En stor pose penge fra sundhedsministeren skal lokke flere praktiserende læger til områder med lægemangel. Få her overblikket over, hvordan sundhedsministeren vil bekæmpe lægemanglen i Danmark.
Problemet er ikke, at der er for få læger i Danmark, hverken i dag eller fremover, og faktisk viser prognoserne, at antallet af speciallæger frem mod 2040 vil overstige befolkningsudviklingen.
Der er altså ikke et generelt lægedækningsproblem i Danmark, understregede både sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og Martin Teilmann, formand for Lægedækningsudvalget, da udvalgets rapport blev præsenteret.
Problemet er derimod isoleret til at skaffe bl.a. praktiserende læger i udkanten af Danmark og i socialt belastede områder som Tingbjerg i København. Og derfor vil sundhedsministeren straks aktivere et af Lægedækningsudvalgets forslag om, at praktiserende læger i højere grad skal honoreres efter patienternes behandlingsbehov for at få flere læger til yderområder og udsatte boligområder.
”Vi er villige til at kigge på, om der skal tilføjes ekstra penge – og der er tale om et trecifret millionbeløb over en treårig periode, hvor man skifter fra den gamle til den nye honoreringsmodel, der skal sikre bedre lægedækning i hele landet. Det giver god mening, at lægerne i højere grad honoreres forskelligt alt efter, hvilke patienter de har i deres praksis", siger Ellen Trane Nørby.
Fakta
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakker op om de ekstra penge, mens også PLO-formand Christian Freitag er klar til at kigge på forslaget, som ikke kan besluttes af ministeren, men er en del af de nuværende overenskomstforhandlinger mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
”Hvis vi kan få en større fairness mellem den tid, vi bruger på borgerne, og det beløb, der følger med, så er vi helt åbne for en ny model. Vi kan sagtens håndtere, at der er forskel i lægers indtægt, men der skal være en fair fordeling mellem arbejdsindsats og honorar. Og hvis dette forslag favoriserer nogle enkelte praktiserende læger, og andre læger bliver dårligere stillet, så har vi et problem med at fastholde lægerne”, siger Christian Freitag.
Vi kan sagtens håndtere, at der er forskel i lægers indtægt, men der skal være en fair fordeling mellem arbejdsindsats og honorar. Christian Freitag, PLO-formand
For yderligere at skaffe flere praktiserende læger foreslår Lægedækningsudvalget, at alle i KBU skal seks måneder i almen praksis i modsætning til kun 80 pct. i dag, og at der oprettes flere hoveduddannelsesstillinger inden for almen medicin. Præcis hvor mange ekstra stillinger skal Sundhedsstyrelsen komme med et bud på, og det er endnu uvist, om de ekstra stillinger vil blive taget fra andre specialer, eller om der samlet set vil komme flere hoveduddannelsesstillinger.
Ellen Trane Nørby slår samtidig fast, at hun vil ændre loven, så regionerne i længere tid end fire år kan drive regionsklinikker. Det er PLO direkte imod, men formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman, understreger på Twitter, at regionsklinikkerne først bliver aktuelle, ”efter at praktiserede læger er blevet spurgt.”
Et af de steder i landet med størst lægemangel – også praktiserende læger – er Nordjylland, og for at løse det problem vil regeringen bl.a. øge optaget på medicinstudiet på Aalborg Universitet med 50 pladser allerede fra i år, så universitet går fra 100 til 150 studerende pr. år. Og for at fastholde de medicinstuderende til den region, som de uddannes i, bliver det gjort sværere at skifte universitet efter bachelordelen.
I videreuddannelsesforløbene skal der gøres forsøg med at sammenkoble KBU, introstillinger og hoveduddannelse i sammenhængende forløb i områder, hvor der er problemer med at rekruttere læger. Og ikke mindst foreslår Lægedækningsudvalget at ændre uddannelsesstillingerne geografisk for at tilgodese de mindre sygehuse. Og det er godt, siger Henrik Larsen, direktør på Regionshospital Nordjylland, der bl.a. tæller Thisted Sygehus.
”Med større fleksibilitet vil de små sygehuse i Danmark i øget grad få muligheden for at have uddannelseslæger, uden at man selvfølgelig går på kompromis med kvaliteten af uddannelsen. Det betyder, at de får en tilknytning til byen og måske bliver som speciallæger”, siger Henrik Larsen.
For yderligere at få flere unge læger til provinsen vil ministeren ændre femårsfristen til seks år og tilgodese områderne med lægemangel.
”Regeringen lægger op til at forlænge femårsfristen til en frist på seks år, og desuden vil vi arbejde på, at læger, der måske er tæt på at falde for fristen, kan få dispensation, hvis de tager en uddannelsesstilling inden for et af de specialer, der mangler læger, eller på et sygehus, der mangler læger”, siger ministeren, der samtidig understreger, at fristen ikke bliver afskaffet.
Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, har mest roser tilovers for Lægedækningsudvalgets forslag.
”Det er afgørende, at der bliver mulighed for at uddanne flere speciallæger i de kommende år – specielt inden for almen medicin. Det er nødvendigt for at sikre lægedækning i almen praksis”, siger han.
Men han peger samtidig på, at flere speciallæger i almen medicin ikke skal uddannes på bekostning af andre speciallæger. Og den anke har også Overlægeforeningen, der konkret peger på, at der i dag også er mangel på speciallæger inden for andre specialer, bl.a. psykiatri, geriatri, lungemedicin, neurologi og radiologi. Derfor bør der være større fokus på at udvide speciallægeuddannelsen, siger Overlægeforeningens formand, Anja Mitchell.
”Der uddannes i dag flere nye læger på universiteterne, end der er plads til på speciallægeuddannelser. Vi anerkender, at der aldrig kan blive frit valg på alle hylder til at vælge speciale, fordi patienternes behov er den afgørende faktor. Men der er god plads til at udvide speciallægeuddannelsen, og det håber vi, at regeringen og regionerne vil tage fat på”.
Både sundhedsministeren og Lægedækningsudvalgets formand slår fast, at fokus er rettet mod andre steder end almen medicin.
”Psykiatri skal have særlig opmærksomhed, både fordi rekrutteringen inden for specialet er for svag, og fordi psykiaterne har en rent geografisk fordelingsproblem”, siger Martin Teilmann, der tidligere har været direktør for Foreningen af Speciallæger.
