitesportsfolk til ældre mennesker«, lød det i motiveringstalen fra Susanne Axelsen, formand for LVS.
Hun kvitterede for Michael Kjærs centrale rolle i opbygningen af et internationalt anerkendt forskningsmiljø og i uddannelsen af nye generationer af forskere. Og hans fund omkring fysisk aktivitet og metabolisk sundhed, som har styrket det videnskabelige grundlag for at anvende motion som forebyggelse mod livsstilsrelaterede sygdomme. Viden, der i dag bruges i internationale retningslinjer og klinisk praksis.
»Michael, din nysgerrighed, din integritet, din udholdenhed er grundpillen i forskning«, sagde Susanne Axelsen.
Michael Kjær er klinisk professor i idrætsmedicin ved Københavns Universitet og overlæge ved Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. I sin takketale gennemgik han sin lange forskerrejse, som startede med hormoner og stofskifte, og som i de seneste 25 år har haft fokus på overbelastningsskader.
Han har påvist, at muskler, sener og bindevæv er biologisk aktive strukturer, der udviser høj grad af tilpasningsevne i forhold til belastning. Indsigten har ændret den videnskabelige forståelse af muskuloskeletalt væv og har haft direkte betydning for den kliniske praksis, især i behandlingen af sene- og muskelskader.
Michael Kjærs forskning har også gjort op med forestillingen om, at det uundgåeligt går ned ad bakke efter de 50 år. I stedet har han vist, at styrketræning har en markant positiv effekt på seniorer. Det fortalte han også om i sin takketale.
»Det er ikke så mange år siden, at man sagde, at når man først har fyldt 50 år, så begynder det at gå ned ad bakke. Men der er fuldstændig den samme trænbarhed i muskler helt op til 70-årsalderen. Selv folk på 90 år har gavn af træningen«, fortalte han og supplerede, at hvis man som senior laver styrketræning et par gange om ugen i et år, giver det en gunstig effekt op til tre år efter, selv hvis man ikke fortsætter med at træne.
Prismodtageren afsluttede sin takketale med en lille anekdote om sit speciale – idrætsmedicin. En ven fra studietiden gav dengang udtryk for, at han selv valgte kardiologien som speciale, fordi det skulle være noget, hvor der var liv og død på spil, og hvor man som læge for alvor kunne gøre en forskel. Idrætsskader lød kedeligt, syntes han.
For nogle måneder siden ringede selvsamme studieven til Michael Kjær og fortalte, at han havde fået noget med knæet. Ved den oplysning sagde idrætsmedicineren til sin gamle ven: »Du skal bare tage det roligt. Det er ikke noget, du dør af«.
Her grinede forsamlingen ved LVS’s årsmøde højlydt over skæbnens ironi.
Studievennen svarede, at »nej, det er rigtigt nok. Men det går ud over hele min livsstil. Jeg kan ikke noget«.
»Efter den samtale tror jeg, at han har accepteret, at der måske er andre specialer«, fortalte Michael Kjær til tilhørernes morskab.
Temaet for årsmødet i LVS var netop i år, hvad der driver læger i deres valg af speciale.
Michael Kjær fortalte slutteligt, at det er en ære at være en del af traditionen for træningsfysiologisk forskning, som netop professor August Krogh og professor Johannes Lindhard også var, og at det derfor er en særlig ære for ham at modtage prisen.
Michael Kjær takkede tidligere og nuværende samarbejdspartnere samt LVS’ bestyrelse for prisen.
Fakta
