Skip to main content

”Mit KBU-valg handlede næsten kun om logistik”

Ditte Marie Jakobsen er KBU-læge i Nykøbing Falster Sygehus’ akutmodtagelse. Hun fik et højt KBU-nummer og valgte derfor KBU efter, hvor hun kunne være tættest på sin familie, og ikke efter hvad hun helst ville. Familien betyder nemlig i sidste ende mest for hende.

Ditte Marie Jakobsen ser ikke sin søn de fire dage om ugen, hun har dagvagter på Nykøbing Falster Sygehus. Det skyldes en transporttid på fire timer pr. vagt. Foto: Sarah Bender
Ditte Marie Jakobsen ser ikke sin søn de fire dage om ugen, hun har dagvagter på Nykøbing Falster Sygehus. Det skyldes en transporttid på fire timer pr. vagt. Foto: Sarah Bender

Freja Kierstein Johansen, fkj@dadl.dk

9. mar. 2015
4 min.

Nummer 338. Øv. Ditte Marie Jakobsen vidste godt, at det betød, at hun måtte tænke meget mere over, hvordan hun kunne være tættest på sin kæreste og toårige søn, end over hvad hun allerhelst ville specialemæssigt.

”Mit KBU-valg handlede næsten kun om logistik. Og det er jeg da ærgerlig over, men jeg har min familie og andelslejlighed på Frederiksberg at tage højde for og kan derfor ikke bare rykke roden op og tage familien med mig. Min kæreste læser nemlig stadig i København,” siger hun.

Jeg har det som blommen i et æg, når jeg er på arbejde. Men når jeg har fri, så gad jeg godt bare kunne sætte mig op på min cykel og være hjemme kort tid efter i stedet for at bruge så meget tid på transport Ditte Marie Jakobsen, KBU-læge i Nykøbing Falster Sygehus' Akutmodtagelse

Ditte Marie Jakobsen er 28 år og startede 1. februar KBU i Nykøbing Falster Sygehus’ akutmodtagelse. Akutmodtagelsen er et område, Ditte Marie Jakobsen gerne vil beskæftige sig med i KBU’en. Hun ville bare ønske, at det lå lidt tættere på Frederiksberg, så hun ikke skulle bruge fire timer på transport på en arbejdsdag og i stedet kunne bruge fritiden på at være sammen med sin familie. Anden halvdel af KBU’en er endt med at blive i psykiatrien i Vordingborg. Ditte Marie Jakobsen ville egentlig hellere i almen praksis, men det kunne kun blive i Nakskov, og det var for langt væk fra Frederiksberg.

Faktaboks

Fakta

”Der er grænser for, hvor meget jeg vil ofre”

”Mor arbejde …” siger Ditte Marie Jakobsens toårige søn. Han har allerede vænnet sig til, at hans mor er meget væk for at arbejde.

”Det gør helt ondt i mit moderhjerte, at han allerede har vænnet sig til det, men jeg må jo også bare vænne mig til det. Min søn har det jo godt og har også sin far,” siger hun og minder sig selv om, at hun har det rigtig godt på sin nye arbejdsplads.

”Jeg har det som blommen i et æg, når jeg er på arbejde. Men når jeg har fri, så gad jeg godt bare kunne sætte mig op på min cykel og være hjemme kort tid efter i stedet for at bruge så meget tid på transport. Der, hvor det er rigtig hårdt, er, når jeg kommer hjem, efter min søn er lagt i seng, og tager af sted om morgenen, før han er stået op,” siger hun og regner sammen, at hun faktisk ikke ser sin søn de fire dage om ugen, hvor hun har dagvagter.

Hun nyder til gengæld tiden på arbejdet. Også selvom det er i Nykøbing Falster. Hun er ikke i tvivl om, at hun lærer ligeså meget i Nykøbing Falster, som hvis hun var på Bispebjerg Sygehus. Der er rigtig mange specialer, selvom det er et lille hospital, fordi det er et ø-hospital, og det nyder Ditte Marie Jakobsen.

Hun er så småt begyndt at vænne sig mere til en hverdag, hvor hun ikke ser din familie så meget, men pointerer, at det er overkommeligt, fordi det kun er et år.

Hvad gør du, hvis du også bliver nødt til at tage dit speciale langt væk fra Frederiksberg?

”Jeg vil jo allerhelst tage speciale i anæstesi eller pædiatri og helst på Sjælland, men der er grænser for, hvor meget af mit liv jeg vil ofre bare for at få mit drømmespeciale. Jeg vil gerne have mere tid med min søn, end jeg har nu. Så hvis det betyder, at jeg må vælge anderledes, så skal jeg nok kunne finde et andet speciale, jeg kan blive glad for.”