Skip to main content

Milliardbesparelser ryster Midtjylland

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

15. sep. 2008
5 min.

I dag mødes politikerne i Region Midtjylland for at indgå forlig om besparelser for i alt halvanden mia. kroner i år og næste år. Imens frygter man det værste på hospitalerne. Regionens overlæ-geråd forudser, at besparelserne vil gøre områdets patienter til Danmarks sundhedsmæssige B-hold, og Lægekredsfor-eningen peger på negative konsekvenser hele vejen rundt: behandling, forskning og uddannelse.

Det er en sort mandag for sundhedsvæsenet og dermed borgerne i Region Midtjylland i dag.

Politikerne ventes at indgå budgetforlig og konfirmere de besparelser, der har sendt chokbølger gennem regionens sygehuse, hvor man kan se frem til lukninger, afskedigelser, forringelser og ventelister.

Kniven skal skære usædvanlig dybt: I år skal regionen spare 436 mio. kr. og næste år 1.096 mio. kr. fordelt med godt 1,4 mia. på somatik, 40 mio. kr. på behandlingspsykiatri og 20 mio. kr. på administration.

Forslagene til, hvor der skal spares, har været lagt ud til de enkelte regionshospitaler, der med rystende hænder og blødende hjerter har måttet tænke i store tal og på papiret lukke sygehuse, skære specialer og nedlægge sengepladser. Resultatet var til at forudse: Da regionens politikere for et par uger siden mødtes til budgetkonference, fik de udleveret to mapper med i alt 700 sider. De mange sider indeholder forslag til, hvor der kunne spares, samt et hav af indsigelser mod de samme besparelser. For det gør ondt at skulle foreslå drastiske nedskæringer på områder som psykiatri, pædiatri, ortopædkirurgi mv. En række øvrige kerneområder rammes med færre behandlinger, mere ventetid og dårligere forhold, og der skal en bremse på nye behandlingsmetoder og brugen af ny dyr medicin. De menneskelige omkostninger bliver således særdeles store, og besparelserne siver gennem hele systemet fra universitetshospitalet, hvor blandt andet det højt anerkendte Analfysiologiske Ambulatorium er truet, til de mindste sygehusenheder, hvoraf flere er i fare for at blive helt lukket.

Slagter hønen, der lægger guldæg

Frustrationerne skyldes ikke mindst de tilsyneladende paradokser, hvor besparelser kan vise sig at blive dyre. Et par eksempler: I Randers kan de bryste sig af at have landets tredjemest produktive sygehus, når man ser på antallet af behandlinger pr. udgiftskrone. Denne position vil nu muligvis blive ødelagt af besparelser. Brædstrup Sygehus under Regionshospitalet Horsens foreslås lukket, og herfra er kommentaren, at man slagter den høne, der lægger guldæg. Friklinikken i Brædstrup henter mange penge til regionen og betegnes som friklinikkernes spydspids. Nogle spareforslag kan virke små i sammenhængen, men konsekvenserne kan blive særdeles store. I Lemvig har de praktiserende læger protesteret imod planer om at lukke røntgen- og laboratorieafdelinger i byen, og de fremhæver, at det blot flytter udgifterne til andre kasser. Belastningen for lægerne bliver derimod større: »Vi kan ikke tage mere arbejde på os. Grænsen er nået«, skriver de. Hospitalsenheden Vest har foreslået, at Regionshospitalet Tarm nedlægges, men her har en gruppe praktiserende læger fået lokaler for netop at kunne udnytte effekten af en samling af aktiviteterne. Nu skal grundlaget hives væk. Mange lignende eksempler kan nævnes, og også mere overordnet kan besparelserne blive dyre.

Hvis patienter søger behandling uden for regionen for at undgå lange ventetider, kommer regningerne tilbage til Region Midtjylland. Nogle frygter desuden, at tilbageslagene kan få store konsekvenser for befolkningen. Hvad betyder det for eksempel for øens borgere og mange turister, hvis Samsø i Kattegat mister sit sygehus?

Menneskefjendsk

Blandt de meget markante indsigelser er en udtalelse fra de ledende overlæger på vegne af samtlige afdelingsledelser på Århus Universitetshospital. Her peges der på, at den position, hospitalerne i Århus og Skejby har opnået, er på spil: »Fortsætter udviklingen, frygter vi, at det er et spørgsmål om tid, før to hospitaler med nogle af Danmarks bedste hospitalsafdelinger ikke længere kan kalde sig universitetshospital«. Der gøres opmærksom på, at elastikken i forvejen flere steder er spændt til bristepunktet. »Vi vil gøre alt for at tage os af de akut og livstruende syge mennesker også i fremtiden, men stort set alle andre vil opleve, at 1980'ernes ventelister, aflysninger og kassetænkning viser sit menneskefjendske ansigt igen«, hedder det. Regionsoverlægerådet har udtalt, at borgerne sundhedsmæssigt bliver et B-hold i Danmark, og at forskningen ved regionens hospitaler vil blive lammet, hvis der sættes stop for nye behandlingsformer. Også formand for Lægekredsforeningen for Midtjylland, overlæge Lone Winther Jensen, er dybt bekymret. Hun slår fast, at dette ikke kun er »det årlige lægeklynk«, og hendes bekymring gælder hele vejen rundt: behandling, uddannelse og forskning/udvikling:

»Vi har her i regionen en forskning, der på mange områder er i verdensklasse. Den bør vi værne om, og hvis hele forskningsmiljøer forsvinder, vil der også forsvinde en række speciallæger. De flytter andre steder hen, hvor de kan fortsætte med at forske og udvikle, og dermed mister vi nogle store kapaciteter. Jeg kan godt frygte, at højt respekterede specialister på en række områder vil forsvinde, hvis de foreslåede besparelser føres ud i livet, og jeg frygter for uddannelsen af læger, fordi kapaciteten bliver stærkt forringet. Politikerne skal i det hele taget være klar over, at dette kan få nogle konsekvenser, der kan være meget svære eller umulige at rette op på. Hvis der klippes subspecialer helt væk, er det jo ikke noget der blot bliver genetableret om nogle år. Så er de væk«.

Lone Winther Jensen peger på, at hvis mange patienter skal til andre regioner for at blive behandlet, smuldrer besparelserne. Dertil kommer, at der ikke mindst på Universitetshospitalet varetages en række lands- og landsdelsfuntioner, og der vil være patienter, der som følge af besparelserne i stedet skal behandles på Rigshospitalet eller i udlandet.

»Endelig frygter jeg, at primærsektoren vil blive hårdt ramt. Hvis man reducerer hospitalernes funktioner, vil det samtidig øge presset på almen praksis, og her er presset som bekendt mere end stort nok i forvejen«, siger formanden for Lægekredsforeningen for Midtjylland.