Det var tilsyneladende fornuftig opgaveglidning, da de praktiserende læger og vagtlægerne i 2012 begyndte at behandle mindre skader og overtog skadestuevisitationen i Region Midtjylland, viser evaluering.
I april 2012 indgik Region Midtjylland sammen med PLO en aftale om et enstrenget, samarbejdende og sammenhængende akutsystem. Det indebar, at de praktiserende læger og lægevagten overtog opgaven med at behandle mindre skader, ligesom det nu var dem, der skulle visitere Region Midtjyllands borgere videre til skadestuer og akutklinikker.
Håbet var dengang, at almen praksis og lægevagten skulle tage sig af flere af de skader, som de midtjyske skadestuer, akutafdelinger og akutklinikker indtil da havde behandlet. Og alene målt på det, er akutaftalen indfriet. Antallet af kontakter til regionens skadestuer, akutafdelinger og klinikker er således faldet med 12 procent.
Det fremgår af den evaluering af akutaftalen, som Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet netop har offentliggjort. Evalueringen viser, at 4,3 pct. af alle henvendelser vedrørte en skade, og at de fleste skader blev håndteret alene i praksis (82 pct.) - heraf langt de fleste ved en konsultation. Kun 2,6 pct. blev visiteret direkte til skadestue, mens 13 pct. blev henvist til skadestue efter en konsultation.
At lade telefonvisitationen af skader overgå fra sygeplejersker til almen praksis gav tilbage i 2012 anledning til bekymring om, hvorvidt almen praksis kunne stå distancen, både i forhold til det faglige niveau og den arbejdsmæssige belastning. Bekymringer, som evalueringen gør til skamme.
Antagelser om, at akutaftalen ville medføre længere telefoniske svartider hos egen læge, afvises i rapporten. Således fremgår det, at 81 pct. af alle opkald før implementeringen og 84 pct. af alle opkald efter implementeringen blev besvaret inden for fem minutter.
I alt 11 procent af skaderne tog mere end 15 minutter at behandle, mens 38 pct. kunne håndteres på højst 10 minutter.
Alle taler jo om vigtigheden af, at vi samarbejder om de akutte patienter og efterlyser et enstrenget visitationssystem. Så alene det at indgå en aftale om det er i sig selv en bedrift. Og vi ser så nu bekræftet, at det er muligt at etablere et godt samarbejde mellem sygehuse og almen praksis. Bruno Melgaard Jensen, formand for PLO.
Formand for PLO, Bruno Melgaard Jensen, svarer da også 'ja' på spørgsmålet, om akutaftalen har været en succes.
"Alle taler jo om vigtigheden af, at vi samarbejder om de akutte patienter og efterlyser et enstrenget visitationssystem. Så alene det at indgå en aftale om det er i sig selv en bedrift. Og vi ser så nu bekræftet, at det er muligt at etablere et godt samarbejde mellem sygehuse og almen praksis," siger Bruno Melgaard Jensen og fortsætter:
"De mål man har sat sig - at flytte patienter fra skadestuer og akutklinikker til almen praksis og lægevagten - er blevet indfriet. Der er selvfølgelig altid ting, der kan gøres bedre, så som hvordan vi udnytter hinandens kompetencer bedst. Og så siger evalueringen heller ikke noget om, hvordan patienterne oplever ændringerne. Dog - og det tolker jeg som en succes - har der været meget lidt debat om akutordningen. Ingen vrede læserbreve og den slags. Det er i sig selv meget positivt," siger Bruno Melgaard Jensen.
Af evalueringen fremgår det, at halvdelen af alle henvendelser til almen praksis i dagtid vedrørende skader, som er sket for mindre end fem døgn siden, "helt sikkert” eller ”måske” ville have været rettet mod skadestuer før akutaftalen trådte i kraft. Det betyder, at akutaftalen har medført cirka 1,4 pct. flere konsultationer og 0,6 pct. flere telefonkonsultationer til almen praksis i dagtid.
I lægevagten udgjorde skader 15,8 pct. af alle telefoniske henvendelser og 26,0 pct. af alle konsultationer, hvilket - ikke overraskende - er en stigning i forhold til cirka 16 pct. før implementeringen af akutaftalen.
Med de nye diagnostiske muligheder i lægevagten skulle man forvente, at flere patienter kunne afsluttes i lægevagten, og at der derfor ville være færre patienter, der efterfølgende ville kontakte deres egen læge. Også denne forventning er indfriet. Af de patienter, der har været i konsultationen i lægevagten, er der 14 pct. færre, der efterfølgende konsulterer deres egen læge indenfor det næste døgn i forhold til før akutaftalen trådte i kraft. Og 9,8 pct. færre, der henvender sig inden for de følgende tre døgn.
Med akutaftalen kom der sygeplejersker i lægevagtskonsultationen, hvor de er involveret i 40 pct. af alle konsultationer. De assisterer vagtlægerne med at måle temperatur, tage blodprøver, behandle sår, undersøge urin, ligesom de informerer om det videre behandlingsforløb og yder omsorg til patienter og de pårørende.
En fjerdedel af alle skadekonsultationer i lægevagten afsluttes med en henvisning til skadestuen. Af evalueringen fremgår det, at andellen af henvisninger måske kunne blive lavere, hvis det var muligt at henvise patientern til røntgenundersøgelse i lægevagtsregi. Da vagtlægerne samtidig har anslået, at 37 pct. af henvendelserne om skader helt sikkert ville være havnet i skadestuen før akutaftalen trådte i kraft, tyder det ifølge rapporten på en høj grad af effektivitet i behandling af skadehenvendelser i lægevagten.
Også telefonvisiteringen af henvendelser om skader i lægevagten fremstår som effektiv. Således omvisiterer sygeplejerskerne kun 2,2 pct. fra lægevagten til sygehusregi.
Generelt er der tilfredshed med såvel aftalen som samarbejdet blandt vagtlægerne og sygeplejerskerne. Dog sætter evalueringen spørgsmålstegn ved, om sygeplejerskernes faglige kompetencer anvendes optimalt i lægevagten.
