Milliarder til nyt hospitalsbyggeri

De offentlige hospitaler i Danmark vil over de næste fire år investere fem mia. kroner i bygnings- og anlægsarbejder. Dertil kommer at de private hospitaler og klinikker for størstepartens vedkommende har planer om at bygge til.

Fattighalvfemserne, hvor fx Odense Universitetshospital i et år primo 1990'erne afsatte under fem mio. kroner til bygninger og anlæg i forhold til et samlet budget på 2,2 mia. kroner, ser ud til at være forbi - måske fordi regnskabets time er kommet på grund af alle de bygningsmæssige forsømmelser og undladelsessynder i de seneste 20 år.

Det fremgik af konferencen »Udvikling og investeringer i offentlige og private hospitaler« på Skovriderkroen i Charlottenlund, nord for København den 29. januar, som bygningsrådgiveren Emcon A/S arrangerede.

Mange hospitaler er utidssvarende. Bygget for måske 100 år siden eller væsentlig yngre honorerer selve bygningerne ikke den moderne logistik til patienternes bevægelse gennem systemet, forsyninger, tilrettelæggelse af personalets samarbejde, anlægsveje, sågar p-pladser, etc. Det forsøger man typisk at lappe på med ud- og tilbygninger.

Således også på Hillerød Sygehus, som over de næste fire år investerer små 100 mio. kroner på at forbedre de ydre rammer. Men selv om der til næste år indvies et nyt sengeafsnit til 30 senge er der tale om penge til forbedring af de ydre rammer, som ikke for alvor retter op på stedets dårlige logistik, forklarede direktør, arkitekt Finn Sørensen , S & I Arkitekter.

Han oplyste, at på grund af den dårlige logistik er det op til ti procent dyrere per hospitalsenhed i forhold til optimale ydre rammer.

»Hillerød Sygehus kunne spare 75 til 100 mio. kroner, hvis bygningerne var bedre. Hospitalerne i Frederiksborg Amt er ikke specielle på det felt. Der ligger således skjulte resurser i det danske sundhedsvæsen som kunne bruges til bedre patientbehandling«, sagde Finn Sørensen.

Hos S & I Arkitekter, som er Danmarks førende tegnestue inden for hospitalsarkitektur med blandt andet Rigshospitalet og Odense Universitetshospital på samvittigheden, forventer man ikke at skulle gå i gang med en monolit af et sygehusbyggeri foreløbig.

De danske sygehuse opruster for tiden på bygninger og anlæg, men det er for skrabede budgetter. De ser mere på prisen og kortsigtede løsninger end kvaliteten, sagde Finn Sørensen.

På hans tegnestue kigger de for tiden højt mod nord for at lave stort og nyskabende sygehusbyggeri. S & I Arkitekter er ved at udarbejde et projektforslag til Østfold Fylke i Norge, som planlægger at etablere et nyt sygehus for i alt 5,2 mia. kroner.

Fortsat færre senge

Fem mia. investeringskroner kan få det brede smil frem hos mange ingeniører og arkitekter, men første taler ved konferencen, direktør i Kræftens Bekæmpelse Arne Rolighed, så ikke i et længere perspektiv hospitalsområdet som gyldent for byggebranchen.

Han slog fast, at nye, store hospitalsbyggerier næppe bliver aktuelle i de næste mange år frem i tiden. Tværtimod. For han så inden for en overskuelig årrække, at de nuværende omkring 70 sygehuse skrumper til 50. Det skyldes igangværende centraliseringsplaner med samling af specialer og oprettelse af funktionsbærende enheder samt en simpel overkapacitet.

Den stigende brug af ambulant behandling trækker også i retning af færre, mindre og anderledes tænkte hospitaler, sagde den tidligere sundhedsminister.

Derudover angav Arne Rolighed to tendenser til, at sengekapaciteten bliver mindre og måden at tænke hospital på anderledes.

For det første forudså han, at den teknologiske udvikling ville skabe en bevægelse fra stationær til ambulant behandling. For det andet mente han, at »pillen ville afløse kniven« - medicinske terapier ville erstatte mange kirurgiske indgreb, og det ville også medføre færre senge.

Han fratog dog ikke forsamlingen alle forhåbninger om at gøre en god forretning på sundhedsområdet. Han dirigerede dog fokus fra hospitalssektoren over på ældreområdet. Byg faciliteter til det stigende antal ældre. Der bliver brug for (genop-)træningsfaciliteter, boliger og mange andre nyindretninger, som målrettes ældrebefolkningen, vurderede Arne Rolighed.

Mange nye krav

Finn Sørensen fremlagde i syv punkter sit bud på, hvad, der vil styre udseendet af fremtidens sygehuse:

1. Større enheder. 2. Mere ambulant behandling. 3. Menneskeliggørelse med fokus på indretning og arkitektur. 4. Fokus på effektivitet. 5. Samling af enheder på tværs af faggrænser. 6. Fremme miljøvenlige tiltag. 7. Multianvendelige rum.

Områdedirektør i Sygehus Fyn Peter Henriksen mente, at fremtidens hospitalsstue bliver en to-sengsstue med bad og toilet. Den bør være brugbar for både de kirurgiske, medicinske og gynækologisk-obstetriske patienter. Desuden skal stuen også kunne anvendes til genoptræning. Stuen skal primært anvendes til én patient, men med en rumadskiller vil den kunne leve op til sit navn uden at det vil gå ud over patienternes integritet, som bliver et nøgleord, sagde Peter Henriksen.

Niels Bøttger-Rasmussen, Institut for Fremtidsforskning, var mere vidtgående i sine forestillinger om fremtidens hospital.

Grundlæggende mente han, at den største forandring i hospitalsvæsenet frem til år 2015 - som er det magiske årstal fremtidsforskeren har valgt at sigte efter - bliver følgerne af den hastigt udviklende telemedicin og informationsteknologi.

Han tilsluttede sig de andre taleres forudsigelser om, at den kraftigt øgede ambulante behandling vil få stor indvirkning på indretningen af hospitalerne. Samtidig mente han, at en række opgaver ville blive lagt ud i primærsektoren.

Er række ældre patienter vil blive udsluset fra hospitalerne til hospicer, og vi kommer igen til at se selvstændige fødeklinikker og etniske hospitaler til det stigende antal danskere af fremmed herkomst.

Derudover fabulerede han over følelsernes indtog i hospitalsverdenen, for på Institut for Fremtidsforskning mener man, at vi går fra informationssamfundet til drømme- og følelsessamfundet. Hospitalet bør i højere grad tilgodese den enkelte patients ønsker til ikke-hospitaliserende ydelser som fx fitness-center, caféer, shopping, m.m. Niels Bøttger-Rasmussen forudså også, at vi vil se flere »følelsesmæssigt betingede« sygdomme såsom anoreksi, angst, whiplash og ikke mindst depression.