Skip to main content

Milliarder at spare

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

7. apr. 2009
3 min.

Nordmændene er gode til at presse prisen ned på hospitals-medicin, og Danmark overvejer at efterligne elementer af det norske system. En arbejdsgruppe kommer med anbefalinger i april.

Det norske samfund sparer rigtigt mange penge på indkøb af hospitalsmedicin, og det har vakt interesse i Danmark.

I december lavede Danske Regioner en undersøgelse af danske og norske priser på de dyreste medicintyper, som hospitalerne anvender.

Der er 14 lægemidler på listen, og den samlede kalkule viser, at hvis Danmark havde samme priser som Norge, ville hospitalerne - og dermed samfundet - spare 307 mio. kroner [1]. (Den slags sammenligninger kan dog variere kraftigt på grund af valutaudsving).

De høje danske udgifter til hospitalsmedicin har fået Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sammen med Finansministeriet til at sætte et arbejde i gang, som skal finde ud af, om der er behov for et nyt system i Danmark.

Arbejdsgruppens anbefalinger ventes at blive stærkt inspireret af udlandet - herunder ikke mindst Norge - og rapporten skal efter planen komme i april.

Det er ikke fordi, Danmark ikke også prøver at presse priserne ved fælles indkøb.

Det foregår via firmaet Amgros, som ejes af regionerne, og proceduren er her i store træk ligesom den norske. Faktisk var det norske LIS oprindeligt inspireret af Amgros i Danmark.

Men den mekanisme fungerer bedst, når der er konkurrence på et virkestof.

Sidder et enkelt lægemiddelfirma med eneret på et virkestof, er det i Danmark i realiteten firmaet, der sætter prisen.

Desværre for de offentlige kasser - og dermed skatteyderne - fylder denne monopolmedicin meget i regnskaberne. Ca. 25 sådanne lægemidler stod for knap 50 pct. af den samlede omsætning i Amgros sidste år.

Udfordringen i Danmark ligger først og fremmest på de 100 største produkter, hvor der ofte er begrænset eller slet ingen konkurrence. Især de dyre biologiske præparater belaster økonomien.

Nordmændene handler anderledes resolut her. Myndig-hederne fastsætter simpelt hen en maksimalpris for alle lægemidler. Baseret på forudsætninger, der til at forudse, ganske vist. Men ikke desto mindre en maksimalpris.

Norge har også indført en helt særlig procedure for de dyre biologiske lægemidler for at presse priserne endnu længere ned og få lægerne til at bruge de billigste midler.

Amgros er ved at gå i gang med en udbudsprocedure i stil med den norske for de biologiske gigtpræparater. Norge gik tidligere i gang med disse lægemidler, men nu er også Danmark kommet med, og det er blevet nødvendigt at kigge på priserne.

»Vi har et udvalgsarbejde i gang med reumatologerne og de relevante medicinske selskaber. At gennemføre den type udbud kræver et stort forarbejde og en udbredt enighed blandt klinikerne. Den proces er vi i fuld gang med«, siger direktør i Amgros, Flemming Sonne, og forventer et resultat i løbet af i år, som også kan anvendes på andre terapiområder.

»Der er meget fokus på, om vi kan indrette systemet mere hensigtsmæssigt. Men det kræver vilje og handlekraft både blandt politikere, embedsværket i regionerne og lægerne. Det er ikke noget, Amgros kan gøre alene. Det, vi kan lade os inspirere af i Norge, er deres maksimalprissystem, hvordan de forhindrer ,aftaler` mellem læger og firmaer, og så hvordan de opnår større konsensus blandt læger«, siger han.


Referencer

  1. Priser på de 14 mest omkostningstunge medicintyper i Danmark og Norge. Excel ark på Danske Regioners hjemmeside, www.regioner.dk