Mikrobiologiske udfordringer

»Prøv at se her ... man kan se, at der er en zone rundt omkring dette antibiotikum, hvor bakterien ikke har kunnet udvikle sig. Men se så her: omkring dette andet antibiotikum gror de derimod. Bakterierne er resistente over for dette antibiotikum. Så det kan ikke anvendes i behandlingen ...«.

Vi står på et laboratorium på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Århus Universitetshospital, Skejby. Afdelingens leder, ledende overlæge, ph.d., dr.med. Svend Ellermann-Eriksen, viser en plade med en urinprøve til resistensbestemmelse. Det er ikke tilfældigt, for resistens er et nøgleord i den snak, vi skal have, En snak om klima og mikrobiologi. For hvordan er man på denne afdeling parat til fremtidens udfordringer?

»Vi vil komme til at se bakterier, vi ellers sjældent ser i Danmark. Og vi vil komme til at se kendte bakterier, der adskiller sig ved at være meget mere resistente end dem, vi kender i forvejen. Vi vil også komme til at se nye virus, som vi fra dag til dag skal kunne fange i de prøver, vi får ind«, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Oversvømmelser rammer allerede nu oftere end tidligere i Centraleuropa, og der er flere eksempler på ekstremt vejr. Andre steder på kloden er der flere og flere eksempler på hedebølger, særdeles voldsomme regnskyl, oversvømmende saltvand ind over landbrugsjorde osv.

»Det er klart, at når for eksempel kloaksystemer bryder sammen, eller når døde dyr i vand ved oversvømmelse kommer i kontakt med mennesker, udsættes vi for nye mikroorganismer med deraf følgende fare for epidemier. Og som verden er i dag med stor rejseaktivitet, vil det hurtigt kunne få betydning også hos os«, siger Svend Ellermann-Eriksen.

Flere resistente bakterier

Rejselivet har allerede i dag stor betydning og er skyld i, at foruroligende mange typer resistente bakterier viser sig hos danske patienter:

»Vi er ellers i Danmark meget påpasselige med, hvordan vi påvirker bakteriefloraen. Vi går efter en meget målrettet behandling med antibiotika for i vidt mulig omfang at modvirke resistens. Det gør man ikke på samme måde i mange andre lande. Her behandler man mere bredt med anvendelse af antibiotika, og resultatet bliver nogle meget resistente bakterier. Når vi er rigtig gode til at undgå det i Danmark, er det blandt andet fordi vi har læger på de mikrobiologiske afdelinger. Det er læger, der rådgiver, og en del af vores virksomhed er netop at følge op over for de behandlende læger, når prøven er analyseret. Formålet er, at patienterne skal have den behandling med antibiotika, der både hjælper patienten og modvirker resistens. Det er en god kombination: Den behandlende læge skal koncentrere sig om sin patient, mens vi på mikrobiologisk også skal tænke på kommende generationer«.

Men dette udgangspunkt kan ikke altid fastholdes. Oftere og oftere kommer der bakterier udefra, der er nogle »resistente djævle«. De kan ikke blot bekæmpes med den almindeligt brugte målrettede form for antibiotika. Her skal bruges specielle antibiotika, ellers hjælper behandlingen simpelthen ikke.

»Det er en balancegang, hvor både hensynet til patienten og til eftertiden tæller, og indsatsen for at modvirke resistens er meget vigtig og skal fastholdes. Men mikrobiologien udvikler sig hele tiden, og der kan opstå helt nye ting på grund af den globale opvarmning og klimaændringerne. Blandt andet vil vi opleve disse nye og meget resistente bakterier, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at de ikke bliver her«.

Skal omgående kunne afsløre ny virus

Også når det gælder virus, forventer Svend Ellermann-Eriksen nye udfordringer fremover:

»Når vi skal ,fange` bakterier i prøverne, er det oftest ret enkelt: vi lægger prøven ud på en plade og ser, hvad der vokser op. Med virus er det noget andet. Her skal vi vide, hvad vi går efter. Hvis den behandlende læge for eksempel siger til os: ,Jeg har mistanke om fugleinfluenza. Symptomerne passer, og patienten er lige kommet hjem fra Asien`, går vi specifikt efter at undersøge, om dette virus er til stede, selv om vi selvfølgelig ser efter alt det almindelige også. Vi har her på afdelingen en molekylærbiolog, der opsætter de analyser, der skal til, for at vi kan lede efter et bestemt virus. Skulle en ny epidemi vise sig, kan vi opstille en sådan analyse på få dage og dermed være klar til at fange virus ved mistanke. Med varmere klima, højere fugtighed i luften, oversvømmelser mv. kan epidemier hurtigt sprede sig, og derfor skal vi også hurtigt kunne opstille analyser, så vi kan fange virus ved mistanke. Det kan vi allerede i dag, og kræver forholdene, at vi skal speede op, gør vi det«.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i Skejby foretager med andre ord i forvejen alt det arbejde, der i måske større målestok vil blive behov for i en fremtid med et andet sygdomsbillede som følge af klimaændringerne.

Der analyseres, rådgives, opstilles analyser for nye virus osv. Det grundlæggende arbejde er der, og skal der »skrues op«, er man parat til det. Hvert år analyserer Klinisk Mikrobiologisk Afdeling i Skejby 270.000 prøver for hospitaler og praktiserende læger, og for en stor dels vedkommende kombineres svaret med rådgivning om behandling. Der deltages i konferencer med kolleger på de intensivafdelingerne en til to gange om ugen, og her drøftes de enkelte patienter. På afdelingen arbejder fem reservelæger, to afdelingslæge og fire overlæger. Der er desuden 32 bioanalytikere, og derudover er der tilknyttet fem hygiejnesygeplejersker, der skal tage sig af hygiejnefunktionen på områdets hospitaler.