Midtjysk oprustning i indsatsen for kronisk syge

Skal vi helt ændre holdning til, hvordan vi bedst hjælper vore patienter med kronisk sygdom? Spørgsmålet hænger i luften over de mange fremmødte praktiserende læger. I aftes var det på Skejby, i aften er det på et hotel i Herning. Over to dage sparker mellem 150 og 200 praktiserende læger bolden i spil, for Projekt Kronikerkompasset er født i Region Midtjylland i tæt samarbejde mellem region og lægernes organisationer.

Formål: Der skal arbejdes mere proaktivt med de kronisk syge patienter. Praksis skal være tovholder for patientforløb, hvor der fastlægges behandlingsmål og følges op. Samarbejdet med øvrige aktører på sundhedsområdet om det enkelte forløb skal være tæt. Der skal i praksis ske stratificering, så de, med størst sygdomsbyrde, hjælpes først. På andre niveauer kan der satses mere på selvbehandling, egenomsorg og forebyggelse.

Praksisgrupper i alle kommuner

Canadiske erfaringer er blevet studeret og »oversat« til danske forhold. Og selve nerven i Kronikerkompasset er 32 praksisgrupper og klyngemøder med læger, sygehuse, kommuner mv.

Resultat skulle gerne blive en omstilling til den mere fremadrettede og proaktive indsats.

»For hvorfor vente på, at patienten med KOL falder om? Vi har jo set cigaretterne stikke op af brystlommen«, som professor Peter Vedsted siger denne aften i Herning.

Han er assisterende forskningsleder ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet, og hans budskab giver med få ord essensen i Kronikerkompasset: »Gjorde vi det godt nok for den kronisk syge patient? Kunne det være gået anderledes, hvis vi havde informeret bedre, aktiveret patienten, været proaktive i stedet for at vente på, at det gik galt?«

»Vi skal tænke anderledes«

Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland skal stå for projektets gennemførelse. Værktøjet er Gennembrudsmetoden, der for få år siden også blev brugt i et projekt om diabetes med regionspraksiskoordinator Jens M. Rubak som tovholder.

»Hver praksis skal deltage i praksisgruppemøderne med repræsentanter for såvel læger som personale, men det store arbejde foregår hjemme i praksis mellem møderne, uanset om man arbejder i solopraksis eller i flermandspraksis. Projektet henvender sig til alle praksistyper, siger praksisudvalgsformand Bruno Melgaard Jensen.

»Vi skal tænke anderledes. Vi skal agere anderledes. Det er det, vi skal have ud af dette projekt«, siger praksisudviklingskonsulent Lars Foged og fortæller, at det er en god mulighed for sparring, vidensdeling og udvikling af kompetencer.

Hermed går lægerne ud i hverdagen. Med Kronikerkompasset skal kursen holdes frem mod en bedre indsats for de kronisk syge. Denne aften i Herning blev de første skridt taget.

Fakta

• Kronikerkompasset er et kvalitetsprojekt, der skal implementere en styrket indsats for de kronisk syge. I projektet arbejdes der hovedsageligt med processen, det vil sige omstilling af strukturer og i samarbejdet omkring den kroniske patient.

• Der lægges ud med tre kroniske sygdomme: KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Når processen er indarbejdet efter de tre års projekt, kan andre sygdomme følge.

• Der afholdes fire halvdagsmøder i praksisgrupper, tilbydes undervisning af personale og afholdes klyngemøder med kommune, hospital og praktiserende læger. Mellem møderne arbejdes der med forandring i praksis.

• Der er i alt 81 mio. statskroner til en forstærket indsats for kronisk syge i Region Midtjylland. Af dem skal de 29 mio. gå til udvikling i almen praksis. Derudover er der i enighed mellem region og praksisudvalg afsat yderligere cirka ni mio. kroner af puljen til kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis.

• Der ydes et omstillingstilskud på 24.000 kroner pr. praksis. Er der mere end én læge i praksis, er tilskuddet yderligere 10.000 pr. læge ud over første læge. Det vil sige 34.000 i en praksis med to læger, 44.000 ved tre læger osv.