Minister: Sjælland må samle funktioner

En næsten fuld forårsgrøn bus er kommet op fra Nakskov med kampberedte passagerer, bevæbnede med fotokopier og håndskrevne argumenter. De er kommet til Slagelse for at møde sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der nu er nået til den andensidste station på sin landsturne om fremtidens sygehuse.

De har et enkelt budskab, oplyser de til Ugeskriftet: Drop planen om at nedlægge Nakskov Sygehus med de 36 medicinske senge og de otte akutmedicinske senge.

»Jeg er hjertepatient og har tit brug for at blive akut indlagt. Det bliver jeg på Nakskov Sygehus, det er tæt på og jeg får god behandling. Det er vigtigt for os ældre medicinske patienter og vores pårørende, at vi ikke skal så langt væk,« siger Margit Ring Hansen.

Inge Rasmussen supplerer:

»Der er næsten 50 km til sygehuset i Nykøbing Falster. Ambulancen kommer ikke altid, for der kan være flere, der har brug for den, og vi har ikke en akutbil stationeret i Nakskov.«

Region Sjælland bad oprindeligt om 6,4 mia. kr. fra Kvalitetspuljen til det somatiske område, men fik sølle 300 mio. til udbygning af akutfunktionen på Slagelse Sygehus.

Ministeren forklarer, da mødet starter:

»Vi er enige i jeres plan om at samle det akutte på tre plus en sygehuse (Køge, Slagelse, Holbæk og så en mindre på Nykøbing F., red.). Men så vil I have yderligere to sygehuse med specialefunktioner - i Roskilde og Næstved. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt. Saml de specialiserede funktioner på akutsygehusene i stedet,« siger den konservative sundhedsminister.

Stråler bliver i Næstved

Regionsformand Kristian Ebbensgaard, Venstre, synes at have valgt et tobenet standpunkt. Regionen er enig med ministeren om udgangspunktet at samle akutfunktionerne for at hæve kvaliteten. Men Region Sjælland kan ikke gøre som de andre regioner, fordi den ikke har et universitetssygehus. »Vi har nogle andre forudsætninger,« siger formanden, der i løbet af de to timer, mødet varer, får bekendtgjort, at han regner med at få del i de næste ti milliarder fra Kvalitetsfonden, og at de især skal gå til to store akutsygehuse i Køge og Slagelse. Det med at flytte specialefunktionerne er han ikke meget for. »Det har været en sej kamp at få en strålebehandling til Næstved Sygehus. Den åbnede sidste år og er spydspidsen i kræftbehandlingen og vil fortsat være det. Men vi skal ind og se, hvordan vi kan sikre den operative kvalitet i cancerbehandlingen,« er beskeden.

Penge til akutfunktioner

Da borgerne får ordet skyder nogle med skarpt på ministeren. Centralisering og diktatur, bliver der sagt. Hvad med demokratiet, bliver der spurgt, når I bare bagefter laver det hele om. Hvem er det egentlig, der bestemmer? Andre kan ikke forstå, hvorfor man er så fokuseret på de specielle sygdomme og på operationerne.

»Hvad med alle dem med almindelige sygdomme, hvor vil I gøre af dem? Ikke alle skal opereres. 70 til 80 procent af patienterne er medicinske, og de har brug for en akutmodtagelse i nærsamfundet. Det er vanvid at sende dem af sted på lange ture til de specialiserede sygehuse,« siger en borger.

Her griber ministeren chancen til at præcisere, hvem der bestemmer hvad:

»Jeg er enig i, at de ældre medicinske patienter skal have tilbud i det nære. Derfor taler vi også om at samtidig med, at vi samler funktioner, skal tilbuddene i det nære styrkes - med store lægehuse og lokale skadeklinikker til de mindre skader. Men spørgeren her er et godt eksempel på en udbredt misforståelse. Jeg har hørt flere borgere spørge, om regeringen vil lukke de små sygehuse. Nej, vi har ingen kompetence til at lukke sygehuse. De 25 milliarder kroner i kvalitetsfondsmidler vil vi bruge til at løfte den akutte del. De øvrige planer står regionerne for.«

Chefredaktør på Dagbladet, Torben Dalby Larsen, der var dagens ordstyrer, øjer en åben flanke og kan ikke dy sig:

»Men, minister, hvordan kan det så være, at du stiller krav til, hvilke sygehuse, der skal have specialfunktionerne, før du vil slippe pengene til akutsygehusene?« lyder det polemiske spørgsmål.

Her begynder ministeren så at tale om, at når man snakker specialisering, må man se på landet i en helhed, så vi ikke på landsplan spreder funktionerne så meget, at man giver køb på øvelse gør mester-princippet. »Man skal samle kræftbehandlingen på de specialiserede enheder,« siger han og får indstillet den træfning.

Ebbensgaard kan ikke berolige Nakskov-borgerne:

»Vi satser meget på det præhospitale i vores sygehusplan, og vi er ved at bygge tilbud op i nærområderne og få kommunerne med på det. Men jeg må sige, at en døgnbemandet sengeafdeling i Nakskov er der ikke dækning for. Det kræver en fem-seks funktioner at have en akutfunktion. Så jeg må sige til borgerne fra Nakskov: Bak nu op om Nykøbing Falster Sygehus, så det kan blive et stærkt sygehus. Så vil I blive kørt derhen.«

»Vi er døde, inden vi ankommer,« lyder det fra salen.

»Nej, I har nogle gode gener,« replicerer regionsformanden.

Så kommer Margit Ring Hansen, Nakskov, til mikrofonen med et helt direkte spørgsmål:

»De ti milliarder kr., hr. Nielsen, kan de bruges til at fastholde de 36 sengepladser på Nakskov Sygehus, hvor de almindelige medicinske patienter kan komme ind?«

»Det er ikke mig, der skal beslutte sygehusplanen. Men en del af de ti milliarder skal nok finde ud i Region Sjælland, hvis I samler funktionerne og ser 10-15-20 år ud i fremtiden,« forsikrer ministeren, inden ministerbilen glider videre gennem det sjællandske landskab til Køge, til turneens sidste borgerseance.

Og Margit Hansen og Inge Rasmussen fra Nakskov?

»Vi blev lidt klogere på pengene. Vi vidste ikke, at de ti milliarder kun drejer sig om det akutte, og at alt det andet er lagt ud til regionen. Ebbensgaard siger jo, at vi bare skal tage til sygehuset i Nykøbing. Så nu må vi have fat i ham,« siger Margit Hansen, inden bussen kører ned til bunden af Sjælland og drejer til højre og kører videre vest på til vejen ender i Nakskov.