»Mine blodprøver er strandet i Bissau«

Hvad forsker du i?

»Jeg forsker i hiv i Guinea-Bissau i Vestafrika, hvor vi følger en kohorte patienter på landets største hiv-klinik i hovedstaden Bissau. Vi indsamler oplysninger om patienterne – blandt andet alder, køn og etniske tilhørsforhold – og tager en blodprøve, som vi gemmer til flere undersøgelser i Danmark. Forskningen er interessant af to grunde: For det første kan vi forbedre hiv-behandlingen i et land, hvor sundhedsvæsenet er meget dårligt. For det andet har patienterne i Guinea-Bissau en speciel hiv-type kaldet hiv-2, der er mindre farlig end hiv-1, som vi kender fra blandt andet Danmark og det øvrige Afrika. Af en eller anden grund har immunforsvaret bedre muligheder for at bekæmpe hiv-2 end hiv-1.«

Hvad er I kommet frem til?

»I hovedstudiet af mit ph.d.-projekt har jeg har sammenlignet to forskellige hiv-behandlingstyper. Desværre er resultaterne endnu ikke klar, fordi mine blodprøver er strandet i Bissau, fordi flyselskabet, der plejer at transportere prøverne, ikke har fløjet det sidste år. Det er bare ét af de problemer, man oplever i Afrika. Med det sagt har jeg været involveret i forskningen dernede siden 2010, og vi har kigget på mange forskellige aspekter af hiv, så det er svært at fremhæve ét resultat. For eksempel har vi lavet undersøgelser af de lokale hiv-tests, hvor vi har fundet frem til, at testene ikke fungerer, som de skal.«

Hvad kan man bruge resultaterne til?

»Via de mange patienter har vi mulighed for at lave studier af hiv-diagnostik, hiv-behandling og udvikling af vacciner. Det overordnede formål er at forbedre behandlingen, og dermed nedsætte dødeligheden som følge af hiv i Guinea Bissau. Grundet vores forskning i hiv-2 får vi også specifik viden om immunforsvarets evne til at håndtere hiv, hvilket måske kan hjælpe patienter i Danmark.«

Hvorfor havnede du i Bissau?

»Da jeg var i turnus, fandt jeg ud af, at jeg ville arbejde med infektionsmedicin og smitsomme sygdomme – specifikt hiv, international sundhed og klinisk forskning. Senere kom jeg i kontakt med det danske forskningsprojekt Bandim Health Project i Guinea-Bissau. Jeg boede i Bissau fra maj 2010 til november 2011, og i dag er jeg i landet tre til fire gange om året. I Guinea-Bissau skal jeg tage mig af en masse ting, der ikke er direkte forskningsrelaterede. Det kan være, at der en dag ikke er strøm, mens der en anden dag ikke er vand. Det er en af grundene til, at jeg ikke laver hele ph.d.-projektet i Afrika. På grund af svigtende strøm og manglede frysekapacitet, kan jeg for eksempel ikke gemme blodprøver i længere tid. Jeg kan heller ikke lave så avancerede analyser i Bissau, som jeg kan i Danmark. Og skal vi have resultater, der også kan komme danske patienter til gode, bliver vi nødt til at lave mere avancerede analyser.«

.