»Min disputats var et paradigmeskifte inden for sukkersyge«

En doktorgrad var virkelig noget, der stod respekt om dengang. Langt mere end i dag. Et forsvar førte altid til en halv side i Århus Stiftstidende med en ledsaget tegning af præces og opponenter. Det viser noget om den enorme respekt - også ude i det »almindelige« samfund. I dag nævnes det jo ingen steder, når nogen forsvarer.

Da jeg startede med at gå til disputatsforsvar, var opponenter i kjole og hvidt. Det var en skarp og meget udfordrende eksamination, så det var altid spændende. Og højtideligt.

Nogle turde slet ikke stille sig op og forsvare en disputats. Det var knald eller fald på dagen. Ikke som i dag, hvor der er en ret stor sikkerhed for, at man består. Der er folk, der har fået ødelagt deres karriere på den ene dag. Derfor gik mange også og ventede med at aflevere, men sådan bør det jo ikke være.

Det var og er det akademiske sværdslag, hvis du ønsker en karriere inden for området.

Disputatsen kræver originalforskning. Ikke noget med reproduktion.

Min mentor, professor Niels Schwartz Sørensen fra Aarhus, var meget engageret i forskning. Og han stimulerede mig til at gå forskervejen.

Da jeg startede min afhandling, var næsten al forskningen inden for type 1-diabetes. Alle forskede i de celler, der laver insulin, og hvad der er galt med dem, når de ikke producerer insulin. Jeg var blandt de første, der disputerede med, hvordan insulin så virker på cellulært niveau. Det har vist sig, at sukkersyge kan skyldes både insulinmangel (type 1-diabetes), men også insulinresistens (type 2-diabetes). Det blev starten på insulinresistensæraen. Insulinresistens kan føre til type 2-diabetes. Min mentor var meget grebet af det, da det var helt nyt. Og et paradigmeskifte inden for sukkersyge. Det var det.

Du kan tro, jeg kan huske dagen. Jeg var 35 år. Og havde brugt fire år på at lave min disputats. Forsvaret foregik på Aarhus Universitet. Disputatsauditoriet havde dengang altid mange tilhørere. Det var ikke kun familien. Folk fra alle akademiske kredse kom, da det foregik på et højt niveau. Det var jo før internet og den slags, så også en mulighed for at få den nyeste viden, så derfor tiltrak det også mange.

Vi var i mørkt tøj, så allerede på det tidspunkt var det blevet lidt mindre formelt. Men i 1980 var der jo også en voldsom reaktion mod alt det formelle. Og det elitære.

Det var en tough diskussion om mine resultater. Og bagefter var der en kæmpestor fest. Som ung forsker var det lidt af en økonomisk belastning, da alle skulle med - omkring hundrede. Men i dag er jeg meget glad for det. Der blev holdt nogle af de mest fantastiske taler, jeg vil huske for altid.

Jeg synes, at ph.d.en er blevet lidt udvandet. Den er god til at lære håndværket, men der er ikke tid til at lave meget original forskning, desværre. Når vi nu bruger så meget krudt på den. Jeg tilskynder derfor flere af mine læger til også at lave disputatser. Flere skal i dybden for at bringe videnskaben videre.

Min doktorring betyder absolut noget for mig. Jeg bruger den stadig, når jeg opponerer. Den er jo symbolet på det akademiske.

Min karriere tog virkelig fart efter disputatsen. Tre år efter, som 38-årig, blev jeg overlæge. Og det blev meget lettere at få bevillinger. Siden jeg forsvarede min disputats, har jeg hvert år lige siden haft bevillinger fra Statens Forskningsråd.

Jeg synes stadig, at disputatsen er vigtig, og den betragtes fortsat som et højt akademisk niveau, også internationalt. Flere skal derfor skrive disputatser. Vi har brug for original, nytænkende forskning. Det ypperste inden for den lægevidenskabelige forskning.

Unge læger har også brug for rollemodeller. Det kræver videnstunge, erfarne og karismatiske læger. Som eksempelvis professor Lundbæk i Aarhus, da jeg var ung. Han ledte mange af os.

I dag har jeg nået mange af mine karrieremål, men dengang blev min disputats nøglehullet for min videre færd.

Henning Beck-Nielsen

67 år, gift, tre børn.

Overlæge på Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital.

Professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet.

Leder af Endokrinologisk Forskningsenhed.

Formand for Dansk Center for Strategisk Forskning i

Type 2 Diabetes, DD2.

423 videnskabelige originalartikler.