»Min telefon ringer hele tiden …«

5.00 Jeg skal i Go’morgen Danmark og står ekstra tidligt op. Efter en hurtig kop kaffe cykler jeg fra Østerbro til TV 2-studiet i Tivoli, hvor jeg skal være klokken 6. Vi skal tale om den nye coronavirus – og hvor farlig, den egentlig er. Nu har vi jo troet, at det var en ny SARS, men nye data tyder på, at dødeligheden ikke er så høj, og at mange kan få milde symptomer. Det ligner måske mere en virus, der opfører sig som en influenza, hvor nogle får milde symptomer, mens andre bliver alvorligt syge. Vi berører også, at WHO og European Center for Disease Prevention and Control (ECDC) i weekenden har meldt ud, at der også kan være smittespredning i andre kinesiske provinser end Hubeiprovinsen – og hvad betyder det for rejser til andre provinser, og for rejsende, der kommer fra hele Kina overhovedet?

6.50 Jeg cykler ud til Instituttet og runder Andersens bageri i Njalsgade for at købe noget morgenmad – en kardemommesnegl. På kontoret er der ro til at lave udkast til en opdateret udbrudsbeskrivelse på hjemmesiden. Der er sket en del i weekenden, og vi skal også skrive en nyhed.

8.15 TV 2 ankommer for at få et interview. Det varer et kvarter, og så har vi udbrudsmøde med deltagelse af epidemiologer og eksperter i infektionshygiejne fra min egen afdeling, virologer fra viruslaboratoriet, kommunikationsfolk og dem, der har haft vagt i weekenden. Vi orienterer hinanden om status på udbruddet internationalt og i Danmark. Herhjemme handler det f.eks. om de danskere, der er hentet hjem fra Wuhan, som SSI skal teste for smitte, og om der er anmeldt mistænkte tilfælde herhjemme. Det er der ikke.

9.00 Ikke flere møder lige nu. Men min telefon ringer hele tiden. Det er journalister, men også borgere, der især spørger til rejser, og også om de skal være bange for at importere varer eller modtage pakker fra Kina. På SSI rådgiver vi ikke borgere, men henviser til at følge med på vores, Sundhedsstyrelsens og Udenrigsministeriets hjemmeside. Vi er også kontaktpunkt for de internationale varslingsnetværk under WHO og ECDC. Jeg læser mail samt skriver og ringer sammen med Sundhedsstyrelsen, så vi kan koordinere vores kommunikation. Samtidig prøver vi at holde os løbende opdateret.

12.00 Stor telekonference for kontaktpunkter for WHO, ECDC i alle europæiske lande. Vi bliver opdateret på den seneste udvikling, hvad vi skal gøre, og hvilken strategi vi skal lægge. Lige nu er inddæmning vigtigst. Vi skal sørge for at opdage alle nye tilfælde hurtigt og have de test, der kan be- eller afkræfte diagnosen, udføre kontaktopsporing – og løbende rapportere til WHO og ECDC.

13.00 Videre til næste telekonference med vores nordiske kolleger, hvor vi beskriver vores respektive retningslinjer for hinanden: Rejseanbefalinger, hvornår skal man mistænke en potentielt smittet – det, vi kalder en case definition, hvordan håndterer vi mistænke tilfælde, laver kontaktopsporing mv. Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed er med i opkaldet.

14.00 På kontoret og tjekker citater fra journalister, taler med flere borgere, som jeg henviser til hjemmesiden, mens jeg prøver at følge med i, hvad der indløber af nyt, både herhjemme og fra vores internationale varslingsnetværk.

16.00 TV Avisen kommer for at optage et indslag. Derefter et par timer til at tjekke mail og sende en opdateret risikovurdering til Sundhedsstyrelsen, der har det overordnede ansvar for sundhedsberedskabet. Den skal selvfølgelig koordineres med flere her på instituttet.

18.15 Jeg cykler hjem, hvor min mand heldigvis har købt ind og er ved at lave mad. Jeg tager bilen og henter vores søn fra basketball.

19.20 Da vi kommer hjem, spiser vi. Da min yngste er lagt i seng, er der lige lidt mail, der skal tjekkes op på. Men det bliver ikke en lang aften – det har været en travl dag.